Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skåne - Skaanevik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velbyggede Huse og Gaarde; men S. er ogsaa
Herregaardenes Land, og, hvor frugtbar Jord
veksler med Skov og Sø, ligger Slot ved Slot.
Gaardmandsstanden er velstillet og interesseret
for alt materielt Fremskridt; men desuden har
S. en stor og næsten jordløs
Landarbejderbefolkning. Mellem Beboerne af Sveriges
andre Landskaber har Skaaningen Ord for at
være træg, selvraadig, men velbegavet, hvilket
ogsaa stadfæstes ved den Række betydelige
Mænd, S. har skænket Sverige.
Historie. Navnet S. antages ofte at have
Forbindelse med Scandinavia, men dette er
sikkert ikke rigtigt. Snarere stammer det fra
Skán-ey, der ligesom mange andre nordiske
Navne indeholder det islandske Skán, Skorpe.
S., samt Hallands og Blekinges Kystlandskaber
udgjorde opr. i geografisk Henseende en
naturlig Enhed sammen med de danske Øer og
Jylland, idet Have og Sunde var lige saa mange
forbindende Alfarveje. Fra Sverige var S.
derimod skilt ved store, ufarbare Skove i Småland
og Mellemsverige, der først sent koloniseredes.
Fra Beg. er S.’s Befolkning og Mundart derfor
ogsaa dansk, og med Undtagelse af de sidste
Par Aarhundreder er nogle af
Danmarks-Historiens vigtigste Begivenheder foregaaede i
S. Fra 1104 til 1536 var Lund Danmarks
Ærkebispesæde, og en Tid endogsaa hele Nordens.
Fl. Gange har S. været Skuepladsen for
Borgerkrig og Bondeoprør. I 14. og 15. Aarh. stod S.
i livlig Handelsforbindelse med Hansestæderne,
der udnyttede det rige Sildefiskeri ved
Kysterne, og fra 1370 til 1385 besad Stæderne som
Pant Skanör, Falsterbo, Malmö og Helsingborg
med underliggende Herreder. I nyere Tid blev
S. den sædvanlige Valplads for Krigene mellem
Sverige og Danmark, indtil Landskaberne Ø. f.
Sundet ved Fredsslutningerne i Roskilde 1658
og Kbhvn 1660 kom under Sverige. I den
Skaanske Krig (1675—79) samt senere i Aaret 1710
blev S. Skuepladsen for de mislykkede Felttog,
ved hvilke Danmark forgæves søgte at vinde
Landet tilbage. Sverige søgte straks at
gennemføre S.’s Forsvenskning, og i denne Hensigt
udstedtes 1662 den saakaldte Malmö Reces. Iflg.
denne maatte de Skaanske Stæder sende
Ombud til den sv. Rigsdag; den skaanske Adel
optoges i det sv. Ridderhus; og endelig oprettedes
1668 det sv. Univ. i Lund. Indtil 1719 udøvedes
den øverste Myndighed i S. af en
Generalguvernør med meget vidtstrakt civil og militær
Myndighed. I nævnte Aar ophævedes dog dette
Embede, der ogsaa havde omfattet Halland og
Blekinge, og S. deltes i de to nuv. Län.
Af største Vigtighed for S.’s økonomiske og
landbrugsmæssige Opsving blev den Reform som
Friherre R. Maclean indførte paa sit Gods
Svaneholm 1783, idet han afskaffede Hoveriet og
udstykkede Jorden. Dette førtes videre under
Gustav IV Adolf’s Regering. Hermed
indvandtes store Arealer af de næsten udyrkede
Overdrev ell. Fælleder og samtidig forsvandt de
store Landsbyer, idet Bebyggelsen nu spredtes.
