- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Singhalesisk - Single Scull - Singleton - Singrøn - Singrønfamilien - Singsaas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprindeligere i sit Grundlag. — Betydeligere Samlinger
af singhalesisk Litteratur i
Palmebladsmanuskripter findes bl. a. paa det Store kgl.
Bibliotek i Kbhvn, hjembragte fra Ceylon af Rask,
se N. L. Westergaard, Codices Indici
bibliothecæ Regiæ Hauniensis
(1846). En
»Singhalesisk Skriftlære« blev udarbejdet af Rask under
hans Ophold paa Ceylon og trykt paa Dansk i
Colombo (1821). Leksika haves af B. Clough,
A Dictionary of the English and Singhalese and
Singhalese and English Languages
(Bd 1—2,
Colombo 1820—30), samme, Sinhalese-English
Dictionary, new and enlarged edition
(Colombo
1892), Ch. Carter, New English-Sinhalese
Dictionary
(Colombo 1889—91), Grammatikker af A.
Mendis Gunasekara
, Comprehensive
Grammar of the Sinhalese Language
(Colombo 1891).
C. Alwis, The Sinhalese Handbook in Roman
Characters
(2. Udg., Colombo 1880), C.
Chounavel
, A Grammar of the Sinhalese Language for
the use of European Students
(Colombo 1886);
en gl Eḷu-Grammatik (fra c. 1300), der
tilskrives Vedeha-thera (Rasavahini’s Forfatter), er
udgiven af J. d’Alwis, Sidath Sangarawa,
Grammar of the Singhalese Language,
translated with introduction, notes and appendices

(Colombo 1852). (Litt.: J. d’Alwis, On the
Origin of the Sinhalese Language [Journal of
the Ceylon Brunch of the Royal Asiat. Soc.
V,
Nr 13—14, 1865—70]; R. C. Childers, Notes
on the Sinhalese Language
, II [Journ. of the
Royal Asiat. Soc. New Ser.
, VIII]; E. Müller,
Ancient Inscriptions in Ceylon (med Atlas, Lond.
1883]; E. Kuhn, »Ueber den ältesten arischen
Bestandteil des singhalesischen Wortschatzes«
[»Sitzungsber. d. kön. Bayer. Akad. d. Wiss.«
phil.-hist., Cl. 1879, 2]; W. Geiger,
»Etymologie des Singhalesischen« [»Abhandl. d. kön.
Bayer. Akad. d. Wiss.«, I. Cl. XXI Bd, 1898] og
»Litteratur und Sprache der Singhalesen«
[»Grundriss. d. Indo-Arischen Philologie«, I, 10.,
hvor fuldstændig Litteraturangivelse findes; jfr
sammes Studier over Rodiya’ernes og
Wädda’ernes Sprog, samt over Maledivisk, trykte i
»Sitzungsber. d. Bayer. Akad.«, 1897 og ff.]).
D. A.

Single Scull [’siŋg’-’ska£], se Sculler.

Singleton [’siŋgə£tən] (eng.), i Kortspil eneste
Kort af en vis Farve, »Singelton«.

Singrøn, se Vinca.

Singrønfamilien (Apocynaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af Snokronedes
Orden, fleraarige Urter ell. oftere slyngende
Buske ell. Træer, der udmærker sig ved at have
Mælkesaft; Stængelens Karstrenge er
bikollaterale. Bladene er hele og helrandede, oftest
modsatte, og mangler Akselblade. Blomsterne
sidder hyppig i Top, der er sammensat af i
Kvaster. De er tvekønnede og regelmæssige.
Bægeret er 5-delt. Kronen, der i Knoplejet er
snoet, er hyppig fladkravet ell. tragtformet, og
Fligene er derfor skæve. De 5 Støvdragere er
fæstede til Kronrøret; Støvkornene er fri ell. i
det højeste forenede fire og fire. Frugtknuden
dannes af 2 Frugtblade; den bærer en Griffel
med et paa forsk. Vis formet Ar. Frugten er
en Spaltefrugt, hvis Delfrugter er Bælgkapsler,
ell. bæragtig. Frøene har i første Fald ofte
Frøuld (fra Ægmunden). Bestøvningen sker
hos en Del Slægter ved langsnablede Insekter;
Selvbestøvning er ofte udelukket p. Gr. a.
Arrets ejendommelige Bygning. — S. tæller c.
1000 Arter; langt de fleste lever i Troperne.
Indholdet af Mælkesaft betinger visse Arters
Anvendelse som Kautsjukplanter (Landolphia,
Urceola o. fl.). Nogle er meget giftige (Cerbera,
Strophantus o. a.); af disse benyttes enkelte
som Lægeplanter. Mange Arter har smukke
Blomster og dyrkes i Væksthus ell. sjældnere
paa Friland (Vinca). Bærfrugter af fl. Arter er
spiselige.
A. M.

