- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siphocampylos - Siphonaptera - Siphonia - Siphoniata - Siphonophora - Siphunculata - Siplader - Sipontum - Sipylit - si quid fecisti, nega - Siquijor - Sir (Titel) - Sir (Vægt) - Sirach - Siracusa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hook., rørformede, skarlagenrøde Blomster.
S. Orbiginicmus D. C., talrige røde Blomster med
gulligt Svælg. S. formeres om Foraaret ved
Stiklinger af Rodskuddene ell. ved Deling og
fordrer næringsrig Jord og store Potter. Det er
Væksthusplanter.
(L. H.). P. F.

Siphonaptera [-fo-], se Lopper.

Siphonia [-’fo-], se Hevea.

Siphoniata [fo-] (ell. Siphonostomata) kaldes
(i Modsætning til Asiphoniata ell. Holostomata)
de prosobranche Snegle, hvis Skalrand er
forsynet med et Udsnit ell. med en kortere ell.
længere Skaltud, hvori Aanderøret har sin
Plads. Dog er denne Inddeling kunstig, idet
den ofte adskiller Former, der i øvrigt efter alt
andet at dømme maa betegnes som ret
nærbeslægtede; nogen større systematisk Bet. har
den derfor ikke.
(R. H. S.). C. M. S.

Siphonophora [-fo-fo-], se Rørgopler.

Siphunculata [-foŋ-], se Lus.

Siplader, se Sibenet og Sirør.

Sipontum, se Manfredonia.

Sipylit, et Mineral, som er rigt paa det
sjældne Grundstof Erbium, idet det væsentlig
bestaar af Erbiumniobat; smaa brune,
tetragonale Krystaller i Magnetjern ved Little Friar
Mountain i Virginia.
(N. V. U.). O. B. B.

si quid fecisti, nega (lat.), »hvis du har
gjort noget, saa nægt det blot«.
H. H. R.

Siquijor [siki’kår], lille Ø af Filippinerne,
Ø. f. Sydspidsen af Negros med Byen S. (20000
Indb.).
M. V.

Sir [sə.], i Storbritannien og Irland et
Prædikat, der hører med til en Baronets eller
Knights (britisk Ridders) Titel, og som sættes
foran Døbenavnet. Det anvendes saavel i
Tiltale som i Omtale. Naar der ikke kan herske
nogen Tvivl om, hvem der menes, kan
Familienavnet udelades i Omtale. Vedk. betegnes da
kun ved »S.« fulgt af Døbenavnet. Det samme
er i Reglen Tilfældet i Tiltale, hvor
Familienavnet sjældnere føjes til. Derimod er det
aldeles ubrugeligt, ja endog en grov Sprogfejl at
sætte S. umiddelbart foran Familienavnet, uden
at Døbenavnet ell. i det mindste dets
Forbogstav sættes efter S. og foran Familienavnet.
Ingen indfødt vil begaa denne Fejl, men desto
hyppigere overtræder fremmede denne Regel.
Derimod er det i Skrift brugeligt at afkorte
Døbenavnet efter S. og blot sætte
Begyndelsesbogstavet. S., der er en sammentrukken Form
af senre (af lat. senior), anvendes naturligvis
kun om Mænd; en S.’s Hustru er My Lady. I
ældre Tider brugtes S. ogsaa som Titel for
gejstlige, som Oversættelse af det lat. Dominus;
men det høres ikke mere. Anvendt
enestaaende, uden at være fulgt af noget Navn, bruges
S. fra gl Tid ofte i Tiltale til overordnede,
ligeledes i Børns Tiltale til deres Forældre. I
Parlamentet (Underhuset) hører man Talerne
hvert Øjeblik nævne Ordet S., idet deres Taler
altid tænkes henvendt til Formanden (the
Speaker
). I vore Dage har Ordet S., brugt alene
uden at følges af et Navn, faaet en langt videre
Anvendelse, idet det er god Tone at tiltale
enhver Herre, ja enhver anstændig Mand, selv
om han indtager en tarvelig Stilling i
Samfundet, ved S. (naturligvis uden Følge af Navnet).
I Overskrift over Breve skrives gerne Dear S.
ell. My dear S. Derimod bruges det ikke i
Udskrift paa Breve til Herrer, der ikke er
Baronets ell. Knights; her bruges enten Esq., sat
bag efter Navnet, ell. Mr. sat foran Navnet.
V. S.

