- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
897

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandefjord - Sandeherad - Sandelbosch - Sandelfamilien - Sandelplade - Sandels, Johan August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svolvholdigt Slam, den saakaldte Svovlgytje, der ogsaa
er et vigtigt Kurmiddel. Badet traadte i
Virksomhed 1837, grundlagt af bl. a. Dr. H. A.
Thaulow, som omkr. Midten af 1870’erne blev
dets Ejer, og fra den Tid af er der foretaget
en Mængde forbedringer, Udvidelser og
Forskønnelser, saaledes at det nu maa betegnes
som et meget tidsmæssig udstyret Bad.
Antagen Formue 1922 var 46,4 Mill. Kr og Indtægt
11,9 Mill. Kr. (Litt.: P. A. M. Mellbye,
»Norges Kursteder og deres Kurmidler« [Oslo
1903]; Johan Vibe, »S. Bad med Byen og
omliggende Herreder« [Oslo 1903]; O. A.
Hoffstad
, »S., Byens Udvikling og nuv.
Standpunkt« [Oslo 1914]; »S. og Omegn. Industri i
Tekst og Billeder« [Oslo 1900]).
(P. N.). M. H.

S. har fl. Mineralkilder, dels en stærk salinsk
Svovlkilde, dels en kold Saltkilde og en kold
Jernkilde. Kilderne anvendes til Drikkekure, til
Bade og Inhalation. Tillige bruges Søvandet til
Bade, og fra Fjorden ophentes »Søgytje«, der
anvendes til Slambade, Pakninger og
Massagebade, ligesom Tang fra Søbredden anvendes til
»Tangludsbade«. Der behandles særlig alle
gigtiske og reumatiske Lidelser, Nervesygdomme,
Stofskiftesygdomme og Katarr’er i
Aandedrætsorganerne. Sæson 25. Maj—24. Aug.
E. F.

Sandeherad, Herred, Larvik
Sorenskriveri, Larvik Politidistrikt, Vestfold Fylke, 120,07
km2 med (1920) 10783 Indb.. S., der tillige
udgør S. Præstegæld og Sogn, omgives af flg.
Herreder: Tjølling, Hedrum, Andebu, Stokke og
Tjøme. S., hvis gamle Navn er Sandaherað,
støder i Syd og SØ. til Oslofjordens Arme
Sandefjorden (gammelt Navn: Sandalfjørðr),
Midtfjorden (Midfjørðr) og den ydre Del af
Tønsbergfjorden (Túnsbergfjørðr). Ved Bunden af
Sandefjorden ligger Købstaden Sandefjord (s.
d.). Herredet hører til Fogderiets smukkeste,
frugtbareste og mest velhavende Egne. Den
nordvestlige Del af Herredet tillige med selve
Kyststrøget er opfyldt af temmelig lave Fjelde;
men for øvrigt maa S. i det store betragtet
regnes for et Slettelandskab, der for en ganske
væsentlig Del optages af Raet, en gammel, nu
som Regel vel dyrket Moræne med
Hovedretning inden for dette Herred fra SV.—NØ. Af
Fjeldtoppe i den nordvestlige Del af Herredet
kan nævn»es Røveren (82 m) og Vakaas (129 m);
af Fjeldtoppe i Kyststrøget bør mærkes
Ormestadaas (118 m) noget SØ. f. Sandefjord paa
Halvøen mellem Sandefjorden og Midtfjorden.
Saavel denne Halvø som den østlige mellem
Midtfjorden og Tønsbergfjorden antages i ældre
Dage at have været omflydte Øer, idet den
vestlige da kaldtes Velley og den østlige Yxney.
Lsngs Herredets Kyst findes c. 90 mindre Øer
og Skær, hvilke næsten alle er ubeboede. Den
største er Aarø (0,8 km2) i Tønsbergfjorden
med nogen Bebyggelse. Herredets samlede
Kyststrækning er c. 65 km. Af Ankerpladser bør
foruden Sandefjord Havn særlig mærkes
Lahellebugten og Tallakhavn. Paa Sydspidsen af
Halvøen mellem Midtfjorden og Tønsbergfjorden
findes det kendte Sømærke »Tønsberg Tønde«. Af
Vande bør mærkes Gogsjø ved Herredets
Vestgrænse, hvilket Vand tilhører S. med et Areal
af c. 2 km2. Det rinder til Laagen i Hedrum
Herred. Af Elve findes ingen af Bet. S. er i
det store betragtet et for Agerbrug meget vel
skikket Herred, og denne Næringsvej regnes
ogsaa for at staa meget højt her. Af Arealet
er 47 km2 Ager og Eng, 43,7 km2 Skov, 2 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Skoven bestaar hovedsagelig af Gran og
Furu; men der findes desuden en Del Eg og
Bog. En ganske stor Handelsflaade hører
hjemme i S., hvis Befolkning derfor ogsaa for en
ikke ringe Del ernærer sig som Sømænd. Flere
Hvalfangerselskaber har deres Kontorer i S.
Agerbrug er dog Herredets Hovednæringsvej.
Der er ogsaa adskillig Fabrikdrift. Sandefjord
Kirke ligger umiddelbart uden for Sandefjord
By. Et Par Kilometer NØ. f. Sandefjord blev
1880 gjort et af Nordens mærkeligste Oldfund,
nemlig Vikingeskibet ved Gaarden Gokstad. S.
gennemskæres af Drammen—Skiens-Banen med
Stationerne Raastad, Sandefjord og Joberg
samt af Hovedvejen mellem Drammen og
Larvik, der gaar omtr. langs efter det ovenn. »Ra«.
Desuden er Herredet ganske vel forsynet med
Bygdeveje. Antagen Formue 1922 var 33129000 Kr
og Indtægt 10,3 Mill. Kr. (Litt.: L. Berg,
»Sandherred« [1918]).
(P. N.). M. H.

