- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
526

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skavlan, Olaf - Skazon - Ske - Skeand - Skeat, Walter William - Skeblad - Skebladfamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyring’s Hus«, Ibsen’s »Gildet paa Solhaug« og L.
Dietrichson’s Epos »Olaf Liljekrands«. Efter
Embedseksamen viede S. sig til litterære
Studier, opholdt sig 1866—67 i Frankrig og Italien,
var 1867—68 artistisk Direktør ved Chria
Teater, tog atter udenlands for at studere og blev
fra Nytaar 1871 Universitetsstipendiat i
Litteraturhistorie. Kort efter vandt han den filos.
Doktorgrad med sin store Afh. »Holberg som
Komedieforfatter, Forbilleder og
Eftervirkninger« (1872), et grundigt Værk, der bl. a. hævder
det norske i Holberg’s Lune. Efter et længere
Ophold med Statsstipendium i Frankrig og
England blev S. 1877 udnævnt til ekstraordinær
Prof. i europ. Litteraturhistorie. Imidlertid
vedblev S. stadig at studere ogsaa den
nationale Litteraturs Historie, med Wergeland som
Centralfigur. Dette kom til Udtryk ikke alene
ved hans Forelæsninger, men ogsaa ved Afh.,
der efter hans Død blev udgivne med Titlen
»Henrik Wergeland. Afhandlinger og
Brudstykker« (1892). Saa at sige i Embeds Medfør var.
S. den litterære Redaktør af »Nyt Tidsskrift«
(1882—87) med Prof. J. E. Sars som politisk
Medredaktør. Ellers var S. fra Ungdommen af
ivrigt optaget af Emner for satirisk Digtning.
1866 var hans 5 Akts Komedie »Plankeadel«
indstuderet ved Chria Teater, da Forfatteren tog
Stykket tilbage til Omarbejdelse; 1870 blev
»Babels Taarn, Fastelavnsstykke i tre smaa Akter
af Jokum Pjurre« (trykt i omarbejdet Form
1891) opført af Studenter. Politisk er Satiren i
»Eventyr-Skatten. Nr 1. Mikkel Ræv i
Hønsehuset« (1888). S. var den anonyme Grundlægger
og første Redaktør af det endnu bestaaende
humoristisk-satiriske Ugeblad »Vikingen«, men
traadte tilbage allerede efter nogle Maaneders
Virksomhed 1863. Den eneste Frugt af S.’s
længe ulmende Trang til at være Digter helt ud
blev hans anonyme (og utrykte) Enakter
»Lillemor«, der 1880 spilledes nogle Gange paa Chria
Teater.
(C. Br.). Wt. K.

Skazon [’skatsä.n] (iámbus scázon), haltende
Jambe, se Choliambe.

