- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
343

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian - Sibbern, Valentin Christian Vilhelm og Georg Christian - Sibelius, Johan Julius Kristian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved at undergå a. — Det hænger sikkert
sammen med den afgjort realistiske Vending, S.’s
Tænkning tog i 1840’erne, at hans religiøse og
sociale Opfattelse undergik en afgjort
Forandring. I en Rk. Universitetsprogrammer
(1846—49) og senere i sit utopiske Skrift »Meddelelser
af et Skrift fra Aaret 2135« har han udtalt sine
ny Anskuelser. I religiøs Henseende betoner
han nu den personlige Livserfaring som
Hovedsagen; over for den, saavel som over for
Tænkningen, har den kirkelige Overlevering og de
bibelske Skr ingen absolut Autoritet. Alt
aandeligt gaar Subjektivitetens, Personlighedens
Vej, og Dogmer og kirkelige Former er kun
ydre Skaller, til hvilke der ikke altid svarer
indre Kerne. Hver enkelt maa her gribe sit
Udgangspunkt og gaa sin Vej. Her faar S.’s
Lære om den sporadiske Udvikling en
betydningsfuld Anvendelse. Meget skarpe Udtalelser
om »Kristenskabet« (der stilles i Modsætning til
»Kristeligheden«) forekommer i de nævnte
Afhandlinger, især i det utopiske Skrift, i hvilket
han tillige skildrer et fremtidigt kommunistisk
Samfund. Langt vigtigere end det
konstitutionelle Spørgsmaal, der i Slutn. af 1840’erne og
i de flg. Tiaar optog Sindene saa stærkt i
Danmark, var for S. det sociale Spørgsmaal og i
det hele Omsorgen for »Lavmandsfolket«. S.,
der tidligere (»Politiske Intelligensblade«, 1835,
»Dikaiosyne«, 1843) havde holdt paa en
Forfatning, hvor Folket gav sine Raad, men
Kongen tog Beslutningerne paa eget Ansvar, gik
dog med stor Forhaabningsfuldhed ind paa den
konstitutionelle Forfatning. Han optraadte
baade i Striden om Helstatsordningen (1854) og
i Striden om Forfatningens Revision (1865), i
senere Tid som en ivrig Modstander af de
Nationalliberale. — For Poesi og Kunst havde S.
stor Begejstring og har i sit Skrift om dette
Emne (»Om Poesi og Kunst«, 3 Dele 1834, 1853,
1869) lagt den for Dagen. — Efter hans Død
udgaves hans »Moralfilosofi« (1878), der giver
et godt Bidrag til Forstaaelse af hans
Tankegang i den senere Periode af hans Liv.
Usvækket Friskhed og Begejstring var der trods
mange ydre Tegn paa Affældighed over den gl
Forsker til hans sidste Stund. (Litt.:
Høffding, »F. C. S.« [i »Mindre Arbejder«];
Kromani »Biogr. Leks.«, XV). H. Høffding.

Sibbern, 1) Valentin Christian
Vilhelm
, norsk Statsraad, f. 9. Septbr 1779 paa
Værne Kloster, Rygge Præstegæld, d. 1. Januar
1853 paa Carlberg i Rygge. Han fik allerede i
4 Aars Alderen Bestalling som Sekondløjtnant,
blev Officer 1796 og underkastede sig 1802 norsk
jur. Eksamen. Valgt som Repræsentant til
Rigsforsamlingen paa Eidsvold baade fra det
Akershusiske Jægerkorps, ved hvilket han stod som
Major, og for Smaalenenes Amt, betragtedes
han som tilhørende den første
Valgkorporation; han tilhørte det Wedel’ske Parti og
tildrog sig Opmærksomhed ved sin Sindighed og
Dygtighed. Om Efteraaret mødte han paa det
overordentlige Storting som Repræsentant for
den Del af Smaalenenes Amt, der ikke var
besat af Svenskerne; han var Medlem af den
Komité, som Stortinget nedsatte til at
underhandle med de svenske Kommissarier om de i
Anledning af Unionen nødvendige Ændringer i
Grundloven. Han gik nu helt over i den civile
Statstjeneste, blev Novbr 1814 Amtmand i
Smaalenenes Amt, hvilket han bestyrede, ogsaa
efter at han 1822 var bleven Stiftamtmand over
Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.
Han repræsenterede Smaalenene paa alle
Storting til 1822 og Oslo paa Tinget 1824 og var
den hele Tid Præsident dels i Stortinget, dels
i Lagtinget. 1830 indtraadte han i Kongens
Raad og stod i denne Stilling indtil 1850. Hans
Dagbog fra Rigsforsamlingen er trykt i »Norsk
Hist. Tidsskr.« 1. R. I, 208—72.

