Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 411 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silikasten ell. Dinassten - Silikater - Silikatfarver - Silikatfluorider - Silistria, Silistra - Silius Italicus, Tiberius Catius - Silivri - Siljan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stenene. Som Mørtel bruges en Blanding af
finmalet Kvarts og plastisk Ler.
E. Su.

Silikater, kiselsure Salte, findes i
Naturen i stor Mængde. Nogle S. har man
fremstillet kunstig. De naturlige S. afledes af forsk.
Kiselsyrehydrater; nogle svarer til
Orthokiselsyre, H₄SiO₄, f. Eks. Fenakit, Be₂SiO₄, og
Olivin, Mg₂SiO₄; andre afledes af Metakiselsyren,
H₂SiO₃, f. Eks. Wollastonit, CaSiO₃. De fleste
S. er Salte af Polykiselsyrer og indeholder som
oftest fl. Metaller samtidig, f. Eks. de forsk.
Feldspater som Orthoklas, K₂Al₂Si₆O₁₆ eller
K₂O . Al₂O₃ . 6SiO₂ o. l., Glimmerarterne,
Granat o. a. — Vandholdige S. (brintholdige S.) ell.
Hydrosilikater, som ved Glødning
afgiver Vand, betegnes oftest Zeolither.
Ogsaa plastisk Ler er et Hydrosilikat og haves i
sin reneste Form som Kaolin ell.
Porcelænsjord (kiselsur Lerjord, Aluminium silikat),
Al₂O₃,2SiO₂,2H₂O. — S. kan undertiden
sønderdeles ved Indvirkning af Saltsyre under
Udskillelse af Kiselsyre og Dannelse af Klorider;
dette er saaledes Tilfældet med de i Vand
opløselige Alkalisilikater og med de i Vand
uopløselige Zeolither og olivinagtige S. De øvrige
sønderdeles kun ved Ophedning i pulveriseret
Tilstand med koncentreret Svovlsyre til høj
Temp. ell. ved Smeltning med
Alkalikarbonater. Flussyre sønderdeler S. under Dannelse af
Siliciumfluorid og Silicofluorider ell. Fluorider.

Af kunstig fremstillede S. er de vigtigste
Alkalisilikaterne (Vandglas, se Kalium- og
Natriumsilikat) og alm. Glas, der bestaar af
en Blanding af S. af Natrium, Kalium,
Kalcium, Bly, Jern o. fl. Herhen hører ogsaa
Silikatslaggerne (se Slagger). — Mange S.
forvitrer i Luften ved Indvirkning af Fugtighed og
Kulsyre og undertiden af Ilt, hvorved dannes
pulverformede Produkter af anden
Sammensætning; saaledes giver Orthoklas
Kaliumkarbonat og Kaolin.

S. smelter ved c. 1200°; hvorledes
Blandinger af S. smelter, hvorledes de stivner og
krystalliserer, og hvorledes de flyder, er studeret
meget omhyggeligt, da det for Glasfabrikation
og Slaggedannelse har stor praktisk Interesse.
Konstitutionen er endnu ganske ukendt; de
talrige Formler, der er opstillet, er meget
daarligt eksperimentelt begrundede. Det har f. Eks.
endnu ikke været muligt at fremstille Kaolin
kunstigt; derimod er talrige andre Silikater
fremstillet ved Syntese. (Litt.: W. og D.
Asch, »Die Silikate in chemischer und
teknischer Beziehung« [Berlin 1911]; Henry le
Chatelier, La silice et les silicates [Paris
1914]. Ogsaa S. af Alkoholradikaler kendes; de
er flygtige, stærkt lugtende, i Vand uopløselige
Vædsker. Af Ætylsilikat kendes baade (C₂H₅)₄
SiO₄ (Kogepunkt 163°), (C₂H₅)₂, SiO₃ (Kgp.
360°) og (C₂H₅)₆Si2O₇ (Kgp. 236°).
S. P.

Silikatfarver, se Emaillefarver.

Silikatfluorider, Fluorsilikater, se
Siliciumfluorid.