Ske betyder opr. udkløvet Træstykke og har
altsaa samme Grundbetydning som Spaan — et
Ord, der paa Engelsk og Islandsk betyder Ske.
Begge Ordene viser altsaa hen til Træskeerne
som de ældste og primitiveste. Derimod viser
det lat. Ord cochleare (fr. cuiller) tilbage til
Sneglehuset som Skeens Urform. I den klassiske
Oldtid var Spiseskeer vel kendte; i Danmark
er fundet en Sølvske fra rom. Jernalder. I
Middelalderen ejede kun fornemme Folk Sølvskeer;
jævnere Folk havde S. af Træ og Horn eller
naar det kom højt af Tin og Malm. Sølvskeer
blev først ret alm. mod Middelalderens Slutn.;
Kong Karl V af Frankrig, der ejede 480 Fade
og 292 Pokaler af Guld og Sølv, havde kun 66
Skeer. Men allerede i Christian II’s Tid nævnes
det, at Bønderne i Nordsjælland ofte ejede et
Par Sølvskeer. I 16. og 17. Aarh. ejede adelige
Personer ofte en Mundske af Guld foruden
Sølvskeer i Dusinvis; paa Nationalmuseet findes en
saadan Guldske med adelige Vaabenskjolde fra
c. 1550. Ogsaa velhavende Borgere ejede mange
Sølvskeer; Jens Bang i Aalborg ejede 24. Der
dreves ogsaa betydelig Luksus med fint
udskaarne Buksbomtræskeer, ofte sølvbeslagne. —
Den ældre Middelalders Sketype har ret langt
og trindt Skaft; de gotiske Skeer har
gennemgaaende korte Skafter, ofte endende i en Krone,
og brede, næsten cirkelrunde Sleve. Denne
Type holdt sig længe hos Bønderne i mange
Egne af Norden, bl. a. i Skaane. I
Renaissancetiden blev Skaftet atter længere, men var stadig
trindt og kunde ende i et Englehoved, en
Drueklase ell. en Apostelfigur. Først et Stykke ind
i 17. Aarh. træffes det fladtrykte Skaft, der
senere har holdt sig paa Skeerne. Det brede
Skeblad holdt sig gennem en stor Del af 17.
Aarh. og afløstes først hen mod Aar 1700 af den
nu brugelige ovale Form. Det danske
Nationalmuseum ejer et rigt Materiale til Belysning af
Sketypens Udvikling gennem Tiderne; navnlig
de store Skattefund fra 17. Aarh. (nedlagte af
Skræk for de gentagne fjendtlige Indfald i
Landet) yder rigt Stof i saa Henseende. (Litt.:
C. J. Jackson, The spoon and its history,
Archaelogia
, Bd LIII; Jørgen Olrik,
»Drikkehorn og Sølvtøj«, udg. af Nationalmuseet
II, Kbhvn 1909).
J. O.

Skeand, se Ænder.

Skeat [ski.t], Walter William, engelsk
Sprogforsker, f. i London 21. Novbr 1835, d.
6. Oktbr 1912. Han var først Præst og en kort
Tid Docent i Matematik, men blev 1878 Prof.
i Angelsachsisk ved Univ. i Cambridge. S. har
arbejdet med utrættelig Iver for at udbrede og
uddybe Kendskabet til ældre eng. Sprog og
Litteratur, bl. a. ved talrige Udgaver af ældre
Skrifter, bl. a. The Vision of William concerning
Piers the Plowman
(1867—84). Havelok the
Dane
(1868, 1903), John Barbours Bruce
(1870—89), Ælfric’s Lives of Saints (1882—98), The
Kings Quair, by King James I
(1884), og den
monumentale Udgave af Chaucer’s Complete
Works
(6 Bd, 1894, med et Tillægsbind
Chaucerian Pieces, 1897). Desuden har han indlagt
sig store Fortjenester ved Undersøgelser om
eng. Etymologi, se navnlig hans store
Etymological Dictionary of the English Language (1881,
3. Udg. 1902), Principles of English Etymology
(2 Bd, 1887 og 1891), A Student’s Pastime (1896),
Notes on English Etymology (1901). I
Slutningen af sit Liv gav han sig særligt af med
Stednavnsforskning og skrev om Stednavnene i
flere eng. Grevskaber, Cambridgeshire,
Huntingdonshire, Hertfordshire, Bedfordshire,
Berkshire.
O. Jsp.

Skeblad (Alisma L.), Slægt af
Skebladfamilien, Sumpplante, hvis Blomster har flad
Blomsterbund, 3 ydrer grønne Blade, 3 indre hvide
(eller blegrøde) Blade og 6 Støvblade.
Smaafrugterne er ringformet samlede Nødder.
Vejbred-S. (A. plantago-aquatica L.) er 30—90
cm høj og har hjerte- ell. ægdannede og oprette
Blade og en stor pyramideformet Top af smaa
Blomster i kransstillede Skærme (Juni—Juli).
Den vokser i Grøfter, ved Aa- og Søbredder
og er alm. i Danmark og det sydøstlige Norge.
A. M.

Skebladfamilien (Alismaceæ), enkimbladede
Planter af Ordenen Helobiales, der lever i
Vand og Sumpe og er fleraarige (oftest med
lodret Rodstok). Bladene er submerse, flydende
ell. hævede over Vandfladen; i deres
Hjørner findes hudagtige Skæl. Mælkesaft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free