— 1811 opstod i S. nogle Bondeuroligheder
p. Gr. a. Militærudskrivninger i Anledning af
Krigstilstanden med England. Oprøret blev
slaaet haardt ned bl. a. i det blodige
Sammenstød ved Klågerup, 15 km Ø. f. Malmö. —
Af Bet. for S.’s økonomiske Udvikling blev
ogsaa 1) Anlæget af Malmö Havn 1775, 2) at
Malmö blev et af Sydsveriges største
Jernbanecentre, 3) Færgeforbindelserne
Hälsingborg—Helsingør (1891), Malmö—Kbhvn (1895) og
Trälleborg—Sassnitz (1909).
S. deles retslig i 14 Jurisdiktioner
(Domsagor) med 15 Underdistrikter (Tingslag) og 23
Herreder under Hofrätten for S. och Blekinge.
I administrativ Henseende deles S. i 13
Fögderier og 49 Landsfiskalsdistrikter. Den
kommunale Inddeling omfatter 12 Købstæder
(Stader), 5 Flækker (Köpingar) og 378
Landkommuner. — I gejstlig Henseende indgaar S. i
Lunds Stift, hvoraf det udgør 21 Provstier, delt
i 218 Pastorater med 382 Land- og 15
Bymenigheder. (Litt.: »Sverige. Geografisk,
topografisk statistisk beskrifning«, I Bd [Upsala 1908];
J. Guinchard, »Sverige. Historisk-statistisk
handbok«, I—II Bd [Sthlm 1913]; »Handbuch
der regionalen Geologie« IV. 3. [A. G.
Högbom, »Fennoskandia«] Heidelberg 1913).
M. H-n.
Skaanevik, Herred i Sunnhordland
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 588 km2 med (1920) 2891 Indb. S., der
tillige udgør S. Præstegæld med S., Aakre og
Holmedal Sogne, begrænses af flg. Herreder:
Fjelberg, Kvinnherad, Ullensvang, Saude og
Etne. S. ligger paa begge Sider af
Skaanevikfjorden og dens Arme Matersfjorden og
Aakrefjorden. S. Sogn ligger paa Sydsiden af den
brede og dybe Hovedfjord. Holmedal Sogn
ligger omkr. den mod Nord indtrængende, 9 km
lange Matersfjord og Aakre Sogn omkring den
30 km lange mod NØ. indtrængende Fjord af
s. N. I S. Sogn er Fjeldene af middels Højde
og ikke særdeles bratte. Her findes en rig
Trævegetation baade af Løvskov og af Fyrreskov.
Langs Kysten er der en temmelig tæt
Bebyggelse. Matersfjorden er en storartet Fjord
mellem høje og stejle Fjelde, bl. hvilke bør nævnes
Ulvenaasi, en 13 à 1400 m høj Fjeldryg paa
Fjordens nordvestlige Side. Fra Matersfjorden
fører et Par trange Dale ind i Landet, af
hvilke Blaadalen i talrige Bugtninger fører helt
ind til Folgefonnen. Aakrefjorden er i sin ydre
Del temmelig bred, i sin indre Del (derimod
er Fjorden vild og trang, omgivet af høje,
stejle og nøgne Fjelde. Fra Aakrefjordens Bund
fortsætter en trang Dal i nordøstlig Retning,
hvilken fører over til det Dalføre, som fra
Odda i Ullensvang Herred skærer sig ind til
Seljestadfjeldene. Den nordøstlige Del af Aakre
Sogn er opfyldt af Folgefonnens sydøstlige
Skraaning, Kjærringbotnbræen og
Blomsterskarbræen. Endvidere kan af Elve nævnes
Blaaelven, der kommer fra Isbræen Kjærringbotn
paa Folgefonnen, gennemstrømmer Blaadalen,
hvor den danner de to store Fosse Hvitefossen
og Rykafossen (Matrefossen), og falder efter et
Løb af vel 30 km i Matersfjorden. Inden for
Herredet findes ingen større Vande. Af
Herredets Areal angives c. 16 km2 som Ager og Eng,
104 km2 som Skov og Resten som Udmark,
Smaafjeld m. m. Beiterne er gode, særlig i
Aakre Sogn. Foruden et Par Mejerier mærkes
af industrielle Anlæg et Skibsbyggeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
