Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skedsmo - Skeel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bakketerrain. Bl. de forholdsvis faa høje Toppe, som
findes inden for dette Omraade, bør nævnes
Gjelleraasen (330 m) ved den sydlige og
Heksebergfjeldet ved den nordlige Grænse. Herredets
to største Elve er Nitelven og Lerelven, der
forener sig ved Udløbet i Øiern, 103 m o. H.
Lerelven modtager intet Tilløb i S.; derimod
optager Nitelven Sagdalselven, der dannes ved
Sammenløb af Rufsrudselven og Laasbyelven,
hvorefter den samlede Elv passerer Strømmen
Jernbanestation og danner en Række Fosser,
forinden den falder ud i Nitelven noget oven for
Lillestrøm. De flade Strækninger omkr.
Lerelvens og Nitelvens nedre Partier staar
regelmæssig under Vand i Flomtiden, om det end
nu er betydelig bedre i saa Henseende, end
Tilfældet var før Udsprængningen af
Mørkfossen (s. d.) i Glommen S. f. Øiern. Jordbunden
er for største Delen frugtbar. Jordbrug og
Fædrift maa betegnes som Hovednæringsveje; dog
findes der ogsaa megen industriel Virksomhed
inden for Herredet. Her er saaledes mange
Savbrug og Høvlerier, et mekanisk Værksted,
det store Strømmen Værksted, Væveri,
Uldspinderi, Limfabrik, Trævarefabrikker, Mejeri,
Vognfabrik, Mølle, Tekstilfabrik. Her ligger ogsaa
Hærens Flyvemaskinfabrik, oprettet 1913, og
Hærens Flyveskole paa Kjeller m. v. Ved
Lillestrøm findes en Tørvestrøfabrik. Skoven er
ikke tilstrækkelig til Herredets Behov. N. f.
Nitelvens nedre Løb ligger den store Myrstrækning
Lillestrøm Tørvmose. Herredet gennemskæres
af den bredsporede Oslo-Eidsvoldbane
(»Hovedhanen«) med Stationerne Strømmen (108 m o.
H.), Lillestrøm og Leirsund. Fra Lillestrøm
udgaar derhos en bredsporet Bane til
Kongsvinger og videre til Sverige. Endvidere
gennemskæres Herredet af Hovedvejen fra Oslo til
Eidsvold (»Trondhjemsvejen«) saavel som af
Hovedvejen fra Fetsund gennem Nittedalen til
Hadeland, hvorhos der ogsaa fører en gammel
Hovedvej fra Oslo ind i Herredet forbi
Lørenskog Kirke (»Strømmensvejen«). Inden for
Herredet findes derhos mange Bygde- og
Gaardveje. Antagen Formue 1921 var 15,3 Mill.
Kr og Indtægt 6,8 Mill. Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Johan Vibe, »Akershus Amt«
[Oslo 1897]).
(P. N.). M. H.
