Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammartini, Giovanni Battista - Sammenblæsning - sammenbragte Børn - sammenfuge - Sammenføjning af Brug - Sammenhængskraft - sammenknobe - sammenkoble - sammenlaase - sammenlignende Mytologi - Sammenligning - Sammenlægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sikkerhed har kunnet adskilles fra Broderen
Guiseppe S.’s Arbejder af lgn. Art. S. var Gluck’s
Lærer i 4 Aar til c. 1740.
W. B.
Sammenblæsning, d. s. s.
Sammensmeltning (s. d.). Alm. Lodning ved Blæserør
benævnes ogsaa S. af Kandestøberen.
Carl J.
sammenbragte Børn, Børn, som to
Ægtefæller hver for sig bringer med fra tidligere
Ægteskab, jfr. f. Eks. Christian Winther og Poul
Martin Møller. Da saadanne Børn hverken har
Fader ell. Moder fælles, er der altsaa intet i
Vejen for Ægteskab imellem dem.
K. B.
sammenfuge (Søv.), at sætte Tømmer ell.
Planker sammen paa den Maade, at en
Forhøjning, der er pløjet langs den ene Plankes Kant,
passes ind i en tilsvarende Hulning i den anden
Plankes Kant.
C. B-h.
Sammenføjning af Brug er i Norge
Betegnelsen for det, som i Dansk Ret kaldes
Sammenlægning. L. om Skylddeling af 20. Aug.
1909, bestemmer flg.: Særskilt skyldlagte Brug,
som ligger i samme Herred og Sogn, grænser
umiddelbart til hverandre og har samme Ejer,
kan forlanges sammenføjet til et Brug i
Panteregister, Skattefogdens Kassabog og Matrikelen,
naar alle Rettighedshavere samtykker deri (§
23). Ifølge Tillægslov af 14. Juli 1916 kan S.
ogsaa forlanges, selv om Brugene ikke grænser til
hinanden, naar den ene Ejendom er at anse
som Hovedbrug, og den anden ell. de øvrige
alene er at anse som Tilliggende til dette Brug,
ell. naar Ejendommene ligger i uudskiftet
Fællesskab.
K. Ø.
Sammenhængskraft, se Kohæsion.
sammenknobe (Søv.), ved et Stik ell. en
Knob (Knude) at forbinde 2 Stykker Tov med
hinanden.
C. B-h.
sammenkoble (Søv.). S. Kurser og Distancer
bestaar i ved Konstruktion ell. Beregning
(Udtagelse af Tabeller) at omsætte de forsk. Kurser
og Distancer, et Skib har styret, til en enkelt
Kurs og Distance, den saakaldte »generale« Kurs
og Distance. Sammenkoblingen udføres ved for
hver enkelt Kurs og Distance at finde det
Antal Sømil, Skibet er kommet N., S., Ø. ell. V. i,
og ved Sammenlæg og Subtraktion at finde det
Antal Sømil, Skibet i alt er kommet frem, N.
ell. S. i og Ø. ell. V. i, hvilket bestemmer den
generale Kurs og Distance. Kun retvisende og
misvisende Kurser sammenkobles.
Sammenkoblingen indgaar som et Led i Bestikberegningen.
C. B-h.
sammenlaase (Søv.), at sammenføje Træ ved
Laase.
sammenlignende Mytologi, Forsøget paa
under Benyttelse af etymologisk Materiale ved
Sammenligning af Myter at finde
Samhørighed og fælles Oprindelse i det religiøse Stof,
og deraf atter udfinde en »Urreligion«, er
opstaaet i 19. Aarh.’s 1. Halvdel under
Indflydelse af de Resultater, som den
sammenlignende Sprogvidenskab havde naaet. For saa vidt
man, fordi visse Myter hos visse forsk.
