- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
494

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skak ell. Skakspil - Skakbræt - Skakk og Skakke - Skakt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mænd, som i særlig Grad har ofret sig i
Skakgudinden »Caissa«’s Tjeneste og ved deres
praktiske ell. teoretiske Bidrag har gjort sig
fortjente af Spillets Fremme, kan bl. de ypperste
nævnes: Franskmanden Philidor (d. 1795),
Tyskeren A. Anderssen (d. 1879),
Amerikaneren Paul Morphy (d. 1884), Bøhmeren
Steinitz (d. 1900), Russeren Tschigorin
og Amerikaneren Pillsbury samt
Østerrigeren Schlechter. Af fremragende danske
Spillere maa i første Række nævnes From (d.
1895). Af nulevende kan fremhæves:
Kubaneren Capablanca (»Verdensmester«), Dr.
Lasker, Russerne Alechinc og
Rubinstein, Nimzowitsch (fra Riga),
Østerrigeren Reti, Ungareren Maroczy,
Tyskeren Tarrasch og den fremragende danske
Teoretiker, Dr. Krause.

Skakopgaver ell. Skakproblemer
repræsenterer en særlig Gren af Skakspillet, hvis
Formaal er Fremstillingen af en i det praktiske
Spil tænkelig Kombination, i hvilken eet — og
kun eet — bestemt Begyndelse stræk medfører
en Matstilling efter et nærmere angivet Antal
Træk, og hvor »Opgaven« altsaa bestaar i at
udfinde dette Træk. Denne Side af Skakkunsten,
som man med en vis Ret har kaldt
Skakspillets Poesi, skylder efter alm. Antagelse
Lucena (se ndf.) sin Fremkomst; som særlig
fremragende Problemforfattere i den nyeste
Tid kan nævnes Tyskerne Bayer, Kohtz &
Kockelkorn og Berger, Amerikanerne
Loyd og Shinkmann samt af nord. Forf.
Dahl (Norge), Jonsson (Sverige),
Jespersen og Jørgen Møller (Danmark).

Skakterminologien ɔ: de i S. brugte,
meget talrige Kunstudtryk er ikke af saa
kosmopolitisk Karakter som Spillet selv, end ikke
Betegnelsen af Brikkerne (paa Dansk: Konge,
Dronning, Taarn, Løber, Springer og Bonde) er
— med Undtagelse af »Kongen« — den samme
paa de forsk. Sprog. Bl. de vigtigste for alle
Nationer fælles Udtryk kan nævnes: Gambit
(af ital. dare il gambetto, at spænde Ben)
betegner en Maade at begynde Spillet paa
(»Spilleaabning«), hvorved man straks i de første Træk
prisgiver (»ofrer«) en Brik for paa anden
Maade at opnaa en Fordel. Rokade, at rokere
(af fr. roche, en tidligere Betegnelse for
»Taarnet«) betegner en under visse Betingelser tilladt
samtidig Flytning af Konge og Taarn, den
eneste Undtagelse fra Reglen om, at hver Spiller
kun maa gøre eet Træk ad Gangen. Firskak,
der af van der Linde anses for at være den opr.
Form for Skakspillet, spilles i sin nuv. Form
af 4 Personer paa et af 128 Felter dannet
korsformet Bræt med 4 »Hære« (af forsk. Farve),
saaledes at de to lige over for hinanden
staaende Hære kæmper sammen mod de to andre.
Spillet har aldrig haft nogen særlig stor
Udbredelse og har ikke givet Anledning til
synderlig teoretisk Behandling. (Litt.: De første Spor
kan følges tilbage til gl pers., arab., ja endog
kin. Haandskrifter; de første trykte Bidrag
stammer fra Spanien [Vicent og Lucena, 1497]
og Portugal [Damiano, 1512]. Der foreligger nu
en stor Litteratur paa alle Verdens Sprog. Som
Standardværk staar: P. R. v. Bilguer:
»Handbuch des Schachspiels« [8. Udg., Leipzig 1912];
af mindre, letfattelige Haandbøger kan
nævnes: Dufresne, »Lehrbuch des
Schachspieles« [7. Udg., Leipzig 1901]; E. Lasker,
Common sense in check [London, 1895]; G. & L.
Collijn
, »Lärobock i Schack« [4. Udg., Sthlm
1921]; Tarrasch, »Die moderne
Schachpartie« (2. Udg., Leipzig 1916], og som en fortrinlig
Vejledning for Begyndere bl. a. Mieses, »Wie
erlernt man Schach?« [Berlin 1903, og i Overs.
Kbhvn 1904] o. m. fl.
O. Lehmann.

