- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
424

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simeon, Charles - Simeoni, Giovanni - Simeto - Simferopol - Simia - Simiidæ - Similargent - simile - similia similibus curantur - Similibrillanter - Similigravure - similis simili gaudet - Similor - Siminhan - Simla - Simle - Simme - Simmer - Simmering - Simmias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Direktørerne for det ind. Handelskompagni
udpegede han Kapellanerne i Kompagniets
Tjeneste. Han var med til at grunde Church
Missionary Society
, og Henry Martyn var en Tid
Curate hos ham. Han udgav Horæ homileticæ,
en praktisk Udlægning af hele Biblen (19 Bd,
1796—1828). (Litt.: H. C. G. Moule, Ch. S.
[1892]; Williamson, Brief Memoir of the
Rev. Ch. S.
[1848]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Simeoni [si’mioni], Giovanni, ital. Prælat
og Diplomat, f. 1817 i Palermo, d. 1892 i Rom,
var i en lang Aarrække knyttet til det pavelige
Udenrigsministerium og udmærkede sig navnlig
1857, da han paa ny knyttede den diplomatiske
Forbindelse med Spanien. 1875 blev han
Kardinal og 1878 Leder af Propagandaen.
A. Th. J.

Simeto, den største Flod paa Sicilien,
udspringer i Prov. Messina 1700 m o. H. paa
Monte Sori i Monti Nebrodi, løber i sydøstlig
Retning langs den vestlige og sydlige Fod af
Ætna, optager fra højre Side Salso, Dittaino
og Gurna Lunga og udmunder 9 km S. f.
Catania i det Joniske Hav, hvor den danner et
Mundingsbassin, der benævnes Giarretta.
S., der er 116 km lang, kaldtes i Oldtiden
Adranus ell. Simæthus.
C. A.

Simferopol [simfjæ’råpålj], Hovedstad i den
autonome Sovjetrepublik Krim, efter
Revolutionen omdøbt til sit opr. Navn Ak Metschet,
ligger ved den nordlige Fod af de Krim’ske
Bjerge ved Salgir og ved Banelinierne
Sevastopol—Losovo og S.—Feodosia. (1920) 77943 Indb.,
hvoriblandt en stor Mængde Jøder og Tatarer.
S. ligger malerisk paa begge Sider af Salgir,
der om Sommeren er en smal Bæk, men om
Vinteren svulmer op til en rivende Strøm. Det
ældre Kvarter S. f. Floden har snævre, krumme
Gader og forfaldne, enetages Huse med
tilgitrede Vinduer; det bebos af Jøderne og
Tatarerne. Den russ. Bydel N. f. Floden er ny og
velbygget. S. har talrige Kirker og Moskeer,
Gymnasium, Seminarium og tatarisk Skole.
Industrien er ubetydelig og ligeledes Handelen. Der
fremstilles Frugtkonserves og udføres en Del
Vin og Frugt fra Omegnen, hvor Vin- og
Havedyrkning drives i stort Omfang. Byen er Sæde
for en Biskop samt for Provinsens Guvernør
og Myndigheder. Ruinerne 1 km SØ. f. S.
antages at stamme fra Fæstningen Neapolis, der
100 f. Kr. anlagdes i denne Egn. Det nuv. S.
stammer dog fra en tatarisk Landsby Ak
Metschet (ɔ: den hvide Moske), der i 16. og 17.
Aarh. var Sæde for Tatarhøvdinger. 1783 kom
S. under Russerne, der Aaret efter gjorde Byen
til Købstad og gav den dens nuv. Navn.
Hovedstad i Taurien blev den 1802.
(H. P. S.). N. H. J.

Simia, se Menneskeaber.

Simiidæ, d. s. s. Anthropomorpha, se
Menneskeaber.

Similargent [similar’зã] ɔ: lig Sølv, en af
de talrige Benævnelser for Nysølv, d. v. s.
Legeringer af Kobber og Nikkel.
Carl J.

simile (lat.). noget ligt. en Lignelse.

similia similibus curantur (lat.), »det lige
helbredes ved det lige«, Homøopatiens
Grundregel.
H. H. R.

