- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
186

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejghed - Sejhat - Sejhval - Sejjid - Sejl - Sejladsanvisninger - Sejlbaad - Sejldug - sejle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slag) uden at) brydes og ved deres
Formforandringer varskoer, inden Bruddet sker;
Metallernes S. bedømmes ved Træk-, Bøjeligheds-
og Slagprøver; den er betinget af, at
Kohæsionen mellem Kornene er større end
Forskydningsmodstanden i Kornene (den indre
Friktion), saaledes at der kan ske Forskydninger i
disse, uden at Kohæsionen ophæves (se
Plasticitet). Forskellen mellem skøre og sejge
Metaller er ikke absolut, da den indre Friktion
vokser med Formforandringens Hastighed og
ved Slagpaavirkning kan blive større end
Kohæsionen, saa Bruddet sker pludseligt. Et
Legemes S. er ikke blot afhængig af Materialet,
men ogsaa af Formen; jo mere denne svarer til
de virkende Kræfter, saaledes at Spændingerne
er ens i samtlige Tværsnit, des sejgere vil det
være; er Spændingerne i et enkelt Tværsnit
større end i de andre, kan Bruddet ske i dette,
uden at Legemets øvrige Dele har faaet
Lejlighed til at udfolde deres Deformationsevne. Alt
overflødigt Materiale nedsætter følgelig S.
E. Su.

Sejhat (Lentinus Fr.), Slægt af Agaricaceæ
med mere ell. mindre læderagtigt Frugtlegeme,
hvis Fod ofte er fæstet uden for Hattens Midte;
Lamellerne er tynde, hudagtige, med takket ell.
tandet Rand. Kun faa Arter, som alle vokser
paa Træ. Skællet S. (L. lepideus Fr.) træffes
temmelig alm. paa gammelt, forarbejdet Træ, f.
Eks. Pæle, Bjælker, Sveller o. l.; dens Hat er
4—12 cm bred, gullig med brunlige Skæl; Foden
er ligeledes skællet; Frugtlegemerne er ofte,
især naar de udvikles i Mørke, f. Eks. i
Kældere, mere ell. mindre misdannede, bestaaende
af lange, ofte uregelmæssig krummede Stilke
med ganske lille Hat ell. helt uden Hat og da
hyppigst geviragtig grenede. En anisduftende
Art, Anis-S. (L. cochleatus [Pers.] Fr.) træffes
undertiden i store Klynger paa Træstød.
(C. R.). C. F.

Sejhval, se Finhval.

Sejjid (arab. ɔ: Herre) var navnlig i
tidligere Tid den Betegnelse, der særlig tilkommer
Ætlingerne af Profetens Datter Fatima; disse
havde alene Ret til at bære en grøn Turban.
Den moderne Sprogbrug har imidlertid udvisket
denne Forskel og anvender Ordet S. som høflig
Tiltale ogsaa til andre. Den megen Humbug,
der er dreven af Folk, som falskelig udgav sig
for at nedstamme fra Fatima, har væsentlig
bidraget til at udslette dette Adelsmærke, der
knyttedes til Betegnelsen S.
J. Ø.