Skakbræt. Den ældgamle Regnemaade med
Smaasten (lat. calculi, deraf kalkulere)
udførtes paa en Tavle, hvorpaa var afpasset et
System af Streger, ell. nemmere paa et S., hvor
de lodrette Kolonner fik Værdier, som steg i
Tidobling fra højre til venstre. Det lave
Regnebord Bænken gav Navnet til Pengeinstituttet
Bank, det uldne Stof bure, som lagdes over
Bænken, for at Pengene skulde ligge fastere,
skabte Navnet bureau. For Nemheds Skyld
vævede man et Skaktavlsmønster ind i Klædet. I
danske Inventarer fra 16. Aarh. forekommer
graat Terningklæde ell. med dets fr.
Navn gris carré, hvilket er blevet fordansket til
Græskarmønster. S., eng. exchequer,
gav Navn til Landets Finanshovedkasse.
Regnskabet førtes paa en Bill of Exchequer, en
tvedelt Karvestok. De to Ord har givet Navn til
bill (en Regning ell. en Pengeseddel) og til
check ell. cheque, en Pengeanvisning, udrevet
af en Bog med perforerede Blade, hvis
tilbageblivende Del (Talon) danner Duplikat for den
afrevne Anvisningsblanket og altsaa i sin
moderne Form er et ægte Afkom af Oldtidens
Karvestok.
(Bernh. O.). J. O.

Skakk og Skakke (»skæv«), norsk
Mandsnavn, opr. Tilnavn.

Skakt betegner en navnlig i Grubedrift
anvendt lodret ell. dog ikke alt for meget fra den
lodrette afvigende Passage (Brønd). En S.
anlægges først og fremmest i fladt ell. kun lidt
kuperet Terrain for at naa ned til dybere
liggende Lag, der slet ikke kommer frem i Dagen;
men selv om Terrainets Beskaffenhed ellers
tillader Stolledrift (vandrette Gange, Stoller, fra
Bjergsiden, se Grubedrift), bliver der ofte
Anvendelse for S. til Ventilation ell. for at
aabne Adgang til endnu dybere liggende Lag.
S. tjener sædvanligvis fl. forsk. Formaal paa
een Gang, Faring, Fordring, Ventilation,
Vandlænsning (se Grubedrift), og i saa Fald
er den ved lodrette Skillevægge delt i fl. ved
Siden af hinanden liggende Rør, hvert til sit
bestemte Brug; undertiden er en S. ogsaa
anlagt alene for et enkelt af disse Formaals Skyld.
I Lande med Grubedrift haves forsk.
Benævnelser for S. efter deres Anvendelse, Beliggenhed
i Gruben o. s. v. — Den simpleste
Fremstillingsmaade for en S. er Udgravning (i Klippe
Udhugning, Boring med Sprængning) fra oven.
I Klippe behøves maaske ingen Beklædning af
Væggene, ellers sikres disse ved Tømmer-, Mur-
ell. Jernbeklædning. Det til Gravningen
strømmende Vand fjernes ved Pumpning, og saa
længe Vandmængden ikke er større, end at
dette lader sig gøre, kan man blive staaende
ved denne simple Udgravning. Ved allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free