- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel - Skegaas - Skegness - Skehejre - Skeibrok, Mathias Severin Berntsen - Skeid - Skeiðarárjökull

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sendtes S. sammen med Mogens Høg paa ny ud
for at føre Fredsforhandlinger med Karl
Gustaf. Han traf denne i Ringsted, men opnaaede
intet andet end ny Ydmygelser. Under
Belejringen af Kbhvn opholdt S. sig i denne By, dybt
nedbøjet over Landets Ulykker og Rigsraadets
Tilsidesættelse. I Febr 1659 dikterede han sin
Søn en Skrivelse til Kongen, hvori han
anmodede om Afsked som Rigsraad og rettede
stærke Bebrejdelser mod Kongen for hans
Tilsidesættelse af Raadet og den danske Nation og
hans Forkærlighed for Fremmede. Det er dog
usikkert, om denne Skrivelse nogen Sinde er
kommet Kongen i Hænde.
L. L.

Skegaas, d. s. s. Skehejre, se Ibis, S. 172.

Skegness [’skegnis], By og Badested i det
sydøstlige England, Lincolnshire, paa Nordsiden
af Wash-Bugten med (1921) 9246 Indb. Under
Verdenskrigen Støttepunkt i Østkystens
Luftforsvar.
M. H-n.

Skehejre, se Ibis, S. 172.

Skeibrok [’∫æ^ibråk], Mathias Severin
Berntsen
, norsk Billedhugger, f. 1. Decbr
1851 i Vanse paa Lister, d. 22. Marts 1896 i
Oslo. Hans Forældre var Bondefolk i trange
Kaar og kunde
ikke ofre stort
til Sønnens
Uddannelse, og til
sit 18. Aar
strævede og
sled han snart
som Gjætergut,
Markarbejder
eller Fisker,
snart som
Skolelærer,
Sømand og
senere i Flekkefjord
som
Handelsbetjent. 1871
kom han til
Oslo og fik en
Plads som
Træskærer hos Ed.
de Coninck. Videre Uddannelse fik han
samtidig paa Tegneskolen (1871—73) under
Billedhugger Middelthun’s Vejledning. 1871 udstillede
han i Oslo Kunstforening sit første større
Arbejde, Portrætbuste af Zoologen M. Sars, der
ligesom en kort efter udført Buste af Johan
Sverdrup efter Bestilling blev hugget i Marmor.
1874—75 var han i Kbhvn og nød her en Tid
godt af Jerichau’s Undervisning og lod sig
paavirke af Thorvaldsens Idealisme. 1876 rejste han
med Statsstipendium til Paris, hvor han blev til
1879. Her udførte han en oprindelig 1876 i
Oslo Kunstforening udstillet Statuette i
Terrakotta: »Ragnar Lodbrok i Ormegaarden«, i
kolossal Maalestok. Den blev udstillet ved
Verdensudstillingen i Paris 1878 og vandt mange
Beundrere og ejes nu af Kunstmuseet i Oslo.
Statuetterne »Olaf den hellige« og »Tjostolf
Aalesøn forsvarer den lille Inge Kongssøn« stammer
ogsaa fra denne Tid. Studiet af de moderne fr.
Billedhuggere Carpeaux, Barrias, Dubois
aabnede hans Øjne for den realistiske Kunsts
indgaaende Naturstudium. Saaledes har den
inspireret hans to ypperste Arbejder, de to
Statuetter »Moderen vaager« (1879) i Marmor i
Kunstmus. i Oslo og »Træt« (1882) i Marmor i en
Privatmands Eje i Fredrikshald, i en mindre
heldig Bronzeafstøbning i Kunstmus. i Oslo. I disse
fine og ligefremme Skildringer fra
Hverdagslivet er S. naaet langt dybere end i de hist. og
mytol. Motiver, som han ell. med Forkærlighed
valgte. De giver begge Udtryk for den
indtagende, fine og nænsomme Kunstnerpersonlighed,
der boede i den for øvrigt saa robuste og bredt
anlagte Mand, hvis saftige Skrøner, fortalte med
en uimodstaaelig vestlandsk Humor, til Glæde
for Efterverdenen er udkomne i to Samlinger,
illustrerede af en saa beslægtet Kunstner som
Th. Kittelsen (S. og Kittelsen: »Sandfærdige
Skrøner« [Oslo 1891] og »Nye sandfærdige
Skrøner« [Oslo 1894]). 1882—83 var han atter i Paris
og udførte bl. a. Bronzestatuetten »Snorre
Sturlessøn, der dikterer Norges Kongesagaer«,
Sølvbryllupsgave til Oskar II og Dronning Sophie
(det kgl. Slot, Oslo). I Slottets Vestibule er
ogsaa hans Relieffrise: Oskar II afslører Karl
Johan-Monumentet, anbragt som Pendant til
Stephan Sinding’s Relief: Karl Johan lægger
Grundstenen til Slottets Bygning. Fra denne Tid er
ogsaa Statuetten »Fredløs«. I Konkurrencen
(1881) om en Holberg-Statue for Bergen deltog
ogsaa S., men ved den endelige Afgørelse blev
den sv. Billedhugger Börjeson’s Udkast
foretrukket. 1894 anbragtes hans store Gavlgruppe i
Bronze: »Athene besjæler Mennesket, som
Prometheus har skabt« paa Oslo Univ.’s Midtbygning.
(S. sejrede i Konkurrencen med B. Bergslien og
S. Sinding). Af Portrætbuster har S. udført et
betydeligt Antal; særlig virker Busten af Fru
Laura Gundersen i Nationalteatrets Foyer
tiltalende, og der er givet et kraftigt og
karakteristisk Udtryk for Eilert Sundt’s stærke Energi
i den paa Olaf Rye’s Plads i Oslo opstillede
Kolossalbuste af denne mærkelige Folkeskribent. I
Kunstmus. hans Buste i Bronze af Bjørnstjerne
Bjørnson, i Stortinget Busten af S. Jaabæk. Hans
sidste Arbejde var en Kolossalbuste af Amtmand
Aall, opstillet ved Løveid Sluser ved Skien.
(Litt.: Jens Thiis, »Norske Malere og
Billedhuggere«, III, S. 26; S.’s egne Breve og
Optegnelser).
C. W. Sch.

M. S. R. Skeibrok.
M. S. R. Skeibrok.


Skeid [∫æ^i(d)], den alm. Benævnelse paa de
af Nordmændene yndede Hestekampe, der fandt
Sted paa bestemte Pladser og til aarvisse Tider.
I afsides Egne af Telemarken holdt de sig til
18., i Sætersdalen endog ned i 19. Aarh. En
Mængde Stedsnavne i alle Dele af Landet har
bevaret Mindet om dem. (Litt.: O. A.
Øverland
, »Hestekampe i Norden« [Oslo 1898]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Skeiðarárjökull [’skjæ i.ðara^ur’jö.kødl], en
Gletscher paa Island, der gaar ned fra
Vatnajökulls Sydrand; den har en Længde af 20 km
og 10 km’s Bredde, hvor den gaar ud fra
Hovedjøkelen, hvorefter den atter udvider sig til
20 km’s Bredde, og den buede Rand har omtr.
en Længde af 30 km. S. er fra Fjeldene gledet
ned paa det flade Land som en uhyre Kage af
Is med et Areal af 300 km2 og 3—400 m’s
Mægtighed. Den nederste Gletscherrand ligger 61 m
o. H., og Jøkelen fører en umaadelig Mængde
Sand og Grus, saa at dens forreste Del er
næsten sort deraf. Fra S. har to store Jøkelelve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free