Silistria, Silistra, By i Rumænien,
Hovedstad i det af Bulgarien 1913 afstaaede Dept
(Judet) S., ligger paa højre Bred af Donau, 101
km ØSØ. f. Bukarest. (1915) 11803 Indb., hvoraf
Halvdelen er Tyrker og Resten Bulgarer,
Rumæner, Grækere, Armenier og Jøder. S. er
beliggende i en sumpet, usund Egn ved et vigtigt
Overgangssted over Donau, hvis Vandflade her
er 2600 m bred og 13 m o. H. S. var tidligere en
af de vigtigste Donau-Fæstninger, senere
forfaldt den, og først i Krigen 1853—56 fik den
atter strategisk Bet.; men i Berlin-Traktaten af
1878 paabødes Sløjfningen af dens
Fæstningsværker; i Beg. af dette Aarh. istandsattes de
dog delvis. S. har flere Kirker og Moskeer og
driver Mølleindustri, Garveri og
Klædefabrikation samt betydelig Handel med Korn og
Bygningstømmer. S. kaldtes af Romerne Durosiorum
og var en af de vigtigste Byer i nedre Møsien.
Byzantinerne kaldte den først Durostolus og
senere Dristia, hvilket Navn blev til det gl-bulg.
Derster. Af Tyrkerne kaldtes den
Silvistria. I 17. Aarh. var S. den vigtigste By
ved nedre Donau. 1773 blev Russerne slaaede
ved S.; men 1810 og 1828 indtog de Byen. 1854
belejredes S.’s ny Befæstning forgæves af
Russerne, men 1878 maatte Tyrkerne rømme den;
hvorefter den overleveredes til Bulgarien. Ved
Freden i Bukarest 1913 kom S. til Rumænien,
som moderniserede Forterne. Alligevel
erobredes S. hurtigt af Bulgarerne 10. Septbr 1916.
(H. P. S.). N. H. J.

Silius Italicus, Tiberius Catius, rom.
Digter, f. 25. d. 101 e. Kr., opnaaede Konsulatet
68 og var derefter Prokonsul i Asien, men
hengav sig i Slutn. af sin Levetid alene til litterær
Beskæftigelse. Vi har af ham et hist. Epos
Punica i 17 Bøger, hvori han behandler den 2.
puniske Krigs Historie. Sit Stof har han
væsentlig taget fra Livius, men i Behandlingen er han
stærkt afhængig af Homer og Vergil, fra hvem
han laaner det ene Motiv efter det andet; paa
enkelte Punkter viser han dog ogsaa en Del
Selvstændighed. Om den saakaldte Homerus
latinus (se Pindarus Thebanus) skyldes
ham, er yderst tvivlsomt. Punica er udg. af
Drakenborch (Utrecht 1717), Ernesti (2 Bd,
Leipzig 1791), Ruperti (2 Bd, Göttingen 1795—98),
Occioni (Rom 1889) og Bauer (2 Bd, Leipzig
1890—92).
H. H. R.

Silivri, By i Tyrkiet, ligger 55 km V. f.
Konstantinopel ved Marmara-Havet og har c.
5700 Indb., der for største Delen er af gr.
Nationalitet. S. har et forfaldent Citadel fra
Middelalderen og driver Vinavl, Fiskeri, Handel og
Skibsfart. Byen er Sæde for en Ærkebiskop og
hed i Oldtiden Selymbria, hvilket Navn af
Grækerne anvendes den Dag i Dag.
(H. P. S.). N. H. J.

Siljan, forhen Slemdal, Herred,
Gjerpen Sorenskriveri, Telemark Politidistrikt,
Telemark Fylke, 211,8 km² med (1920) 1255 Indb.,
altsaa c. 6 Indb. pr. km², er et Indlandsherred,
liggende paa begge Sider af Slemdalselven ovf.
Farrisvand, begrænset af Herrederne Eidanger,
Gjerpen, Sandsvær, Lardal og Hedrum; det
udgør et eget Præstegæld. S. er en Fjelddal,
begrænset af op til 650 m høje Fjelde paa begge
Sider; Fjeldene paa Dalens Østside, mod
Grænsen af Buskerud Amt, er en Del af den
Fjeldmasse, der adskiller Laagens Dalføre fra
Slemdalselven; paa Dalens Vestside strækker sig en
Del af den Fjeldstrækning, der adskiller S. fra
Moelvens Dalføre i Gjerpen. Fjeldene paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>