- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsregistrering - Skibsret - Skibsrulle - Skibssammenstød - Skibssignaler - Skibsskriver - Skibssætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optages in extenso. Da derhos Ejendomsret og
Panteret — med Undtagelse af
Søpanterettigheder — i registreret Skib kun kan erhverves
gennem Registrering, ligesom ogsaa
Umyndiggørelse af Skibsejeren og Retsforfølgning (Arrest,
Udlæg, Konkurs), der rammer Skibet, skal
registreres for at have Virkning over for
Tredjemand, vil det ses, at Skibsregistreringssystemet
yder Omsætningen af og Kreditgivning i Skibet
(og Skibsparter) al den Betryggelse, som efter
Forholdets særlige Natur kan gives. (Litt.:
V. Bentzon, »Søret«, § 4; O. Platou,
»Søret«; E. Møller, »Tinglysning« [spredte
Steder]).
(L. A. G.). A. D. B.

I Norge findes Reglerne for S. i L. af 4.
Maj 1901 (se registreringspligtige
Skibe
). Overdragelse af Ejendomsret til
registreringspligtigt Skib ell. Part deri og
Stiftelse af villiesbestemt Panteret deri — med
Undtagelse af Bodmeri — kan alene ske ved
Indtegning paa Skibets Folium i Skibsregistret
af det Dokument, som hjemler Rettigheden.
Ogsaa i øvrigt er m. H. t. Retsstiftelse i
saadanne Skibe ell. Skibsparter Registrering
nødvendig i samme Udstrækning, hvori Tinglysning
udfordres ved faste Ejendomme.
K. Ø.

Skibsret. I Handelsskibe skal Skibsføreren,
forinden han tildeler en af Besætningen Straf,
afholde Forhør under særlige Former. S.
bestaar af Føreren og 2 Bisiddere, hvoraf den
ene helst skal være Styrmand ell. Maskinmester
og den anden tilhøre det underordnede
Mandskab. De afgivne Forklaringer og Skibsførerens
Afgørelse indføres i »Dagbogen« ell. i en særlig
Forhørsbog.
C. B-h.

Skibsrulle, d. s. s.
Skibsbemandingsliste.