Sandelbosch [’sandə£bosk], se Sumba.

Sandelfamilien (Santalaceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Santalales,
Urter, Buske ell. Træer, til Dels snyltende paa
Rødderne af andre Planter; de har spredte ell.
modsatte, hele Blade uden Akselblade:
undertiden er Bladene yderst reducerede.
Blomsterne er smaa og regelmæssige, oftest tvekønnede;
Blostret er enkelt, ved Grunden sambladet og
rørformet, foroven delt i 4 ell. 5 Flige;
Støvdragernes Antal svarer til Fligenes, de sidder
lige for Blosterbladene. Den mere ell. mindre
undersædige Frugtknude har en fri, midtstillet
Ægstol med 1—3 nøgne Æg, Nød ell. Stenfrugt;
Frøet mangler Skal. Omtr. 250 Arter, mest i
tropiske og subtropiske Egne; faa Slægter i
Europa, den talrigste er der Thesium (se
Naalebæger), af hvilken nogle Arter er
Halvsnyltere.
A. M.

Sandelplade er en fotografisk Plade med fl.
Lag Gelatineemulsion over hverandre. Det
yderste Lag er det mest lysfølsomme, det tættest ved
Glaspladen det mindst lysfølsomme. Herved
modarbejdes Gloriedannelse (Halodannelse).
C. E. A.

Sandels, Johan August, svensk Kriger,
norsk Bigsstatholder. Slægten S.’s første kendte
Stamfader var Præst i Upland og hed
Benedictus Laurentii (d. 1672). Dennes Søn, ogsaa
Præst, kaldte sig Sandel, og hans Sønnesøn.
Bjergraad Samuel Sandel, adledes 1772 under
Navnet S. Slægten blev med Joh. Aug. S.
friherrelig 1809, grevelig 1815.

J. A. S., Søn af nævnte Bjergraad S., f. 31.
Aug. 1764, d. i Sthlm 22. Jan. 1831, blev 1777
Artilleriunderløjtnant. Som Major ansattes han
1789 ved de Karelske Dragoner og førte 1789 i
Krigen en af ham selv dannet Jægerbataillon.
1799 blev han Oberst og 1803 Chef for
Savolax-Jægerne. I Apr. 1808 blev S. Chef for 5. Brigade
af den finske Hær. 2. Maj 1808 besejrede han
ved Pulkila, med en Del af sine Folk, en russ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free