Sir (Sér, Seer, Sihr), pers. Vægt, 1/40
Man (Mön, Maund) = 73,6 g.
H. J. N.

Sirach d. e. Jesu, S.’s Søns Visdom,
lat. Ecclesiasticus, et af de saakaldte
apokryfiske Skr, hovedsagelig en Samling Tankesprog
i Lighed med »Salomo’s Ordsprog«. Forfatteren
var en Skriftlærd i Jerusalem, samtidig med
Ypperstepræsten Simon Onias’ Søn (219—199 f.
Kr.), jfr. Kap. 50. Hans Sønnesøn har oversat
Værket til Græsk og forsynet det med en
Fortale, c. 130 f. Kr. Bogen indeholder
Betragtninger over Visdommen, der har sin Oprindelse i
Gudsfrygt, og indeholder Formaninger til dens
praktiske Udøvelse, saaledes gennem
Udholdenhed, Beskedenhed, Godhed mod Slægten og mod
fattige, mod Venner o. s. v. Der tilraades Flid,
Forsigtighed og Maadehold, og det godes
Opfyldelse faar Løn i Udsigt. Den gr. Tekst, der
findes i Septuaginta, ligger til Grund for den
latinske og forsk. orientalske Oversættelser,
medens den syriske Oversættelse i Peshitta er
foretaget efter den hebr. Tekst. Denne, der
var kendt af Hieronymus (c. 400 e. Kr.) og
endnu i 10. og 11. Aarh. af jødiske Lærde, har
siden været anset for tabt, indtil man 1896 i en
Synagoge i Kairo fandt c. 2/3 af den. (Litt.:
Udg. ved S. Schechter and C. Taylor.
The Wisdont of Ben Sira [1899]; R. Smend,
»Das hebr. Fragment der Weisheit des Jesus
Sirach« [1897]; Overs.: F. Buhl, »Det Gamle
Testamentes Apokryfer« [1920]).
J. P.

Siracusa, Siragosa, Syrakus, 1) Prov.
paa Sicilien, omfatter den sydøstlige Del af Øen
og grænser mod V. til Prov. Caltanisetta, mod
NV. og N. til Catania, mod Ø. til det Ioniske
Hav og mod Syd til Middelhavet. Arealet er
3713 km2 med (1921) 553608 Indb. ell. 149 paa
1 km2. Prov. har et bjergfuldt Terrain, der
opfyldes af tertiære Kalkstenshøje og gennemfures
af snævre Dale, hvis Vandløb, om Sommeren er
næsten udtørrede. Prov.’s Kulminationspunkt
Monte Lauro (985 m) er beliggende mod NV.
paa Grænsen til Catania og staar mod NV. i
Forbindelse med Siciliens højere Indre.
Derimod sænker Terrainet sig Ø. og S. paa hen
imod Havet, og fra Monte Lauro udgaar der
paa S.’s Omraade 3 Kæder, af hvilke den
nordligste er Hybla, der ledsager venstre Bred af
Floden Anapo og ender N. f. Byen S. Allerede
fra Oldtiden er den berømt for sin Honning.
Den næste Kæde ligger mellem højre Bred af
Cassibile og venstre Bred af Tellaro og ender
V. f. Byen Noto i Bjerget Mount d’Oro (430 m).
Endelig strækker den sydligste Kæde sig i
sydøstlig Retning og danner til Slut Siciliens
sydøstligste Punkt Cap Passero ell. Pachino.
Foruden de nævnte fremhæves af Vandløb Erminio,
den vestlige Grænseflod Dirillo samt Prov.’s
nordligste Flod San Leonardo, der danner Afløb
for Siciliens største Indsø Lago di Lentini, der
er 119 km2 stor og optager en betydelig Mængde
Smaatilløb. S. har mange Strækninger, der
hører til de frugtbareste paa Sicilien, og der
avles en Mængde Korn, Vin, Oliven og
Sydfrugter. Bl. Husdyrene spiller Faaret den største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free