- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
675

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skudenes - Skudeneshavn - Skudmaaned - Skudneg - Skudrigel - Skudsaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Skudeneshavn Ladested undtaget); det
omgives af Herrederne Torvastad, Avaldsnes, Bokn,
Rennesøy og Aakra. S. Herred omfatter den
sydlige Del af Karmøen og en Del langs dennes
Syd- og Vestkyst liggende Smaaøer og Holme;
det bestaar af et stærkt kuperet Fjeldlandskab,
hvis enkelte Toppe ikke hæver sig over 125—150
m (Tjøsteimsfjeld, Haabjørfjeld, Hønevarden,
Syriglaana, et kendt Sømærke m. fl.). Terrainet
er opfyldt af Torvmyrer og Smaavande og har
sin største Højde i Ø., hvor det falder brat af
mod Karmsundet. Mod S. og V. gaar Terrainet
over i smaabakket Fladland med dyrkbare
Vidder. Skudeneshavn (s. d.) Ladested ligger paa
Øens sydligste Del. Herredets Vasdrag er
samtlige smaa; de største er Ferkingstadaaen og
Vikelven; den sidste danner mod S. til Falstres
Afløb for Herredets største Vand,
Hilleslandsvand (0,6 km2). Herredets Øer er alle smaa; c.
5 km i V. ligger den ubeboede Øgruppe
Ferkingstadøerne. For Skov er Herredet nu omtr.
blottet, medens talrige Skovlevninger viser, at
der tidligere har været stor Skov.

Dyrket Mark og tættere Bebyggelse
findes særlig omkr. Ferkingstad, hvor imidlertid
Gaardene er overordentlig udstykkede, samt
omkr. Falnes. Udstykningen af Gaardene har
været til Hinder for Jordbrugets Fremme;
Havnegangene er smaa, og Kreaturholdet
derved indskrænket. Af Arealet er 10,02 km2 Ager
og Eng, 0,47 km2 Skov, 2,01 km2 Ferskvand; Resten
er Udmark og Myr. Fiskeriet, navnlig
Vaarsildfiskeriet, har spillet en stor Rolle og gør det
fremdeles, idet Herredets Befolkning deltager i
stort Antal, selv om det egl. Fiskeri nu foregaar
uden for Herredets Grænser; ligeledes fiskes
adskillige Laks og Hummer. Falnes Kirke er
en Trækirke, bygget 1850; ligesaa er
Ferkingstad Kirke en Trækirke, bygget i 1850’erne.
Herredets Kyst er mod Ø., ved Karmsundet,
omtr. blottet for Indskæringer; i S. gaar
Vikevaagen op til Falnes Kirke, og foruden
Skudeneshavn findes paa Øens Sydkyst Havn ved
Syreviken. Paa Vestsiden er Kysten mere
indskaaren, men uden Havne. Paa Skudepynten,
Karmøens sydøstlige Spids, ligger Skudenes Fyr.
Af Oldtidsminder findes inden for Herredet en
Del Gravhøje og Bautastene, og fl. Fund er
gjorte fra Sten- og Jernalderen. Antagen
Formue 1921 var 5,2 Mill. Kr og Indtægt 1428882 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Boye
Strøm
. »Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(N. S.). M. H.

Skudeneshavn, Ladested paa Karmøens
Sydside, Skudenes Herred, Karmsund
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland
Fylke, ligger c. 37 km fra Stavanger. Byen fik
Rettigheder som Ladested 1857; dens Areal er 48
ha. (1920) 1337 Indb. Bebyggelsen er af Træ og
lidet bymæssig. Stedet, der er Toldstation, har
en god Havn. Byen, der skylder sin Opkomst
det store Vaarsildfiskeri i 19. Aarh., skød især
Vækst fra 1840’erne; Vaarsildfiskeriets Ophør
omkr. 1870 bevirkede, at den tabte meget af sin
Bet. Af industrielle Anlæg mærkes en
Hermetikfabrik, en Sildeoliefabrik, en Tøndefabrik, to
mindre mekaniske Værksteder, et Mejeri m. v.
Her er kommunal højere Almenskole. Antagen
Formue 1922 var 3,8 Mill. Kr. og Indtægt 993000
Kr. S. staar i Dampskibsforbindelse med
Stavanger og Haugesund og ved Rutebil i
Forbindelse med Kopervik og Haugesund. Ved
Indsejlingen til S. ligger Fyret Skudenes og en
Fyrlampe paa Vigholmen.
(N. S.). M. H.