Sejl bruges til Fremdrivning af Sejlskibe; det
udspændes (sættes), og naar Vinden bringes
til at blæse paa dets Agterkant (S. siges da at
staa fuldt
), vil Vindtrykket drive Skibet
frem; naar omvendt Vindtrykket virker paa S.’s
Forside, siges S. at staa bak, og Skibet vil
da tvinges til at gaa agter over (sakke). Naar
Vinden kommer ind langs S., siges S. at leve
(spille, norsk skjevre), S. vil da hverken
drive Skibet frem ell. tilbage. M. H. t. Skibets
Manøvrering ved Hjælp af S. skelnes mellem
For- og Agtersejl ɔ: S., der ligger foran
for ell. agten for Skibets Omdrejningspunkt. Et
fuldt Forsejl vil under alm. Forhold tvinge
Forskibet ned i Læ ɔ: bringe Skibet til at falde;
et fuldt Agtersejl vil under samme Forhold
tvinge Agterskibet ned i Læ og dermed Forskibet
op til Luvart ɔ: bringe Skibet til at luve; i et
velsejlende Skib skal Arealet af For- og
Agtersejl afpasses saaledes, at naar begge Grupper
staar fulde, og Roret ligger midtskibs (ikke
drejet til nogen af Siderne), skal Skibet bevæge
sig lige fremad, maaske med en svag Tendens
til at luve. S. sammensys af Sejldug, der
fremstilles i Strimler (Duge); Sammenføjningerne
af Dugene kaldes Naader. S. kantes med
Tovværk, Ligene. De underste større S. sys
af grovere Dug end de øverste og mindre S.
Ang. Benævnelsen af de forsk. S. se
Rejsning; »at stille Sejlene kant« er at stille S.
saaledes, at de virker paa bedste Maade, d. v. s.
S. skal være godt strakte og stilles saaledes i
Forhold til Vinden, at den størst mulige
Virkning faas. Sejlarealet: Summen af det
Fladerum, som Skibets S. indeholder.
Sejlbar betegner, at et Skib ell. en Baad er i Stand
til at holde Søen. S., der trækker: fulde S.,
som Vinden uden Hindring kan komme til at
virke paa. S., der ikke trækker: S., der
staar i Læ af andre S., og paa hvilke Vinden
derfor ikke fuldt ud kan komme til at virke.
Sejlfartøj: en Baad, der udelukkende
drives frem ved Hjælp af S. Sejlfærdig siges
et Skib at være, naar Udklarering har fundet
Sted, og det kun venter paa føjelig Vind for at
afgaa. Sejlføring betegner de S., som
Skibet i et givet Øjeblik fører. S. i Top: de S., der
ere ophejste og udspilede (satte).
Sejlkrog: et kroget Sejlmagerværktøj, hvormed S.
haandteres under dets Syning. Sejlkoje: det
Sted i Skibet, hvor Reserve(Vare-)S.
opbevares. Sejlloft: et stort, rummeligt Rum (f.
Eks. paa et Værft), hvor S. sys og opbevares.
Sejl los: Kommando til Folkene at gaa op
paa Ræerne og løse op for de
Beslaasejsinger (Surringer), hvormed S. ere
fastsurrede, naar de ere beslaaede
(sammenrullede). (Den modsvarende Kommando hedder
Sejl fast). Sejllægger: tidligere
Betegnelse for en Sejlmager. Sejlnaal: en
meget grov, ofte buet Synaal, der bruges ved
Syning af S.; i Forbindelse med
Sejlhandske, der anvendes i St f. Fingerbøl. At
prange (presse) S., at føre fl. S., end der egl. er
tilraadeligt efter Kulingen. Sejlsystem:
Sejlarealets Fordeling. Sejltegning:
Tegning afsat efter Maal, der viser Skibets fulde
Sejlføring.
C. B-h.

Sejladsanvisninger (Søv.) (eng. sailing
directions
). Fællesnavn for de trykte Anvisninger
til Besejling af Havene, Landenes Kyster og
Havne, der udgives af de forsk. Sønationer. I
Skandinavien benævnes de »Lodse«. Saaledes
udgiver det danske Søkortarkiv den danske,
islandske og færøske Lods samt den danske
Havnelods. De store Sønationer som England,
Frankrig, Tyskland, Nordamerika udgiver S.
for hele Jorden.
C. B-h.

Sejlbaad (Søv.), Benævnelse paa et mindre
Fartøj, der drives frem ved, Sejl, i Modsætning
til Robaad, Dampbaad og Motorbaad.
C. B-h.

Sejldug, se Lærred.

sejle, at bevæge sig frem i Vandet med et
Skib, der drives ved Vindens Tryk i dets Sejl.
s. Bi de Vind, s. klos ved Vinden,
d. e. at sejle saa nær ved Vinden som muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free