- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skod - Skoda, Emil - Škoda, Joseph - Skodborg - Skodborg, Jørgen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Granatsprængninger delt ved S. i en Mængde vandtætte Rum.
Alle vandtætte Rum kan saavel tømmes som
fyldes ved Pumpesystemer.
C. B-h.

Skoda [’skåda], Emil, tschekk. Ing.
(1839—1900), grundl. 1869 S.-Værkerne i Pilsen, der
i de flg. 30 Aar udviklede sig til at blive
Østerrigs største Etablissement for Fabrikation af
Skyts, Ammunition og Skibsmateriel. Under
Verdenskrigen leverede Værkerne — der 1900
var omdannede til et Aktieselskab — saa godt
som alt det Skyts, der blev benyttet af den
østerr.-ung. Hær foruden en Del Materiel til
de med Centralmagterne forbundne Stater.
Efter Krigens Ophør maatte Værkerne, samtidig
med at de overgik til tschekkoslovakisk
Nationalitet, omlægge deres Fabrikation, saaledes at
Fremstillingen af Krigsmateriel reduceredes til
Fordel for Fabrikation af civilt Materiel,
saasom Lokomotiver, Traktorer, Turbiner,
Flyvemaskiner, Motorer, Staalstøbegods o. m. a. Ved
en økonomisk Entente med det fr. Verdensfirma
Schneider & Cie {se Schneider, J. E.)
tilvejebragtes den til Reorganisationen nødvendige
Kapital. S.-Værkernes Omraade i Pilsen
dækker et Areal paa 533 ha, hvoraf 49 er
bebyggede. De beskæftiger 15000 Arbejdere (mod
36000 under Krigen) og raader over Kraftanlæg
paa i alt 45000 H. K.
C. H. R.

Škoda [’skåda], Joseph, østerrigsk Læge,
f. 5. December 1805 i Pilsen i Böhmen, d.
13. Juni 1881 i Wien. S. blev Student 1825,
Dr. med. 1831, var derefter Koleralæge i
Böhmen og blev 1832 ulønnet Reservelæge
ved Allgemeine Krankenhaus i Wien og kom
her under Rokitansky’s Paavirkning, der blev
af den største Betydning for ham. Han var
i denne Stilling til 1804, fik derefter sin egen
Afdeling for Brystsygdomme, men fik dog først
1841 Titlen Overlæge. 1836 havde han udsendt
sin første Meddelelse: »Über die Perkussion«
(»Med. Jahrb. des österr. Staates«, Bd 20) om
den Undersøgelsesmetode, som Auenbrugger
havde indført, men som i S.’s Hænder skulde
give rige kliniske Resultater. Perkussionen var
kommet noget i Forfald, idet Corvisart og
Laënnec var døde, og det System, som Piorry
havde opstillet over Perkussionslydenes Art,
var ikke brugeligt, idet det angav Klangen i
Forhold til det underliggende Organ
(Levertone, Lungetone etc.), men intet Hensyn tog til
Lydens Kvalitet. S. indførte nu Betegnelserne:
klar, dæmpet, mat etc., saaledes som de
bruges den Dag i Dag, og han viste, at de forsk.
Klange kunde fysisk begrundes ved Organernes
Tilstand. Snart kom hans Undersøgelser til at
strække sig ogsaa over Auscultationen, og i den
berømte Afh. »Über Pericarditis« (1839) og i
»Untersuchungsmethode zur Bestimmung des
Zustandes des Herzens« (1839) viser han,
hvorledes man ved Undersøgelse kan bestemme
Hjertets Beliggenhed og Grænser, og beskriver
Hjertelydene og Mislydene. S. blev derved
Grundlæggeren af den moderne
Brystundersøgelsesteknik, og han fik meget stor Bet. for
Wien-Skolen, der, efter længere Tid at have
ligget i Dvale, atter naaede international
Berømmelse. For S. blev Erkendelsen af Diagnosen
alt, Behandlingen intet. Ach, es ist ja alles eins,
var hans stadige Omkvæd. Ikke desto mindre
var han en ivrig Talsmand for Punktur med
Udtømmelse ved Lungehindebetændelse, den
Sygdom, ved hvilken hans perkutoriske System
havde staaet sin Prøve. En fuldstændig Liste
over S.’s Skr findes i M. Sternberg, »J. S.;
Meister der Heilkunde«, VI (1924). S. var den
første Universitetslærer i Østerrig, der
underviste paa Tysk.
J. S. J.

