Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shakespeare, William - Shakespeare, William (Musiker) - Shakespeare Cliff - Sham - Shaman - Shamanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsattes af Foersom (1807—25). Det første
Skuespil af S., der blev opført i Danmark, var
Hamlet (1813). 1845—50 kom Lembcke’s Overs., der
byggede paa og fuldendte Foersom’s. Mindre
Udvalg er oversatte af Østerberg og Niels
Møller. Desuden har Ad. Hansen overs. Sonetterne
og N. Nielsen Venus og Adonis. (Litt.:
S.-Litteraturen er saa overvældende rig, at det kun er
muligt at nævne faa af de vigtigste Biografier
og kritiske Arbejder. Som alm. Grundlag for
Forstaaelse af Tiden udgav Clarendon
Press [Oxford 1917] det fortrinlige Værk: S.’s
England, an account of the Life and Manners
[2 Bd]. Til samme orienterende Kategori hører
ogsaa E. K. Chamber’s overordentlig
grundige The Elizabethan Stage [4 Bd, 1923]. Af
Værker, der giver den nyeste S.-Forsknings
Resultater, maa først og fremmest nævnes: A. W.
Pollard, S. Folios and Quartos [1909];
Samme, S.’s Fight with the Pirates [1917]; S. Hand
in the Plag og, Sir Thomas More af A. W.
Pollard, W. W. Grey, E. Maunde
Thompson, J. Dover Wilson og R. W.
Chamber’s [1923]; Percy Simpson,
Shakespearian Punctuation [1911]; C. H. Herford,
A Sketch of recent S. Investigation [1923]. —
Af ældre Biografier: N. Drake, S. and his
Time [1817]; Coleridge, Lectures and Notes
on S. [først udg. 1849]; W. Hazlitt,
Characters of S.’s Plays [1817]; Ch. Knight, W. S.,
a biography [1843] og Studies on S. [1868]. J. O.
Halliwell Phillips, Life of S. [1848] er
en udførlig og kritisk Redegørelse for, hvad
man da vidste om S., med Optryk af alle
Dokumenter o. a. Oplysninger. Af samme Art er
Sidney Lee’s, A Life of S. [1898, sidste
Udgave 1915]. Halliwell Phillips
grundede sammen med Collier The S.
Society, der fra 1841—53 udsendte 48 Bd til
Belysning af S.’s Tid. Collier: Notes and
Emendations to the Plays of S. fik en sørgelig
Berømmelse, da de viste sig at være Falsknerier.
1873 stiftede I. J. Furniwall New S. Society,
der udsendte 27 Bd Shakespeariana; E.
Dowden, S. his Mind and Art [1874], fortrinlig
æstetisk-psykologisk Analyse; samme Forf. har
ogsaa udgivet en fortrinlig S. Primer [1882] og
Introduction to S. [1893]; A. C. Bradley,
Shakespearian Tragedy [1904]; Samme,
Oxford Lectures on Poetry [1919]; A. C.
Swinburne, A Study of S. [1880]; Stopford
Brooke, On Ten Plays of S. [1907]; samme,
Ten more Plays of S. [1913]; Rich. Moulton,
S. as a dramatic Artist [1885]; A.
Quiller-Couch, S.’s Workmanship [1918]; Darrel
Figgis, S. A Study [1911]; Mrs. Jameson,
The Characteristics of Women [1832], en
Analyse af S.’s Kvindeskikkelser; Walter
Raleigh, S. i Eng. Men of Letters; Masefield,
S. i Home Universitg Lib.; Lamborn &
Harrison, S. The man and his Stage i World’s
Manuals. — Den tyske S.-Litt. er meget
omfattende. Af de ældre Kritikere kan nævnes:
Lessing, Herder, Goethe,
Schlegel, Tieck, Heine. Af nyere Værker:
R. Genee, »S.’s Leben und Werke« [1874];
K. Elze, »W. S.« [1876], begge oversat
til Dansk; Ulrici, »S.’s dramatische Kunst«
[1839]; Gervinus, »S.« [4 Bd, 1849—50],
oversat til Engelsk med Indledning af
Furniwall; O. Ludwig, »S. Studien« [1871]; A.