Singsaas, Herred i Guldalen
Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag
Fylke, 765,3 km2 med (1920) 1684 Indb. S., der
udgør et Sogn under Holtaalen Præstegæld,
begrænses af flg. Herreder: Budal, Støren, Horg,
Flaa, Klæbu, Selbu, Holtaalen, Aalen, Tolga og
Kvikne, hvoraf dog nogle kun i et enkelt Punkt.
S., hvis gl. Navn antages at have været
Singulsdss, hørte i ældre Dage til Gauldøla Fylke.
S. maa betegnes som en Fjeldbygd, der deles
ved Guldalen (s. d.) med Elven Gula i 2
Hoveddele. Egnen N. f. Guldalen er den laveste, om
end ogsaa den er ganske høj. Den har nogle
temmelig store Indsøer og fl. store
Myrstrækninger. Det højeste Punkt inden for dette
Strøg er Reinsfjeld (939 m), der tillige er
Herredets nordligste Punkt. Af Søer i dette nordlige
Parti bør mærkes Samsjøen (vel 9 km2, hvoraf
vel 8 km2 inden for dette Herred. 512 m o. H.),
Holtsjøen (c. 7,5 km2, 563 m o. H.). Egnen S. f.
Guldalen deles ved Elven Forra i et vestligt og
et østligt Parti. Af Fjeldtoppe bør mærkes
Forelshogna (1358 m). Selve Guldalen er inden
for dette Herred temmelig trang; kun omkr.
Singsaas Jernbanestation (176 m o. H.) udvider
den sig til lidt større Bredde. Dalen hæver sig
til Dels terrasseformig og er bebygget gennem
hele Herredet. Af Sidedale bør nævnes
Forras og lidt østligere Herjas Dalføre
(Herjaadalen); begge trange og sparsomt bebyggede,
hovedsagelig Sæterbebyggelse. Der findes noget
over 200 Indsøer, som helt ell. delvis tilhører
dette Herred; men de fleste er ganske smaa.
Af Herredets Areal er 14,19 km2 Ager og Eng,
3,84 km2 Udslaatter, 219,7 km2 Skov, 24,8 km2
Ferskvand., Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. S. er i det hele taget ikke meget skikket
for Agerbrug; dog skal Herredet i alm. Aar
nogenlunde kunne brødføde sig. Kvægavl er
Hovednæringsvej, og her findes store og gode
Beiter. Skoven anses for at være gaaet tilbage
i den senere Tid; men her er dog fremdeles
nok til Herredets eget Brug og desuden en Del
tilovers til Salg saavel af Tømmer som af Ved.
Den vigtigste Ertsforekomst inden for
Herredet er Fløttum Grube (hovedsagelig Svovlkis og
Kobberkis) c. 7 km S. f. Bjørgen
Jernbanestation. Der er desuden nogle Møllebrug og
Høvlerier. Herredet gennemskæres af
Trondhjemsbanen med Stationerne Kotsøien, Bjørgen,
Singsaas og Reitstøen. Desuden gennemskæres
Herredet af den gl. Hovedvej mellem Røros og
Trondhjem, hvorhos der fører Bygdeveje et godt
Stykke op gennem Buas og Forras Dalfører.
Antagen Formue 1922 var c. 4,0 Mill. Kr og
Indtægt 1357000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Søndre
Trondhjems Amt« [Oslo 1898]).
(P. N.). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free