Skodborg, Herred i det vestlige
Nørre-Jylland, Ringkjøbing Amt, grænser mod N. og
Ø. til Limfjorden (Nissum Bredning, Oddesund
og Venø Bugt), mod SØ. til Hjerm Herred og
mod V. til Nissum Fjord og Vandfuld Herred.
Øen Venø i Limfjorden og den nordlige Del
af Landtangen Bøvling Klit uden for Nissum
Fjord hører til Herredet. Dettes største
Udstrækning er i S.—N. 37 km og i Ø.—V. 24 km
Bortset fra Købstaden Lemvig, som ligger i
Herredet, er hele Arealet 428,5 km2, og 1. Febr
1921 var her 2528 Gaarde og Huse med 12675
Indb. (1901: 10984, 1850: 6853, 1801: 4636),
altsaa c. 30 pr km2. Overfladen er mod N.
højtliggende, særlig Ø. f. Lemvig, hvor Bakkedraget
fl. St. hæver sig til omkr. 80 m, Bavnehøj ved
Nørre-Lem 90 m. Herfra falder Terrainet ret
brat mod Limfjorden, mere jævnt mod de
øvrige Grænser, og langs Nissum Fjord er det
ganske lavt. Jordbunden er mod N., og i det
hele paa de højere Partier, lermuldet og
frugtbar, i den sydlige, lavere Del derimod sandet
og til Dels lyngbevokset; her ligger ogsaa de
meget udstrakte Kronhede og Kosterhede
Plantager; langs Nissum Fjord er der betydelige
Engstrækninger. Herredet hører til Amtets
bedre, idet der gennemsnitlig gaar 16.7 ha paa 1
Td. Hartkorn. Flere Vandløb, deriblandt
Flynder Aa og Damhus Aa, løber ud i Nissum Fjord.

Af hele Arealet var 1919 28299 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 571 ha Tørveskær, 5364
ha Skov og Plantage, 6512 ha Hede, 174 ha
Klit o. l., 1063 ha Veje, Jernbane, Byggepladser
m. m. og 870 ha Vandareal. Af Kreaturholdet
var 1922 4220 Heste, 22257 Stkr Hornkvæg, 5468
Faar og 16488 Svin.

S. Herred omfatter 15 Sogne, der sammen
med Lemvig Købstad udgør 9 Pastorater i
S.-Vandfuld Herreders Provsti i Viborg Stift. I
verdslig Henseende hører det til 82. Retskreds
(Lemvig Købstad og S.-Vandfuld Herreder) og
til 61. Politikreds (samme Omraade), Dommer
og Politimester i Lemvig. Venø, som danner et
eget Sogn og Pastorat, hører dog til 81.
Retskreds og 60. Politikreds (Holstebro m. m.), med
Bitingsted og Kontorafdeling i Struer. Gennem
Herredets vestlige Del gaar Privatbanen
Vem—Lemvig—Tyborøn, og i den østlige Del et
Stykke af Statsbanen Struer—Oddesund—Thisted. —
S. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Skodburghæreth, hørte i Middelalderen til
Harsyssel, senere til Bøvling Len og fra 1660 til
Bøvling Amt, indtil det 1793 indlemmedes i det
da oprettede Ringkjøbing Amt. (Litt.: O.
Nielsen
, »Hist.-topogr. Efterretninger om S.
og Vandfuld Herreder« [Kbhvn 1894]).
M. S.

Skodborg, Jørgen, dansk Ærkebiskop, f.
omtr. 1480 i Kolding, d. 15. Decbr 1551 i Köln.
S. havde studeret i Rostock og blev Magister
i kanonisk Ret. Han var først i Dronning
Christina’s Tjeneste, kom derfra over i Kongens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free