Skeel, gammel dansk Adelsslægt, der fører
flg. Vaaben: Skjoldet tværdelt, øverste Felt delt
af Sølv og rødt, nederste blaat, paa Hjelmen to
hvide Svanehalse, holdende en Guld-Ring med
en blaa Sten. Stamfaderen, Albret Rytter,
kaldet »Lange S.«, skal have været Kongens
Embedsmand i Jerlev Herred, og være blevet
ihjelslaaet paa Tinget der af Hartvig Limbek,
som 1401 maatte sone sin Brøde med
Afstaaelsen af Nebbegaard til Kronen. En Sønnesøns
Søn, Lensmand paa Asmildkloster Anders
S. til Hegnet, som endnu levede 1552, var
Fader til Jacob S. (d. 1565), der tjente som
Skibshøvedsmand under Peder Skram og Herluf
Trolle, og som 1564 var Chef for »Kind Gottes«
i Slaget ved Øland, endvidere til Rentemester,
senere Landsdommer i Nørrejylland Herman
S. til Jungetgaard (død 1555) — hvis Søn,
Hofjunker Albret S. til Jungetgaard først dræbte
Niels Juul til Kongstedlund, derefter Fogeden
paa Brandholm, med hvem han havde en Trætte
paa Viborg Landsting, for hvilket Drab han
1609 blev halshugget paa Horsens Torv, uden
at efterlade Sønner — og endelig til Albret
S. til Hegnet og Fussingø (d. 1568), der
ligeledes tjente som Skibshøvedsmand, som var
Indehaver af en Række større Forleninger og
1548 Deltager i det store Brudetog til Meissen.
Sidstnævntes eneste Søn, Rigsraaden
Christen S. til Fussingø (1543—95), der blev saaret
i Slaget ved Svarteaa, ægtede Tyge Brahe’s
Søster. Dette Ægtepar overlevedes af tre
Sønner. Den ældste, Hr. Albret S. til Fussingø
(1572—1639), var først i Hoftjeneste hos
Christian IV, hvem han ledsagede paa forsk. Rejser,
blev 1609 Ritmester for Riberfanen og deltog
nu i Kalmarkrigen. For sin Tapperhed
udnævntes han 1610 til Ridder af den væbnede Arm,
idet han da tillige blev Medlem af Rigsraadet
og Rigsadmiral, fra hvilken sidste Stilling han
traadte tilbage 1623. Han roses for sin
Godgørenhed mod Kirker, Skoler og Fattige. Hans
Broder, Rigsraaden Hr. Otte S. til
Hammelmose (1576—1634), fungerede under
Kalmarkrigen som Proviantmester og deltog 1612 i
Elfsborgs Belejring. Ogsaa den tredie Broder,
Hr. Jørgen S. til Sostrup (1578—1631), var
med i Kalmarkrigen. Han hædredes ligeledes
med Den væbnede Arm og udnævntes 1627 til
Rigsmarsk. Inden for den jyske Adel spillede
han en betydelig Rolle. Alle tre Brødre hørte
i øvrigt til Oppositionen mod Christian IV.
Rigsadmiralen var Fader til Rigsraaden Hr.
Christen S. (s. d.) og til Otte S. til Katholm,
Hessel, Broholm m. m. (1605—44). Den
førstnævnte af disse to Brødre blev atter Fader til
Medlem af Højesteret og Generalkommissariatet,
Geheimeraad og Hvid Ridder Otte S. til Vallø
(1633—95), hvis eneste Søn,
Vicestiftsbefalingsmand over Sjællands Stift, Etatsraad og Hvid
Ridder Christen S. (1663—1709), afhændede
Vallø, til den kloge Fru Birgitte S. til
Gammelkjøgegaard (1638—99), der stod i et varmt
Venskabsforhold til Griffenfeldt, og som var tre
Gange gift, med Christian Barnekow til
Vidskøfte, med Grev Christoffer Parsberg til
Jungshoved og sidst med Geheimeraad Knud Thott
til Gaunø, endvidere til den godgørende Fru
Berte S. (1644—1720), gift med
Generalløjtnant Niels Rosenkrantz, kendt som
Medstifterinde af Roskilde adelige Jomfrukloster og som
en god Styrer af Holbækgaard, der af hende
oprettedes til et Stamhus, og endelig til
Stiftamtmand over Viborg Stift og Hvid Ridder
Mogens S. til Fussingø (1650—94). Denne
serdtes Tid efter anden som Gesandt til
Brandenburg, Sverige og England. Han oprettede
1688 Stamhuset Fussingø og er navnlig kendt
som den, hvem man tilskriver Forfatterskabet
til den dram. Satire »Grevens og Friherrens
Komedie«. Hans eneste voksne Barn, Datteren
Charlotte Amalie S. (1686—1729), gift
med Geheimeraad Christian Ludvig v. Plessen,
arvede Fussingø og det af Fasteren stiftede
ovenn. Stamhus. Den før nævnte O. S. til
Katholm var Fader til Etatsraad Otte S.
(1636—96), der 26. Oktbr 1696 oprettede Stamhuset
Birkelse, det ældste Stamhus i Danmark. Hans
eneste Søn døde barnløs. Etatsraadens ældre
Broder, Etatsraad Jørgen S. til Broholm og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
