Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Šafařik, Paul Joseph - Safařik, Vojtěch - Safech - Safed - Saffi, Aurelio - Saffian - Safflor - Safflorit - Safford, Truman Henry - Saffron Walden - Safi - Safian - Safianpapir - Safir - Safirkvarts - Saflor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af gammel slavisk Litteratur, især sydslavisk,
Studier over Oprindelsen til det glagolitiske
Alfabet, hvad han dog ikke løste heldigt. Mod
sit Livs Slutning angrebes han gentagne Gange
af Sindssyge. Hans Liv er skildret af J. Jireček,
»P. J. Š. Biographie« (»Österreich. Revue«,
1865, 8. Bd). Et større Udvalg af S.’s Arbejder
er udgivet: »Sebrané spisy« (Prag 1864—65).
(A. M. B.). E. D-H.
Safařik [’∫afarзek], Vojtěch, tschk. Kemiker
og Astronom, f. 26. Oktbr 1829 i Neusatz
(Ungarn), d. 2. Juli 1902 i Prag, studerede Kemi i
Prag, Berlin og Göttingen, blev 1868 Prof. i
Kemi ved Polyteknikum i Prag og gik 1882 over
i samme Stilling ved det tschekkiske Univ. smst.
1892 ombyttede han sit kem. Professur med et
i deskriptiv Astronomi. Hans astron. Arbejder,
der væsentlig omfatter foranderlige Stjerner,
hvoraf han har opdaget fl. ny, er offentliggjorte
dels i det bøhm. Videnskabsselskab, dels i
astron. Fagskrifter. En samlet Bearbejdelse er
foretaget af Pračka: »Untersuchungen über den
Lichtwechsel älterer veränderlichen Sterne«, I,
II (1910, 1916), ligeledes hans Observationer af
fordægtige Stjerner, men disse sidste er endnu
ikke publicerede. Ved Siden af disse Observationer
beskæftigede S. sig med at forfærdige Hulspejle.
Som Kemiker har han skrevet Kemiens
Elementer i 2 Bd paa Tschekkisk (1859—60) foruden
talrige mindre Arbejder publicerede dels i
Prags, dels i Wiens Videnskabsselskab. Ved
Siden heraf har S. leveret talrige populære
Artikler af astron. og meteor. Indhold til bøhm.
Tidsskrifter.
J. Fr. S.
Safech (Sefchet), den sædvanlige
Betegnelse for en ægypt. Gudinde, Beskytterinde af
Skrift og Litteratur, hvorfor man ogsaa ofte
benævner hende den ægypt. Biblioteksgudinde.
Hun afbildes gerne med en Pen i højre Haand,
i Færd med paa Bladene af et Træ, det hellige
Persea-Træ i Heliopolis, at skrive det
hieroglyfiske Navn paa den Konge, der har ladet
vedk. Billede udføre, og som ønskede sit Minde
bevaret til evige Tider. I venstre Haand holder
hun en Art Palmegren, til hvilken der er
fastgjort forsk. ægypt. Symboler, der betegner
lange Tidsperioder. Gudindens Hoved er prydet
med det hieroglyfiske Skrifttegn, med hvilket
hendes Navn skrives, og som man plejer at
læse S. ell. Sefchet, men som rigtigere læses
Safech (Sefche)-Abui. For øvrigt er det
muligt, at dette Navn kun er et Tilnavn, og at
Gudindens egl. Navn, som det med stor
Skarpsindighed er udviklet af Le Page Renouf, har
været Sesht e. l., og at det betyder »den
skrivende«, »hun som skriver«. (Litt.: Le Page
Renouf, On some religious texts of the Early
Egyptian Periode, i Transactions of the Society
of Biblical Archæology, IX S. 303—306 [Lond.
1893]).
V. S.
Safed, Safad, By i Palæstina, NV. f.
Tiberias-Søen, har 8761 Indb., hvoraf lidt over
Halvdelen Jøder. Sæde for en berømt
Rabbinerskole.
M. V.
Saffi, Aurelio, Grev, ital. Revolutionsmand
(1819—90), blev 1840 Sagfører i Rom, men drev
fortrinsvis politisk Agitation og indgav 1846
Klage over en af de pavelige Legater for hans
Færd. 1848 traadte han i Forbindelse med
Mazzini, valgtes n. A. til den grundlovgivende
Forsamling, blev i Febr Indenrigsminister for
den rom. Republik og var fra 30. Marts indtil
Republikkens Fald 3 Maaneder senere en af
dens Triumvirer. Han maatte derefter flygte
til Schweiz og 1851 til England, vendte tilbage
1860, var 1861—63 Medlem af det ital.
Deputeretkammer. Han var senere Hoved for det
republikanske Parti, uden dog at tage Del i det
offentlige Liv, samt udg. Mazzini’s Værker.
E. E.
Saffian, se Safian.
Safflor, se Saflor.
Safflorit, et rombisk Mineral, som i sit Ydre
og i Krystalform ligner Arsenkis, men bestaar
af Arsenkobolt CoAS2; det optræder sammen
med andre Koboltforbindelser bl. a. ved
Schneeberg i Sachsen og Tunaberg i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Safford [’säfəd], Truman Henry, amer.
Astronom, f. 6. Jan. 1836 i Royalton, Vermont,
d. 13. Juni 1901 i Williamstown, Mass., ansattes
1854 ved Harvard College Observatory i
Cambridge, Mass., blev 1866 Direktør for Dearborn
Observatory i Chicago, men maatte opgive
denne Stilling, da Observatoriet blev ødelagt i
den store Brand 1871. S. beskæftigede sig nu
med geodætiske Arbejder, til han 1876 blev
Prof. i Astronomi ved Williams College,
Williamstown. Han har hovedsagelig arbejdet
med Stellarastronomien og bl. a. udgivet The
Williams College Catalogue of North Polar
Stars (1888).
J. Fr. S.
Saffron Walden [’säfrən-’wå£dən], By i det
sydøstlige England, Essex, ved Cam og 21 km
SØ. f. Cambridge. Byen hvis Historie gaar
meget langt tilbage, har interessante
Borgruiner og gl. Huse, en smuk Kirke, et Museum
(arkæol. og naturhist.) og et Seminarium.
(1921) 5876 Indb. I Nærheden ligger det
pragtfulde Herresæde Audley End.
G. G.
Safi (Saffi), se Asfi.
Safian, Saffian, Maroquin, kaldes efter
Byen Safi i Marokko et meget fint og blødt
Læder, der er farvet paa Narvsiden, og som
opr. kun fremstilledes af Gedeskind, nu ogsaa
af Faare- og Kalveskind. Baade
Forbehandlingerne og selve Garvningen foregaar med stor
Omhu, hvorefter Narvsiden farves rødt med
Tjærefarvestoffer; der fremstilles ogsaa sort S.,
som farves paa anden Maade. Rødt S. garves
med Sumak, sort med Bark ell. andet. Efter
Farvningen følger en Tørring, Indgnidning af
Narvsiden med Linolie, Glitning og Forsyning
med kunstig Narv. Europa indfører nu ikke
længere S. fra Orienten, kun en ringe Mængde
garvet, saakaldet Meschinlæder, der
færdigbehandles i Europa. S. anvendes til For og
Galanterivarer.
K. M.
Safianpapir, se Maroquin-Papir.
Safir, se Korund.
Safirkvarts, se Kvarts.
Saflor, Safflor, Flores carthami, falsk
Safran, er de tørrede rørformede Blomster af
den ind. Farvetidsel, Carthamus tinctorius. S.
vaskes undertiden for at fjerne det ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
