- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbu - Selbusjøen - Selby - Selby - Selden, John - Seldshukker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden for det nuv. Tydalen Herred. De fleste
Forekomster blev drevne under Selbu
Kobberværk, hvis Drift begyndte 1713. Senere
erhvervede Værket fl. Ertsanvisninger i Meraaker
Herred, hvorefter Grubedriften i S. lidt efter
lidt ophørte og overførtes til Meraaker, hvor
Værket 1806 indkøbte det saakaldte Meraaker
Gods. — I S. har man derhos tilvirket
Kværnstene fra langt tilbage i Tiden. Denne gamle
Bedrift er i mange Henseender mærkværdig,
dels ved Stenenes Beskaffenhed, dels ved
Brudenes Beliggenhed og de Vanskeligheder, man
har at kæmpe med. Dertil kommer, at
Bedriften har udviklet sit eget tekn. Sprog og sin
egen Bjergret. Det bedste »Kværnberg« findes
i Nærheden af Rotlas Kilder, noget S. f.
Skarvfjeldene. 1898 var 12 Brud i Drift. I S. brydes
ogsaa en Del Brynestene samt derhos Grøtsten
ell. Veksten til Gryder og Ovne. — Af
industrielle Anlæg findes foruden de mange
Stenbrud ogsaa en Del Savbrug, Høvlerier,
Møllebrug og enkelte andre, mindre Anlæg, et
Mejeri, Planteskole og et Torvstrøanlæg. S.
Sparebank, oprettet 1858. I Nærheden af
Hovedkirken laa S. Sanatorium, nedlagt 1904. En
stor Del af S. har tidligere tilhørt de
Angellske Stiftelser.

S. har indtil de senere Aar været temmelig
isoleret og Kommunikationsmidlerne did
daarlige. 1849 var der saaledes i S. ikke Post, ikke
Veje, ikke Læge og ikke Landhandler. Nu fører
forholdsvis gode Veje til Herredet, Selbusjøen
befares med Dampbaad, og Bygden har
Telefonforbindelse med Trondhjem. Derhos findes
nu inden for Herredet fl. Bygdeveje, spec. i
Neadalen og langs Selbusjøens østlige Bred.
Antagen Formue 1920 var 12,5 Mill. Kr og
Indtægt 1880000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Søndre
Trondhjem Amt« [Oslo 1898]; O. Brun, »Selbo
Kobberverk« [Trondhjem 1900]).
(P. N.). M. H.

Selbusjøen, Selbu og Klæbu Herreder,
Sør-Trøndelag Fylke, er en 59 km2 stor Indsø,
160 m o. H. Har Afløb gennem Nidelven, der
løber gennem Trondhjem, hvor den falder ud
i Trondhjemsfjorden. I den sydøstre Ende
optager den Elven Nea.
M. H.

Selby [’se£bi], gl eng. Adelsslægt, der førte et
af Guld og sort syv Gange tværdelt Skjold. 1775
kom et af Slægtens Medlemmer, Charles
August S.
(1755—1823) til Kbhvn, hvor han
to Aar senere tog Grossererborgerskab og nu
spillede en betydelig Rolle som Chef for et af
Byens største og mest ansete Handelshuse. Han
erhvervede store Jordegodser, bl. a. Bækkeskov,
Sparresholm og Ourupgaard, udnævntes til
Kammerherre og Generalkrigskommissær og
blev 2. Decbr 1796 optaget i den danske
Friherrestand. Han var Fader til
Geheimekonferensraad, Kammerherre, Baron Charles
Borre S.
(1778—1849), der 1810—13 var
Gesandt ved Kong Jerome af Westfalens Hof i
Kassel, 1820—42 i Haag, og som 14. Jan. 1843
erigerede det friherrelige S.’ske Forlods, samt
til østerr. Premiermajor og Kammerherre,
Baron Nicolaus Tuite S. (1782—1815), som
med Tapperhed deltog i Kampene mod
Napoleon. Den ældste af de to Brødre overlevede sin
eneste voksne, ugifte Søn, hvorefter det nævnte
Forlods tilfaldt Spindesiden, nu Slægten
Bille-Brahe-S.
P. B. G.