Folkeslag frembyder Ligheder, deraf vilde udlede,
at baade Myterne og de religiøse Ideer over
store Dele af Jorden skulde have fælles
Oprindelse, er Bevægelsen forfejlet. Meget af det
Stof, som danner Myterne, er i Virkeligheden
almenmenneskeligt Fælleseje, der i mere
fantasibegavede Folk oparbejdes paa ensartet
Maade. Ogsaa Fantasien følger ensartede Naturlove.
Fortællingerne om Eros og Psyche genfindes
som Eventyr i Norden; den gr. Myte om
Kronos, som sluger sine Børn, kendes i noget
skiftende Form hos vidt fra hinanden adskilte
Folk; en eng. Forsker har samlet i
Hundredevis af Paralleller til Beretningen om Perseus’
Kamp med Medusa og hans Sejr ved
guddommelig Bistand. Men deraf kan i Virkeligheden
intet sluttes om Sammenhæng. Noget lignende
gælder Forestilingerne om de Døde og om
Himmelfænomenerne. Naar man særlig med
Forkærlighed søgte at paavise
Overensstemmelser mellem Indien og Europa, fejlede man ved
ikke at begrænse sine Opgaver, overhovedet
ved ikke at sigte sit Stof efter Tid, Sted og
Alder.
Som Grundlægger af s. M. nævnes alm. Alb.
Kuhn, der byggede paa Jac. Grimm’s
Arbejder og mente at kunne naa langt videre.
Senere virkede i Oxford Max Müller. Ogsaa
L. Preller var inde i samme Retning, men
med større Kritik. Vilh. Mannhardt
dyrkede Studiet i yngre Aar, men afbrød for
derefter at behandle den alm. Folklore. S. M.
samlede en Tid en ikke ringe Interesse, men har
næppe længere nogen Dyrker af Betydning.
Ved snæver Begrænsning har man derimod
meget vel kunnet vise Overførelse af mytologisk
Stof, f. Eks. at de finsk-lappiske Folk har
modtaget en væsentlig Del af deres Gudepersoner
o. s. v. S. fra (Hora Galles = Thor = Juppiter).
Men saadanne Undersøgelser af etnologisk
Art laa uden for den egl. s. M.’s Interesse.
H. A. K.
Sammenligning (Søv.). Observationer om
Bord kræver daglig S. mellem Skibets
Kronometret (Søure) indbyrdes og med andre Ure, der
anvendes til Observationerne, naar
Kronometrene ikke kan aflæses fra Observationsstedet. S.
bestaar i at finde, hvad to Ure viser i samme
givne Øjeblik. Udføres S. af een Person, maa det
gøres ved, at han observerer det ene Urs Slag,
f. Eks. hvor mange Slag det slaar i 10 Sek. Han
noterer da i Forvejen dette Urs Visning paa fuld
10 Sek., og begynder Tællingen c. 20 Sek. før
dette Øjeblik, og naar der mangler 10 Sek.,
retter han Øjet paa det andet Ur, medens han
tæller det Antal Slag, det første Ur slaar i 10
Sek. Det andet Urs Visning ved det sidste Slag
noteres, og man har Visningen af begge Ure i
dette Øjeblik.
C. B-h.
Sammenlægning. Om S. af Jord taler man,
naar Jorder, der hidtil har hørt under forsk.
Brug, ell. som hver for sig har været drevne
som selvstændige Brug, forenes for i
Fremtiden at drives som eet samlet Brug. De
nugældende Regler om S. findes i §§ 14—16 i L.
Nr 108 af 3. Apr. 1925. Herefter kan Jorder som
Regel frit sammenlægges, naar det kun
iagttages, at ingen Landbrugsejendom nedlægges
som selvstændigt Brug, jfr Udstykning. Dog kan
Landbrugsministeriet efter Kommunalraadets
Anbefaling meddele Tilladelse til S. af fl. paa
een Haand forenede Landbrugsejendomme. S.
maa dog kun omfatte højest 3 Ejendomme med
et samlet Tilligende af som Regel ikke over 3 ha
boniteret Maal (udregnet efter Jordboniteringer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