Brandt, »S.« [2. Udg. 1922]; 1864 stiftedes i
Weimar »Die deutsche S. Gesellschaft«, til hvis
aarligt udkommende Aarbog alle tyske
S.-Kritikere har ydet Bidrag. Af fr. Værker:
Lamartine: S. et son œuvre; Victor Hugo,
W. S. [1864]; A. Mezières, S. ses œuvres
et ses critiques [1860]; Taine i sin Histoire de
la Litt. Ang. [1864]. I Sverige findes: H. Schük,
»S. och hans Tid« [1916]; Aug. Brunius,
»W. S., Liv, Drama, Teater« (i »Natur och
Kultur«). — Danske Værker er: G. Brandes,
»W. S.« [1896]; Th. Bierfreund, »S. og hans
Kunst« [1898]; Goll, »Forbrydertyper hos S.«
[1907]; Samme, »Romeo og Julie o. a. S.
Studier« [1922]; Karl Mantzius, »Engelske
Teaterforhold,, S. Tiden« [Bd III af
»Skuespilkunstens Historie« [1901]; V. Østerberg,
»Studier over Hamletteksterne« [1920];
samme, Prince Hamlet’s Age [1924]; Alexander
Schmidt, »S. Lexicon« [sidste Udgave 1902]:
C. F. Onions, »S. Glossary« [1911]; C.
Stoffel, S. Prosody and Text [1900]).
I. O.
Shakespeare [’∫eikspi.ə], William, eng.
Musiker, f. 16. Juni 1849 i Croydon (London);
han studerede under Molique, Bennet, Reinecke
(ved Konservatoriet i Leipzig) og Lamperti
(Sang) og optraadte efter sin Tilbagekomst til
England som Koncertsanger, Pianist og
Dirigent. Han blev 1878 ansat som Sanglærer ved
det kgl. Musikakademi. S.’s Kompositioner i den
ældre romantiske Stil omfatter Symfonier,
Klaverkoncert og Ouverturer; S. skrev ogsaa
The Art of singing [1901]).
W. B.
Shakespeare Cliff [’∫eikspi.ə-’k£if], en 120 m
høj Kridtklint ved den eng. Kanalkyst 2 km
SV. f. Dover. Klinten, der omtales i
Shakespeare’s King Lear og bar faaet Navn efter
Forfatteren, danner et stejlt Fremspring paa
Kysten og er nu gennembrudt af en 1300 m lang
Jernbanetunnel.
G. G.
Sham [∫am] (arab., ɔ: det nordlige) er den
arab. Betegnelse for Syrien. Særlig bruges
S.-es-sherif som Navn for selve Hovedstaden,
Damaskus.
J. Ø.
Shaman [sja-], se Shamanisme.
Shamanisme [sja-]. De finske og turanske
Folks opr. Religion kaldes S., og dennes Præster
Shamaner. Navnet er senere, afledt af ind.
çramana (pali: samana), en Asket ell. Munkepræst;
dennes turanske Navn er kam. I Kina kaldes
de buddhistiske (Præster Shamaner, Navnet har
bredt sig med Buddhismen. I sin hedenske Form
bestaar S. endnu bl. fl. mellemsibiriske
Folkeslag, navnlig Jakuter og Tunguser; men selv
hvor disse Folkeslag omvendes til højere
Religioner (tidligere til Buddhisme og Mazdeisme,
nu til Islam og gr.-kat. Kristendom), vedbliver
S. at bestaa som Folkets egl. Tro og som
hemmelig religiøs Praksis. S. er en
Trolddomsreligion, der beror paa Forestillingen om talrige
Aandevæseners umiddelbare Indgriben i
Menneskelivet. Disse Aander er dels Spøgelser
(Fædreaander), dels højere Væsener, der troner i syv
ell. ni Himle, oven over hinanden. Dette
Verdensbillede, saavel som flere af Guderne, er
kendelige Laan fra Naboreligionerne, navnlig fra
den iranske. Den ypperste Gud Ulgøn Bai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