2) Georg Christian, norsk Diplomat og
Statsminister, foreg.’s Søn, f. paa Værne
Kloster 29. Marts 1816, d. smst. 5. Oktbr 1901. Han
blev 1831 Student, 1837 cand. jur., var allerede
1833 bleven konstitueret som Fuldmægtig ved
Statsraadsafdelingen i Sthlm og blev 1840 ansat
som Fuldmægtig i Udenrigskabinettet. Han
beklædte i de flg. 16 Aar en Rk. betroede Hverv
i Udlandet som Legationssekretær i Petrograd,
Kbhvn, Haag og London samt som Chargé
d’affaires, Generalkonsul og Ministerresident i
Washington. Han gik 1858 som de forenede
Rigers Gesandt til Konstantinopel, men blev
inden Aarets Udgang hjemkaldt for at overtage
Statsministerembedet i det af Chr.
Birch-Reichenwald rekonstruerede Ministerium. Kort
efter Kong Karl’s Tronbestigelse rejstes de
unionelle Tvistemaal om Statholdersagen, der
havde en Rk. Konflikter i Følge. Under den
tilspidsede Situation medførte Forhandlingerne
om en Revision af Rigsakten en Krise, under
hvilken S. 30. Novbr 1861 tog Afsked; men
inden Aarets Udgang vendte han tilbage til sin
Post, hvorefter et nyt Ministerium dannedes af
Fr. Stang. Til S.’s Embedstid hører
Nedsættelsen af den anden Unionskomité og
Udarbejdelsen af det andet Unionsforslag. Efter at den
kgl. Proposition herom var forkastet af
Stortinget 1871, tog S. 9. Oktbr s. A. Afsked. Han
var i de flg. 7 Aar bosat paa sin
Ejendomsgaard, men overtog 1878 Ministerposten i Paris,
som han beklædte til 1884, da han helt forlod
Statstjenesten. Se i øvrigt Norge, Afsn.
»Historie«, S. 206 ff. (Litt.: H. J.
Huitfeldt-Kaas
, »Efterretninger om Familien S.« [Oslo
1890]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sibelius, Johan Julius Kristian,
finsk Komponist, født 8. Decbr 1865 i
Tavastehus i Finland, 1885 Student ved Helsingfors’
Univ. (Jura), forlod dog snart Videnskaben for
at følge sin musikalske Drift, blev Elev af
Wegelius ved Musikinstituttet i Helsingfors,
studerede senere 1889—91 i Berlin under Albert
Becker og i Wien under Fuchs og Goldmark.
1897 blev han Statsstipendiat i Finland, 1900
deltog han med det finske filharmoniske
Orkester i dettes Koncertrejse til Paris, Belgien,
Holland, Tyskland og Skandinavien. Med sin
store Produktion af Værker paa alle Musikkens
Felter (hidtil dog ikke Operaen), staar han
med sin rige Begavelse som en af de mest
markante Skikkelser i den nyere Tids Musik —
udpræget personligt mærket ved det
mangfoldigt skiftende Udslag af Ideer og Emner, som
hos ham finder sit ejendommelige stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free