Similibrillanter [-brili’an’tər], ɔ: som ligner
Brillanter, falske Brillanter (fr. pierres de
Strass
), er i Reglen fremstillede af visse
Blyglassorter, som faar Brilliantslibning; de
udmærker sig ved høj Lysbrydningsevne, men kan
aldrig naa den Haardhed, det Farvespil og den
Ild, som virkelige Ædelstene er i Besiddelse af.
Da Blyglas udmærker sig ved ringe Haardhed,
taber S., hvis de bæres som Ringstene, hurtig
deres Glans, idet de bliver ridsede, men ogsaa
uden dette taber de ved Forvitring i Tidens
Løb deres Spil og bliver graa. S. maa ikke
forveksles med synthetiske Ædelstene (se
Ædelstene), som bestaar af samme kemiske
Substans som de Ædelstene, de skal erstatte, kun
fremstillede ad kunstig Vej.
Carl J.

Similigravure [-gra’vy.rə] er Navnet paa
en af de mange fotomekaniske
Reproduktionsmetoder.
C. E. A.

similis simili gaudet (lat.), »Ligemand finder
Behag i Ligemand«, »Krage søger Mage«.

Similor [simi’lå.r], ogsaa kaldet Semilor,
er en nu ikke særlig hyppig brugt Benævnelse
for uægte Legeringer af et guldagtigt
Udseende. Som S. kan saaledes bruges stærkt
kobberholdigt Messing, Tombak, med c. 90 % Kobber,
eventuelt tilsat lidt Tin. Legeringerne kan
ogsaa ad galvanisk Vej faa et Overtræk af Guld.
S. kaldes ogsaa Fransk Guld.
Carl J.

Siminhan, Bjergværksby i Bosnien i
Jugoslavien, ligger 5 km Ø. f. Donja Tuzla, som
den er forbundet med ved Jernbane. 2000 Indb.
4 km fra Stationen findes store Saltlejer, af
hvilke Saltet udvindes ved Udvaskning og
gennem Rørledning føres til S.
(H. P. S.). N. H. J.

Simla, By i det nordvestlige Forindien,
Pandshab, ligger paa en skovklædt Bjergryg paa
Himalajas sydlige Skraaning, 2159 m o. H.,
har (1891) 13836 Indb. S. er en By med
fuldstændig europ. Præg. P. Gr. a. sit behagelige
Klima er den den indiske Regerings
Sommerresidens og Sommeropholdssted for mange i
Indien bosatte Englændere. I Byen findes
Vicekongens Palads, Raadhus, fl. Kirker og
Skoler, meteorologisk Observatorium.
M. V.

Simle er det norske Navn for en Renko.
Ordet er Hunkøn til oldnorsk simull, der i den
prosaiske Eddas Ramser opføres som; Navn paa
»Okse«, men vel egl. har betegnet en Renokse.
H. F.

Simme, Navn paa et Par Floder i Schweiz,
Kanton Bern. Store S. udspringer i Berner
Alperne paa Nordsiden af Wildstrubel, danner
i sit øvre Løb det prægtige Vandfald
Simmensturz og gennemstrømmer derefter med nordlig
Retning Obersimmenthal, hvor den ved
Zweisimmen optager den V. fra kommende Lille
S.
Ved Boltigen bøjer Store S. mod Ø. gennem
Niedersimmenthal, af hvilken den træder ud
ved Wimmis mellem Stockhorn og Niesen. Kort
efter udmunder S. i venstre Bred af Kander
(s. d.), der kun er 44 km lang mod S.’s 60 km,
men som til Gengæld har større Vandføring.
(H. P. S.). O. K.

Simmer, Navn for Anemoner (se
Anemone).

Simmering [’zeməreŋ], se Wien.

Simmias, 1) fra Theben, gr. Filosof, Discipel
af Sokrates, skal have forfattet filos. Dialoger.

2) fra Rhodos, gr. Digter fra den
alexandrinske Tid, er Forf. til nogle i den palatinske
Antologi opbevarede Digte, der er skrevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free