- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sieve - Sieveking, Amalie - Sievers, G. Eduard - Sievers, Wilhelm - Sieyès, Emmanuel Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sieve [’siæve], Flod i Mellemitalien, Prov.
Firenze, udspringer paa den sydlige Skraaning
af de etruriske Apenniner, gennemstrømmer
først med sydøstlig og derefter med sydvestlig
Retning Landskabet Mugello og udmunder ved
Pontassieve i højre Bred af Arno efter et Løb
paa 62 km.
C. A.

Sieveking [’zi.fəkeŋ], Amalie, tysk
Filantrop, f. 25. Juli 1794 i Hamburg, d. 1. Apr. 1859
smst. Hun stiftede 1832 i Hamburg en
Kvindeforening for Fattigpleje og Sygehjælp, der
siden blev Mønster for mange lgn. Foreninger
baade i Tyskland og i Udlandet. I sine
Aarsberetninger (1833—58) behandlede hun sociale
Spørgsmaal, men offentliggjorde ogsaa anonymt
forsk. Betragtninger over Dele af den hellige
Skrift. Efter hendes Død udkom:
»Denkwürdigkeiten aus dem Leben von A. S.« (1860). Hun
staar i Filantropien som en af
Hovedrepræsentanterne for den kvindelige Diakoni uden for
og forud for Diakonisseanstalterne.
F. B.

Sievers [’zi.fərs], G. Eduard, tysk
Germanist, fremragende Fonetiker, f. i
Lippoldsberg i Hessen-Kassel 25. Novbr 1850. Han
studerede i Leipzig og Berlin, blev 1876 Prof. i
Jena, 1883 i Tübingen, 1887 i Halle, 1892 i
Leipzig. Af hans grammatiske og metriske
Arbejder og Udgaver af gamle Tekster kan
fremhæves: »Tatian« (2. Opl. 1892), »Die Marbacher
Hymnen« (1874), »Der Heliand und die
angelsächsische Genesis« (1875), »Heliand« (1878),
»Grundzüge der Phonetik« (4. Opl. 1893), »Zur
Accent- und Lautlehre der germanischen
Sprachen« (1878), »Proben einer metrischen
Herstellung der Eddalieder« (1885), »Angelsächsische
Grammatik« (2. Opl. 1886), »Altgermanische
Metrik« (1892), »Metrische Studien« (over
Hebraisk, I—III, 1901—07), »Rhytmisch-melodische
Studien« (1912). Fra 1892 har han været
Medredaktør ved Braune’s »Beiträge zur Geschichte
der deutschen Sprache und Litteratur«. Han
blev 1888 Medlem af det danske Vidensk. Selsk.,
1887 af Oslo Vidensk. Selsk., 1911 Æresdoktor
i Oslo.
(C. A. N.). G. S-e.

Sievers [’zi.fərs], Wilhelm, tysk Geograf
(1860—1921), har udført Forskningsrejser i
Venezuela og Colombia, og hans Arbejder over
disse Lande er til Dels Hovedkilder til
Kundskaben om deres Geografi. Desuden har han
udg,, en »Länderkunde« i 6 Bd, hvoraf han selv
har forfattet Bindet om Sydamerika, og
sammen med W. Kukenthal Bindet om Australien.
S. virkede som Prof. i Giessen.
M. V.

Sieyès [sie’jæs eller siæs], Emmanuel
Joseph
, Abbed, fr. Statsmand, f. i Fréjus 3.
Maj 1748, d. i Paris 20. Juni 1836, blev uddannet
paa. Seminariet St Sulpice i Paris til den
gejstlige Stand og blev Kanonikus i Tregnier 1775,
udnævntes til Medlem af den fr. Gejstligheds
Chambre supérieure 1787, deltog i
Provinsialforsamlingen i Orléans 1788, hvor han viste sig
meget reformivrig. 1788—89 inden
Generalstændernes Samling skrev han sine betydningsfulde
Brochurer Essai sur les privilèges og Qu’est-ce
que le tiers état?
(»Hvad er Trediestand?«) (Jan.
1789), hvori han heftig angreb Adelen og
hævdede Trediestands alt overvejende Bet., og som
bidrog stærkt til, at Trediestand blev dobbelt
repræsenteret. Paa kort Tid var Brochuren solgt
bort i over 30000 Eksemplarer. Efter at have
bosat sig i Paris blev S. valgt, ikke af
Gejstligheden, men af Trediestand til
Generalstænderne 19. Maj 1789. Her viste S. sin Kløgt i
skarpsindige Bemærkninger, men som egl. Taler var
han ikke fremragende. 15. Juni foreslog S., at
Trediestands Repræsentanter skulde erklære sig
for den fr. Nations anerkendte Repræsentanter;
Dagen efter blev paa Legrand’s Forslag Navnet
Nationalforsamling antaget. S. redigerede Eden
i Boldhuset 20.
Juni, og efter
den kgl.
Séance 23. Juni
fastslog han
Forsamlingens
Suverænitet ved
at udtale:
»Mine Herrer, vi
er i Dag, hvad
vi var i Gaar,
lad os overveje
Sagen«. S.
bidrog til
Dannelsen af den
bretonske Klub,
hvoraf senere
Jakobinerklubben udgik, og
som Medlem
af Forfatningskommissionen udgav han:
Préliminaires de la constitution, reconnaissance
et exposition raisonnée des droits de l’homme
et des citoyens
(Juli 1789). Dette Skrift var en
Forløber for Menneskerettighedernes Erklæring.
Han stod ogsaa som en ivrig Forkæmper for
Frankrigs Deling i Departementer; derimod
tørnede han sammen med Pressen, hvis
Tøjlesløshed han ønskede begrænset. Marat raadede da
ogsaa til at have et vaagent Øje med S. — Sin
fremskudte Plads beholdt S. dog ikke længe,
hans Forslag ang. Kirkeordningen blev
forbigaaede. Desuden holdt han sig ogsaa tilbage
ved fl. Lejligheder, f. Eks. da han afslog
Tilbudet om at blive konstitutionel Biskop i Paris.
Under den lovgivende Forsamling levede S.
stille paa Landet, til han blev valgt i Konventet.
Som Medlem af dette stemte han for Kongens
Død. Dog spillede han heller ikke i
Konventstiden nogen større Rolle, men holdt sig uden for
Stridighederne mellem Partierne, og under
Rædselsperioden levede han meget
tilbagetrukket og talte kun for at nedlægge sin gejstlige
Værdighed, Efter Robespierre’s Fald blev S. af
Thermidorianerne valgt ind i Velfærdsudvalget
3. Marts 1795, men han afholdt sig helt fra at
arbejde med paa Forfatningen af Aar III og
drog med Rewbell til Holland. Til de 500’s Raad
lod han sig vælge, derimod vilde han ikke ind
med i Direktoriet. Imidlertid gjorde en
Fanatiker Abbed Poullet Attentat paa S., men saarede
ham blot i Haandleddet. S. begunstigede som
alle Kongemorderne Statskuppet af 18.
Fructidor (4. Septbr) 1797, men 1798 var han i Berlin
som Gesandtminister. 1799 vendte han hjem, og
da nu Rewbell var traadt fra som Direktør iflg.
Lodtrækning, blev S. Direktør, men var klar
paa Forfatningens Umulighed og forbandt sig
med Talleyrand og Fouché. Han indsaa, at

E. J. Sieyès.
E. J. Sieyès.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free