Skibssammenstød. Om Skade forvoldt ved
S. er der givet Regler i Kap. 8 i de nordiske
Sølove (dansk Sølov af 1. Apr. 1892, norsk af 20.
Juli 1893, sv. af 12. Juli 1891). Disse Regler er
dog delvis ændrede ved dansk L. af 29. Apr.
1913 (norsk L. af 21. Juni 1913, sv. L. af 13.
Decbr 1912), der hviler paa en i Bryssel 23.
Septbr 1910 afsluttet, af Danmark 18. Juni 1913
tiltraadt Konvention om Tilvejebringelse af
visse ensartede Regler ang. Skibes Sammenstød
og Hjælp og Bjergning til Søs. — Ved S.
forstaas Sammenstød af et Skib med et andet Skib.
Ansvaret herfor omfattede efter Søloven kun
Skade voldt paa Skib ell. Ladning, men
Ansvaret er ved L. 1913 udvidet til at omfatte Skade
paa Person, derunder, hvis nogen er omkommet
ved S., Erstatning til hans Ægtefælle ell. Børn
for Tab af Forsørger. Dog kan Erstatningen for
Skade paa Person ell. Tab af Forsørger ikke
overstige 4200 Kr. Lige med S. stilles derhos
ved L. 1913 det Tilfælde, at et Skib ved sin
Sejlads ell. paa anden Maade volder Skade paa
andet Skib ell. om Bord værende Personer ell.
Gods, uden at S. har fundet Sted. — Ligger
Skylden for Sammenstødet paa den ene Side
alene, skal den Skyldige erstatte al derved
foranlediget Skade. Er der Skyld paa begge Sider,
skal enhver af de Skyldige erstatte Skaden
efter Forholdet mellem de paa hver Side
begaaede Fejls Beskaffenhed. Giver
Omstændighederne ikke Støtte for Fordeling i et bestemt
Forhold, deles Skaden lige. Ved Bedømmelsen af
Skyldspørgsmaalet skal Retten særlig tage i
Betragtning, om der var Tid til Overlæg. Hvis S. er
Følge af ulykkelig Hændelse, ell. det ikke kan
oplyses, hvem der bærer Skylden derfor, bærer
hvert Skib sin Skade. — For saa vidt Skaden
efter de Ovenstaaende Regler fordeles mellem de
Skyldige, er hver af disse dog fuldt ansvarlig
over for dem, der har Krav paa Erstatning
for Skade paa Person ell. for Tab af Forsørger.
Den, der derved kommer til at udrede mere end
sin Andel, har da Regres til den anden
Skyldige for det overskydende Beløb. — For
Skade forvoldt af Skibsfører, Mandskab eller andre,
der udfører Arbejde i Skibets Tjeneste, hæfter
Rederen med Skib og Fragt, men ikke
personlig. I Tilfælde af S. paahviler det enhver af
Skibsførerne, for saa vidt det kan ske uden
særlig Fare for eget Skib, dets Besætning eller
Passagerer, at yde det andet Skib og dettes
Besætning og Passagerer al Hjælp, som er mulig
og fornøden til Frelse fra den ved
Sammenstødet opstaaede Fare, saa og for sammes Fører
at opgive sit eget Skibs Navn og Hjemsted,
Stedet, hvorfra det kommer, og
Bestemmelsesstedet. Sølovens Bestemmelse om, at den
Skibsfører, der forsømte noget i de anførte
Henseender, skulde anses for at være Skyld i
Sammenstødet, medmindre andet bevistes, er
ophævet ved L. 1913. M. H. t. Søassurandørens
Hæften for Skade, forvoldt ved S., er det for
det første klart, at han hæfter for Skade, der
ved Sammenstødet forvoldes selve det
forsikrede Skib ell. Gods. Men desuden forudsætter
Søloven, at Assurandøren ogsaa hæfter for
Rederens Ansvar for Skade, der ved Sammenstødet
forvoldes Trediemand. Efter nugældende
Praksis i Danmark er Assurandøren dog kun
ansvarlig for Skade paa det andet Skib ell. dets
Ladning. Kaskoassurandøren er derimod ikke
ansvarlig for Skade, der forvoldes det
forsikrede Skibs egen Ladning, selv om Rederen er
ansvarlig derfor, hvorhos Skade paa Person i
alle Tilfælde er Assurandøren uvedkommende.
Dog kan der naturligvis tegnes særskilt
Forsikring mod den saaledes undtagne Skade. Ogsaa
i de øvrige nordiske Lande er Assurandøren
ansvarlig for Skade paa Skib og Gods, men ikke
uden særlig Vedtagelse for Personskade. Efter
at L. 1913 imidlertid som ovf. nævnt har
udvidet Rederens Ansvar til ogsaa at omfatte
Personskade, synes det naturligt at lade
Søassurandøren hæfte ogsaa for dette Ansvar, og
en hertil sigtende Regel er derfor optaget i det
af en skandinavisk Kommission udarbejdede
Udkast til L. om Forsikringsaftaler.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibssignaler, se Signaler.

Skibsskriver var en Person, som i ældre
Tid fulgte med Skibet paa Rejsen for at føre
Skibets Bøger, udfærdige Konnossementerne
over Ladningen o. l. I Nutiden er Varetagelsen
af hans Forretninger overgaaet til Skipperen,
og paa større Skibe til Dels til 1. Styrmand.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibssætninger kaldes en Art nordiske
Gravmonumenter, der er dannede af to lange, svagt
buede Rækker af store Sten, rejste saaledes, at
de ligner Omkredsen af et mod begge Ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free