Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Hans Dag - Sankt Hans Hospital - Sankt Hans Orme - Sankt Hans Urt - Sankt Helena - sanktificere - Sankt Ingbert - Sanktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødselsdag, der (i H. t. Luk. 1, 26) skulde være 6
Maaneder før Jesu Fødsel; allerede hos
Augustin omtydes det aandfuldt til, at Solhvervet
skal være et Billede paa Johannes’ Gerning
(»Ham bør det at vokse, mig at aftage«).
Dertil knyttede sig tidlig en »Johannes’
Undfangelse« ni Maaneder tidligere, 24. (23.) Septbr.
En Fest for »Johannes’ Halshuggelse« 29. Aug.
findes i Palæstina i 4. Aarh., var i 5. Aarh.
indført i Italien. Talrige Folkeskikke af hedensk
Oprindelse, knyttede til Midsommernatten,
falder sammen med Aftenen og Natten før den
kirkelige Fest (se Fester, S. 916).
(A. O.). H. El.
Sankt Hans Hospital, Kbhvn’s Kommunes
Sindssygehospital, beliggende ved Roskilde, Skt
Jørgensbjerg Sogn. Det hidleder sin Oprindelse
fra det gl. kbhvn’ske Pesthus. Dette kan
vistnok føres tilbage til den gl. Skt Jørgensgaard,
der i 13. Aarh. var Spedalskhedshospital, men
senere var forenet med Helliggeisthuset; 1630
flyttedes det uden for Byens Volde, og samtidig
indrettedes det foruden til Hospital for fattige
og epidemisk syge ogsaa til Daarekiste. Efter
fl. Gange at have skiftet Plads havnede
Stiftelsen uden for Vesterport ved Kalvebodstrand og
laa her i over 100 Aar. Omkr. 1749 betænktes
den med rigelige Gaver af en fra Frankrig
indvandret, katolsk Galanterihandler, Claudi
Rosset, og fik derefter det officielle Navn, »Sankt
Hans Hospital og Claudi Rosset’s Stiftelse«. 1769
flyttedes Skt H. H. til Ladegaarden, hvor det
før havde haft til Huse, og som Fattigvæsenet
nu købte af Landmilitæretaten, og her husedes
i 40 Aar 500 Lemmer, deriblandt en Del
Sindssyge og 180 veneriske under Forhold, der gav
Anledning til megen Kritik. 1807 maatte
Ladegaarden rømmes under Kbhvn’s Belejring, og
efter Krigens Afslutning købte Kbhvn’s
Magistrat 1808 Bistrup Gods ved Roskilde og
overflyttede 1816 Skt H. H. dertil. S. A. ansattes
Johan Henrik Seidelin som Hospitalets første
Overlæge. Først 1860 fjernedes dog de sidste
Fattiglemmer, saaledes at Skt H. H.
udelukkende brugtes som Sindssygeanstalt for Kbhvn.
Medens Landets øvrige Sindssygevæsen
udviklede sig til at blive et Statsanliggende, har
Kbhvn stedse, som de fleste Storbyer, selv
draget Omsorg for sit Sindssygevæsen, og med
Byens Vækst er Skt H. H. bleven udvidet stærkt.
1860 foretoges den første større Udvidelse, der
bragte Anstalten paa Højde med Tidens
Fordringer. 1919 foretoges den sidste betydeligere
Udvidelse, og Hospitalet, der da var vokset til
at rumme 1500 Sindssyge, deltes i to
Hospitaler, eet for Mænd og eet for Kvinder, dog under
fælles Administration. Samtidig lagdes hele Skt
H. H. ind under Kbhvn’s Hospitalsdirektør, der
derved blev Leder af hele Kbhvn’s
Hospitalsvæsen. Hospitalet, til hvis Drift Kbhvn’s
Kommune yder et aarligt Tilskud paa over 3 Mill.
Kr, arbejder i nær Føling med
Kommunehospitalet i Kbhvn, hvis sjette Afdeling fungerer som
Optagelsesstation for Byens Sindssyge.
H. Helweg.
Sankt Hans Orme, se Lampyridæ.
