- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund - Schulpforta - Schulte, Johann Friedrich v. - Schuftens - Schultz, Alwin - Schultz, Johann Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de nærmest flg. Aar, i hvilke han, støttet af
en voksende franskvenlig Stemning ved Hoffet,
arbejdede hen til en Ombytning af Alliancen
med England med et Forbund med Frankrig,
hvad han gennemførte ved den dansk-franske
Alliancetraktat af 15. Marts 1742, men det flg.
Aar blev Stillingen alvorligere, da Sverige, der
1741 havde begyndt en højst ubesindig Krig
med Rusland, for at faa det af Russerne besatte
Finland tilbage gik ind paa Kejserinde
Elisabeth’s Forlangende om, at den gottorpske Prins
Adolf Frederik skulde vælges til svensk
Tronfølger. Da baade han og den russ. Tronfølger,
den gottorpske Hertug Karl Peter Ulrik, var
bitre Fjender af det danske Kongehus, kunde
Danmark i en maaske ikke fjern Fremtid blive
udsat for Angreb baade fra russ. og sv. Side,
og det maatte da blive S.’s Opgave i Tide at
afværge en saadan Eventualitet, en Opgave, han
løste med stor Dygtighed, idet han benyttede
en hos Kejserinde Elisabeth opstaaet
Misstemning mod Adolf Frederik til 10. Juni 1746 at
afslutte en Traktat med Rusland, hvorved dette
sikrede Danmark mod gottorpske Fordringer
paa Slesvig fra anden Side end fra Karl Peter
Ulrik, og da den franske Alliancetraktat af 1742
var blevet fornyet et Par Maaneder i Forvejen,
var Danmarks Stilling nogenlunde betrygget,
da Christian VI døde (6. Aug. 1746). Hans
Efterfølger, Frederik V, der nærede stor Respekt
for S.’s Duelighed, gav ham fri Hænder til at
arbejde videre, og det lykkedes ham da ved
snildt at lade Frankrig skimte Muligheden af
en dansk-engelsk Alliance at faa Hoffet i
Versailles til at øve Pression paa Adolf Frederik,
for at formaa ham til at indgaa Forlig med
Danmark, hvad ogsaa skete ved
Præliminærtraktaten af 7. Aug. 1749 (ratificeret 25. April
1750). Der opnaaedes herved Tilsagn fra Adolf
Frederik om, at de sv. Gottorpere i givet
Tilfælde vilde undlade at gøre Krav paa den
tidligere gottorpske Del af Slesvig og vilde
mageskifte den hertugelige Del af Holsten med
Oldenburg og Delmenhorst. 14. Aug. s. A.
fornyedes Alliancetraktaten med Frankrig, saa at
der nu kun stod tilbage at tilvejebringe et
Forlig mellem den russ. Tronfølger og Frederik
V. Men dette opnaaede S. ikke; thi allerede
14 Dage efter, at han, der af Christian VI
havde faaet det skønne Frederiksdal i
Nordsjælland til Foræring, var blevet ophøjet til
Lensgreve (31. Marts 1750), døde han efter et
ganske kort Sygeleje. (Litt.: »Grev S.’s Liv og
Levnet« i Suhm, »Ny Samlinger til den danske
Historie«, Bd I [Kbhvn 1791]; E. Holm,
»Danmark-Norges Historie under Christian VI og
Frederik V« [Kbhvn 1893 og 1897]).
(C. F.). C. A. T.

Schulpforta [’∫u.l’pfårta], se Pforta.

Schulte [’∫oltə], Johann Friedrich v.,
Kirkeretslærer (1827—1915), var en af
Gammelkatolicismens Førere. Efter at have studeret
Filologi og Jura blev han 1854 Prof. i Kirkeret
i Prag. Derfra forflyttedes han 1873 til Bonn.
Da Vatikanerkoncilets Bestemmelse om Pavens
Ufejlbarhed var fremkommet, stillede S. sig
straks bl. de gammelkatolske Opponenter, og
han har skrevet fl. dygtige Arbejder til
Forsvar for Gammelkatolicismen mod
Ultramontanismen, saaledes »Der Altkatholicismus« (1887),
ligesom han ogsaa ledede en Række
gammelkatolske Kongresser. Han hørte til Nutidens
lærdeste Kirkeretslærere og har skrevet en lang
Række Skrifter om den katolske Kirkeret.
A. Th. J.

