Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarlagensfeber - Skarlagens Ibis - Skarnbasse - Skarntyde - Skarp - Skarpanto - Skarpheðinn Njálsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Stede, omkr. 40°; Temperaturforhøjelsen
varer en Uges Tid, tager jævnt af, samtidig med
at de øvrige Febersymptomer taber sig.
Derefter begynder Afskalningen, snart lidt tidligere,
snart lidt senere, snart kun svagt, snart meget
stærkt, i Reglen stærkest paa Hænder og
Fødder, hvor Huden ofte gaar af i store
sammenhængende Stykker. Afskalningsperioden varer
4—6 Uger. S. smitter under hele sit Forløb, og
Smitten kan udbredes med Klæder,
Brugsgenstande, Fødemidler (Mælk), og er længe
virksom; men Sygdommens egl. Aarsag kendes
endnu ikke. Smitten trænger sandsynligvis ind
gennem Svælget, men kan overføres gennem
ethvert Saar. Derfor ses, i øvrigt meget sjældent,
S. opstaa hos opererede Patienter, f. Eks. efter
Trakeotomi hos Patienter med Strubehoste, ell.
hos Fødende, og i saadanne Tilfælde begynder
Hududslættet omkr. det tilstedeværende Saar.
S. ledsages i Reglen af Komplikationer.
Konstant er saaledes en Halsbetændelse, Angina,
som ligner meget den ved Difteri og derfor let
forveksles med den. Den er til Stede i forsk.
høj Grad, kan være meget betydelig, som oftest
med »Pletter« paa Mandlerne, større ell.
mindre hvidlige ell. graalige Belægninger, der
forsvinder, »stødes af«, i Løbet af den febrile Uge
og efterlader da nogen Rødme og Hævelse i
Halsen. Samtidig forsvinder ogsaa Belægningen paa
Tungen, som nu med sine store røde Papiller
faar et karakteristisk Udseende, den saakaldte
Hindbærtunge, et vigtigt diagnostisk Tegn. Fra
Halsaffektionen forplantes Betændelsesprocessen
hyppig til Øregangene og Mellemøret, hvorved
kan fremkomme Ødelæggelse af Trommehinden
og Materieudflaad fra Øregangene.
Tunghørighed ell. fuldstændig Døvhed er en ikke sjælden
Følge af S. En tredie Komplikation er
Nyrebetændelsen. Denne viser sig dog først noget
hen i Sygdommen. I S.’s Beg. er der vel som
ved andre febrile Sygdomme af og til lidt
Æggehvide i Urinen, men denne forsvinder igen, og
den egl. skarlatinøse Nyrebetændelse indfinder
sig først i Sygdommens 3. Uge; foruden
Æggehvide indeholder Urinen i Reglen ogsaa Blod,
hvilket betinger dens mørke Farve, og
Urinmængden aftager mere ell. mindre stærkt,
samtidig optræder der ofte Hævelse (Ødem) af
Ansigt og Ekstremiteter. Ved passende Behandling
svinder. Nyrelidelsen igen, og fuldstændig
Helbredelse er Reglen. — Undertiden findes ogsaa
Komplikationer fra Hjertets Side, ligesom der
ogsaa kan optræde Ledtilfælde, der ganske
ligner dem ved Gigtfeberen. Derimod er i
Forløbet af S. Lungeaffektioner langt sjældnere end
ved Mæslinger. — S. optræder i Epidemier.
Disse kan være mere godartede ell. svære, saa
at de i dem forekommende Tilfælde har et mere
ondartet Forløb. P. Gr. a. sine forsk.
Komplikationer er S. en Sygdom, der altid bør tages et
vist Hensyn til. Patienterne bør holdes
sengeliggende og inden Døre, saa længe der endnu
kan frygtes Komplikationer, og isoleres fra
andre i mindst 6 Uger. Disse Forholdsregler i
Forbindelse med passende Diæt udgør den
væsentligste Behandling af S., for hvilken der ikke
findes specifikke Midler. I de senere Aar er der
Imidlertid arbejdet ivrigt paa at finde et
Serum, der, ligesom ved Difteri, ved Indsprøjtning
er i Stand til at mildne Sygdommens Forløb.
(A. F.). H. I. B.
Skarlagens Ibis [-’i.bis], d. s. s. Den røde
Ibis, se Ibis, S. 172.
Skarnbasse, se Skarabæer.
Skarntyde (Conium L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), toaarige og høje
Urter med lang Pælerod, en hul og hyppig
rødplettet Stængel og 3—4 Gange fjersnitdelte
Blade, hvis Afsnit er lancetdannede og fjerdelte.
Liniedannede Svøbblade findes saavel i Stor-
som i Smaaskærmene; Smaasvøbene er ensidige.
Kronbladene er omvendt hjertedannede og
hvide. Frugterne er sammentrykte fra Siderne og
rundagtig ægformede; de har bølgede Ribber og
er furekernede; Oliekanaler mangler, men i den
inderste Del af Frugtvæggen findes et
sekretførende Lag, som indeholder Coniin. 2 Arter.
Plettet S. (C. maculatum L., se Fig.) er
meterhøj ell. endnu højere og udmærker sig ved
en ubehagelig Lugt. Stængelen er især forneden
rødplettet. Den findes hist og her i Danmark
ved Veje, langs Gærder o. l. Steder, især i
Nærheden af Byer; i Norge er den sjælden. Den
blomstrer i Højsommeren. Berømt for sine
giftige Virkninger; den var tidligere og er endnu
i nogle Lande Lægeplante.
A. M.
 |
| Plettet Skarntyde. Forneden til venstre Frugt i naturlig Størrelse og forstørret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