Sankt Hans Urt, se Sedum.
Sankt Helena (eng. Saint Helena), Ø
i det sydlige atlantiske Ocean, 1863 km fra
Afrikas Kyst, har et Areal af 123 km2 med (1921)
3746 Indb., næsten alle Negre. Udvandringen
overskred 1921 Indvandringen med 77 Individer.
Kysten er fattig paa Indskæringer, har stejle,
180—300 m høje Klinter. Det Indre er
bjergfuldt og hæver sig i Diana Peak til en Højde
af 700 m. S. H. ligger i den regelmæssige
Passats Bælte, Storme forekommer kun som
Forstærkelse af Passaten. Klimaet er tropisk og
meget regnfattigt; kun paa Bjergenes Vindside
forekommer højere oppe betydeligere
Regnmængder. I Jamestown paa Nordkysten er
Middeltemperaturerne for koldest og varmest
Maaned 18,3° (Aug.) og 24,0° (Marts), den aarlige
Regnmængde 13,6 cm. I Longwood paa
Vindsiden, 540 m o. H., er de samme klimatiske
Elementer 14,1° , 19,2° og 105,5 cm. Da Øen
opdagedes, var den dækket af Skov. Den
ørkenagtige Tørhed ved Kysten nødvendiggør dog
den Antagelse, at de ubetydelige Smaapletter
af lavere liggende Land har været skovløse.
Efter at Øen var blevet beboet, huggedes dog
Træerne, og de indførte Geder forhindrede
Genvæksten. Da Træmanglen i Beg. af 19.
Aarh. blev følelig, indskrænkedes Gederne, og
der plantedes Træer, indførte fra alle
Verdensdele, navnlig Eucalyptus og forsk. Naaletræer.
En stor Del af de indfødte Plantearter er
efterhaanden uddøde og erstattede med indførte
Nytteplanter og Ukrudtsplanter. Efter
Samlinger fra Beg. af 19. Aarh. fremgaar, at den
indfødte Flora bestod af c. 50 Blomsterplanter,
hvoraf 40 endemiske, og 26 Bregner, hvoraf 10
endemiske. Agerbruget er ubetydeligt. Dog er
1500 Acres beplantede med newzealandsk Hør
(Phormium tenax). Største Delen af Jorden
bruges til Kvægavl. Desuden drives Fiskeri og
Hvalfangst og lidt Kniplingsindustri. Handelen
er efter Sues-Kanalens Aabning gaaet tilbage;
kun sjældent anløbes Øen af Skibe. Indførslen
havde 1922 en Værdi af 44636 £, Udførslen
24418 £. Koloniens Indtægter var s. A. 16282 £,
Indtægterne 11621 £. Byens eneste Ankerplads
er Jamestown, der har Bet. som Kulhavn. I
Højlandet ligger Longwood, kendt som
Napoleon’s Forvisningssted. Hans Hus blev 1857 ført
til Frankrig, en Kopi af det er rejst paa Stede
og tilhører den fr. Regering. S. H. opdagedes
1502 af Portugiserne og havde i ældre Tid stor
Bet. som Anløbssted for Skibe til Indien. (Litt.:
Jackson, S. H. [London 1903]).
M. V.
sanktificere (nylat.), hellige, gøre
helligdømme.
Sankt Ingbert [zaŋt-’eŋbərt], By i Saar,
Territoriet, tidligere i det bayerske
Regeringsdistrikt Rhinpfalz, 10 km NØ. f. Saarbrücken,
har (1922) 19449 Indb. Udvinding af Jernmalme
og Stenkul, stort Jern- og Staalværk, Glas-,
Krudt- og Lædervarefabrikation,
Bomuldsspinderi og Jernstøberi.
(Joh. F.). O. K.
Sanktion (lat.), Helligelse, højtidelig
Godkendelse, bruges i det statsretlige Sprog om
Statsoverhovedets til Parlamentets
Lovsbeslutninger meddelte Samtykke. — I Monarkier
kræves saa godt som altid Monarkens S. til enhver
Lov, for at den kan blive gyldig, hvilket ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