Skudmaaned, se Kalender.

Skudneg, se Kuglebaneneg.

Skudrigel, i Haandværkssproget Skodrigel
ell. Skotrigel, Rigel i den ene Del af en
Fløjdør, hvorved den holdes lukket. Der
anvendes 2 S. sammen, een foroven, som ofte
holdes i sin fremskudte Stilling ved en Fjeder,
og een forneden. De sidder nedsænkede i den
Dørkant, som vender mod den anden Halvdør,
hvorfor deres spec. Navn er Kantrigel.
Den fri Rigelende omfattes af et Hulblik i
Dørkarm og Tærskel. Simplere S. sidder
udvendig paa Fladen af Døre ell. Porte og
lukkes ved lodret ell. mindre hyppig vandret
Forskydning af Rigelen.
(F. W.). D. H. B.

Skudsaar kalder man alle de Saar, der
fremkaldes ved et ell. andet af et Skydevaaben
udslynget Projektil. Saadanne Saar har lige fra
Kirurgiens ældste Perioder tildraget sig en
særlig Opmærksomhed, bl. a. naturligvis fordi disse
Saar var forholdsvis talrige, og det jo netop var
under Krigsforhold, at Saarlægekunsten,
Grundlaget for hele Kirurgien, udvikledes. Af S.
spiller Pileskudsaarene nu en mindre
Rolle, men har i gl Dage haft Krav paa stor
Opmærksomhed; disse Saar som lange Kanalsaar,
hvori Pilen som Fremmedlegeme, der ofte ved
Modhager og Gifte er gjort særlig farlig, har
mange alvorlige Sider, der kræver særlige
Forholdsregler fra Kirurgernes Side. Men Pilesaar
forefalder jo nu sjælden. Af de moderne S. kan
man paa den anden Side sige, at
Granatsaarene ikke har særdeles meget for dem
ejendommeligt. S. fremkaldte ved
Granatsprængninger er helt at sammenstille med de store
sønderrevne og knuste Saar, som vi i vor
maskinrige Periode genfinder ved Maskinlæsioner. Det
er ved slige Saar den ofte store, uregelmæssige
Læsion saavel af Bløddele som af Knogler, der
kendetegner Saaret. Resultaterne af
Granatlæsionerne bliver derfor ogsaa ganske som ved
Maskinlæsionerne, store Ar, muligvis alvorlige
Invaliditeter, i hvert Fald langvarige
Saarhelinger, alt i Forhold til Læsionens Størrelse. —
S., som har størst Interesse, er de
Læsioner, som fremkaldes af Gevær- og
Pistolprojektiler. Saarene ved disse afhænger i
høj Grad af Projektilets Form og Størrelse og
Projektilets Hastighed; denne er atter afhængig
af Vaabnets Beskaffenhed, Ladningens Størrelse
og Afstanden. Det store Antal af S. er
Krigslæsioner, og nutildags benyttes næsten overalt
Smaakalibergeværer med langagtig, ofte med
haard Kappe forsynet Projektil. Disse
Projektiler vil som Regel paa de for Skydningen
gunstigste Afstande gaa gennem Legemet ell. et
Lem, idet der dannes en ganske smal Kanal,
næslen uden Blødning (hvis ikke et meget stort
Blodkar er saaret). Ved større Knogledele kan
Projektilet ogsaa flyve lige igennem uden at
danne egl. Brud. Dersom store Organer som
Lunger, Lever og Nyrer rammes, kan ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free