Selby [’se£bi], By i det nordlige England,
Yorkshire, 45 km V. f. Hull, ved Ouse, som her
er sejlbar, har en prægtig Klosterkirke fra 12.
Aarh., delvis ødelagt ved Brand 1906, nu
restaureret. S. er Midtpunkt i en Landbrugsegn og
har en Del Industri (Rebslageri, Hørberedning,
Jernstøberi, Garveri m. m.). 9990 Indb. (1921).
G. G.

Selden [’se£dn], John, eng. Jurist og
Politiker, f. i Salvington 12. Decbr 1584, d. i London
30. Novbr 1654, vandt stort Ry som Gransker af
Englands Retsforhold og deres historiske
Udvikling. Berømte bl. hans Skr er: The Duello
or Single Combat
, History of Tythes og Mare
Clausum
; i dette sidste hævdede han mod
Grotius’ Skrift Mare Liberum Englands
Herredømme over dets omliggende Have. — Som
Underhusmedlem var han 1623, 1626 og 1627 en af
Førerne for Oppositionen mod Karl I og sad
derfor fængslet i Tower 1629—31. 1640 var
han, som Medlem af det lange Parlament, med
i Undersøgelseskomiteen ang. Karl I’s Brud paa
Parlamentets Privilegier, men trak sig efter
1642 mere og mere tilbage og forholdt sig helt
passiv under Kongens Proces og Cromwell’s
Stigen til Magten. Som Kunstkender og
Orientalist var han skattet og Ven af Ben Jonson.
(J. L.).

Seldshukker [-’sju-] (rigtigere
Seldjukider), tyrk. Dynasti, der herskede i Persien
og Forasien i 11.—13. Aarh. e. Kr. Slægtens
Stamfader Seldjuk var Høvding for Ghusernes
Stamme, der havde sit Hjem i
Jaxartes-Egnene. Hans Sønnesønner Togrul Beg og
Tchakyr Beg slog Ghaznaviderne, der var Herrer
i det nordlige og østlige Iran, og de bujidiske
Smaafyrster, der herskede i det vestlige Iran
og Mesopotamien; Togrul styrtede Bujidernes
Hovedlinie, der var Indehaver af den verdslige
Magt i Bagdad, og skulde ægte Kalifen Kaïm’s
Datter, men døde umiddelbart forinden (1063).
Tchakyr var død 1059. De flg. to
Seldshuk-Sultaner, Tchakyrs Søn og Sønnesøn Alp Arslan
og Melikshâh, hører til Persiens største Navne
i Middelalderen, men under Melikshâh’s
Sønner Barkiârok og Muhammed gik Riget stadig
tilbage ved indre Strid og var oftere en
Opløsning nær, og efter Muhammed’s Død faldt
Rigets vestlige Dele fra hinanden i en Række
Smaastater under de saakaldte Atabeger,
medens Melikshâh’s yngste Søn Sandjar
hævdede Magten i det østlige Iran. Han var den
sidste betydelige Hersker af sin Slægt, men
trods al Dygtighed kunde han ikke i Længden
hævde sig i Kampen med de talrige Fjender,
der omgav hans Rige, og med hans
Efterfølgere gik det seldjukidiske Rige under. — Et
seldjukidisk Rige i Lilleasien (Ikonium)
grundlagdes af Suleiman ibn Kutulmish, til hvem
Sultan Melikshâh 1075 overlod det af ham
erobrede Lilleasien. Kilidj Arslan I gjorde 1097
Byen Ikonium (nu Konja) til sin Residens.
Dette Rige, der spillede en Rolle i Korstogstiden,
bestod indtil Beg. af 14. Aarh. De senere
Sultaner af Ikonium havde dog under
Mongolernes Overhøjhed mistet næsten al
Selvstændighed. — Mindre seldjukidiske Riger opstod i
Kerman, hvor Tchakyr Beg’s Søn Kavurd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free