Schuftens [’sko£tə(n)s], en Familie af holl.
Orientalister i 3 Slægtled:

1) Albert S. (1686—1750) virkede
hovedsagelig som Prof. i Arabisk i Leyden og
fortsatte her den af Erpenius og Golius skabte
Tradition. Han var den første, der drev et
rationelt komparativt Studium af de semitiske
Sprog, af hvilke for Datiden Hebraisk var det
vigtigste p. Gr. a. Teologiens Overvægt. Han
udgav en Rk. arab. Forf.’s Tekster med
vedføjede lat. Overs. Nu er naturligvis alle disse
Arbejder forældede. Mindre betydelig end A.
S. er dennes Søn,

2) Johan Jakob S. (1716—78), der arvede
Faderens Lærestol i Leyden. Dennes Søn igen,

3) Henrik Albert S. (1749—93) blev
ligeledes Prof. smst., hvor han 1788 holdt en
endnu berømt Forelæsning, De ingénio
Arabum
. Alle tre Bærere af Navnet S. er typiske
Repræsentanter for den grundige Ihærdighed
og kritiske Nøgternhed, som paa den
orientalske Filologis Omraade har karakteriseret den
holl. Skole.
J. O.

Schultz [∫olts], Alwin, tysk Kunst- og
Kulturhistoriker, f. 6. Aug. 1838 i Muskau, d.
10. Marts 1909 i München. Efter at have virket
en Tid ved Breslau-Univ. blev han 1882 ord.
Prof. i Prag, tog 1903 Afsked og levede i
München. S.’s Forfattervirksomhed har for en Del
været optaget af Schlesiske Kunststudier:
»Schlesiens Kunstleben im 13. bis 18. Jahrh.«
(1870—72), »Schlesiens Kunstdenkmale« (1875),
»Untersuch. zur Gesch. d. schles. Maler
1500—1800« (1882) m. m. Endvidere skrev han »Über
Bau u. Einrichtung d. Hofburgen« (1862), »Die
Legende v. Leben d. Jgfr. Maria u. ihre
Darstellung in d. bild. Kunst des Mittelalters«
(1878), »D. höfische Leben zur Zeit d.
Minnesänger« (2 Bd, 1879—80, nyt Opl. 1889 ff.),
»Gerhard Heinrich v. Amsterdam« (1880),
»Deutsches Leben im 14. u. 15. Jahrh.« (1892)
etc. Med meget Liv og Dygtighed har han
skildret Kunstens Historie i populære
Fremstillinger: »Kunst und Kunstgeschichte« (2 Dele 1884,
udvidet Udg. 1887) og »Allg. Gesch. d. bild.
Kunst« (1894).
A. Hk.

Schultz [∫olts], Johann Karl, tysk Maler
og Raderer, f. i Danzig 1801, d. smst. 1873,
studerede i sin Fødebys Kunstskole, i Berlin og
til sidst hos Teater- og Arkitekturmaleren
Quaglio i München. Efter et 4-aarigt Ophold i
Italien blev han efter sin Hjemkomst Prof. og
Direktør ved Kunstskolen i Danzig (1832). Af
hans Arkitekturbilleder fremhæves Domkirken
i Milano (Berlins Nationalgaleri), Domkirken i
Königsberg (Mus. smst.). Nok saa kendt som
S.’s Malerier er hans Raderinger: de 54 Blade:
»Danzig und seine Bauwerke« (1845—68) og
en Samling Blade »Tutti frutti« (1869) med
tyske og ital. arkitektoniske Motiver.
(A. R.). A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free