- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjold (Dækmiddel) - Skjold (se Heraldik) - Skjold (dansk Sagnkonge) - Skjold (Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Eks. med et tykt Lag stenhaardt Lak ligesom
Rustningerne. Assyrerne og Ægypterne brugte
baade runde og ovale S., Grækerne saa godt som
udelukkende runde, Romerne alle tre Former:
scutum (Fig. 1) firkantet noget krummet, clipeus
(Fig. 2) var et større, parma et lille Rundskjold.
Senere brugtes ogsaa ved Rytteriet et
sekskantet. De skandinaviske (Fig. 3) og til Dels de
keltiske Folks S. var runde og hyppigst af
Bronze. Det germanske S. var opr. aflangt
firkantet og noget krummet. Det var bemalet med
forsk. Tegn, der danner Oprindelsen til
Slægtvaabenet. Dette var allerede Tilfældet paa
Tacitus’ Tid i de første Aarhundreder af vor
Tidsregning. Alle runde S. og mange firkantede
fra disse Tider er paa Midten forsynede med
en Skjoldbukkel ell. Skjoldknap af Metal for at
give Plads for Haanden (Fig. 1), der holdt om
S.’s Bøjle. Mindre S. har kun een saadan Hank,
større to, een for Haanden og een for Armen,
der da hviler mod en Polstring.

Efterhaanden udviklede sig Middelalderens
forsk. Skjoldformer; saaledes skal nævnes: Det
mægtige spidse Normannerskjold (10.—11. Aarh.),
Fig. 4, den lille trekantede Ecu (13. Aarh.), den
tyske Tartsche (14.—15. Aarh), det tyske
Sætteskjold for Fodfolk (15. Aarh.), paa fr.: Pavois.
Renaissancens S. er rundt. Endelig skal nævnes
det 16. Aarh.’s smaa runde Haandskjolde for
Fodfolk; i England særlig benyttede som
Dækvaaben ved Tvekampe.
C. H.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Skjold, se Heraldik.

Skjold, sagnagtig dansk Konge, Stamfader
til den danske Kongeslægt »Skjoldungerne«; en
opdigtet ideal Repræsentant for Folket i
Heltedigtningens Tid. Sagnstoffet om S. svinger stærkt
i Indhold efter de flg. Kongers Bedrifter og den
hele Sagnopfattelse. 1) I den ældste Form,
Beovulf-Kvadets, kommer han som lille Barn, sendt
ved Guddommenes Styrelse, ene paa et Skib, med
Vaaben omkr. sig, til Danernes kongeløse Rige,
hvor han tages til Hersker. Efter sin Død
bliver han paa samme underfulde Maade sendt
bort fra Landet, og Skibet søger af sig selv
hans ukendte Hjemstavn. Dette Sagn blev
senere af eng. Krøniker overført paa en anden
Stamfader Skeaf, og Sagnet omdannedes siden
til, at han ikke var omgivet af Vaaben, men
laa med Hovedet paa et Kornneg (Skeaf, eng.
sheaf), — en Forestilling, der altsaa ikke egl.
hører S. til. 2) Danske Sagn hos Saxe, hvor
han udfører Kæmpeværker: binder som Dreng
en Bjørn, fælder senere en tysk Kæmpe og
vinder Alvild som sin Brud. 3) Efter islandsk
kronologisk Behandling af Sagnhistorien bliver han
gjort til Søn af Odin og til Samtidig med
Gefion, der pløjede Sjælland ud af Sverige; hun
opfattes da som hans Ægtefælle. (Litt.: A.
Olrik
, »Danmarks Heltedigtning« [1. Bd, 1903,
S. 226 f., 2. Bd 1910, S. 249 f, 264 f.]).
(A. O.). H. El.

Skjold, Herred, Karmsund Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 168,73
km2 med (1920) 2003 Indb., udgøres af S. Sogn
og omgives af Herrederne Nedstrand, Tysvær,
Avaldnes, Skaare, Sveio og Vats. S. Herred
udgør et i høj Grad af Fjorde og Dalfører
gennemskaaret Fjeldterrain, der har det for
Vestlandets Kystdistrikter ejendommelige Præg;
Fjeldene saavel som ogsaa Dalene er for det
meste blottede for Skov. I Herredets sydlige
Del trænger Skjoldsfjorden ind fra Tysvær og
Nedstrand; Fjorden, der i den ydre Del er
særdeles trang (Skjoldstrømmen), udvider sig til et
3 à 4 km bredt Bassin, der i sydvestlig Retning
udsender en c. 8 km lang Gren, Grindefjorden,
hvis indre Del er opfyldt af smaa Øer. Adskilte
fra hinanden ved lave Eid mellem de ovenn. og
de Herredet omgivende Fjorde, Førdefjord i V.,
Aalfjord i N., Vatsfjord med Vatsvand samt
Yrkefjord i Ø., falder Herredet i en Rk. Halvøer
ell. Afsnit, bestaaende af nøgne Fjeldpartier af
ringe Højde; Bebyggelsen er overalt knyttet til
Kysten ell. til de nævnte Eid. I det S. f.
Skjoldsfjorden og Grindefjorden liggende Afsnit
(Vaaraaneset) kan af Fjelde mærkes Bjolandsnuten
(160 m); V. og N. f. disse Fjorde ligger
Hvalhesten (c. 625 m) og Hodnefjeld (c. 625 m). Ø.
herfor følger omkr. Skjoldsfjordens Nordside,
hvor Skjold Kirke ligger, et lavere Parti, det
brede og veldyrkede Haraldseid, medens
Herredets nordøstligste Del atter danner et større
Fjeldparti, der har sine højeste Punkter,
Vikfjeld og Øvrelifjeld, paa Grænsen mod Bergens
Stift. I Herredets østligste Del, Ø.
Skjoldsfjorden og Syd Eidet mellem denne og Vatsvand,
følger et Fjeldparti paa Grænsen mod Vats med
det højeste Punkt i Fuglen; i dette Parti skærer
et større Dalføre, Ulvedalen, i nordvestlig
Retning op mod Skjoldsfjord. Dyrkbar Mark og
tættere Bebygning findes i størst Udstrækning
langs Skjoldsfjordens nordre Bred og paa de
herfra indtrængende Eid, særlig Haraldseidet
Græsgangene ere utilstrækkelige til Distriktets
Behov; det samme er Tilfældet med Skoven, der
kun findes i Herredets laveste Strøg; talrige
Skovlevninger viser, at vistnok hele Distriktet
tidligere har været skovbevokset. De til
Herredet hørende Øer ere ubebyggede og uden Bet.
Herredets Indsøer, hvoraf efter Kortene findes
41, er samtlige ubetydelige, naar undtages
Stakkestadvand og Storevand, hvilke dog kun
delvis falder inden for Herredet; heller ikke
Elvene er af større Bet.; de største er Elvene
fra Storevand, fra Fuglevand, gennem Ulvedalen
og fra Mjaavand gennem det ret vel bebyggede
Ikdal. Jordbruget er den eneste Næringsvej af
Bet., men hverken Agerbruget ell. Kvægavlen
kan siges at staa højt; Fiskeriet spiller ingen
stor Rolle. Af industrielle Anlæg mærkes et
Mejeri, et Ysteri og Skjoldevik
Molybdængruber. Herredet har særdeles gode
Vejforbindelser, idet Hovedvejen fra Haugesund
følger Skjoldsfjordens Nordside og gaar ind i
Vats Herred med en Sidegren fra Hovedbygden
ind i Sveio Herred, medens Veje ligeledes fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free