- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyldtaksation - Skylight - Skylitzes, Johannes - Skylla - Skyllaion - Skylleboring - Skylning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er det dog muligt, at Mark i disse Forbindelser
betyder Mark Jord, saa at det samlede Udtryk
skal oversættes ved Mark Skattejord ell. Jord,
der m. H. t. Skat regnes for en Mark Jord.
Nogen virkelig reel Forskel betyder dette dog
næppe, idet en Mark Jord netop opr. var Jord,
hvori der kunde saas en Mark Korn. Hvorledes
man end vil forklare selve Udtrykket, kan der
ingen Tvivl være om, at S. er indført med
Henblik paa Udredelsen af Ledingsafløsningen, og
det er ogsaa sikkert, at der svaredes en Mark
Sølv i Ledingsafløsning af hver Mark Jord in
censu
, der paa denne Maade kom til at svare
til tre Marks Gulds Jord efter
Guldvurderingen. S., der maa være indført under Valdemar
Sejr, forekom kun paa Sjælland og de andre
til det sjællandske Retsomraade hørende Øer
(Lolland, Falster og Møen).
P. J. J.

Skylight [’ska^i£a^it] (Søv.), Aabning i øverste
Dæk, der giver Lys og Luft til underliggende
Opholdsrum. Aabningen er omgiven af en
Lugkarm og lukket med Glasruder, der er beskyttet
af paasatte Metalrister.
C. B-h.

Skylitzes, Johannes, byzantinsk
Historieskriver, levede i 11. Aarh. I en Krønike
behandlede han det byzantinske Riges Historie i
Tiden 811—1079, idet han fortsatte en tidligere
Krønikeskriver, Theofanes Confessor’s, Arbejde.
Hans Værk foreligger endnu kun delvis udgivet
i Migne’s Patrologia, Rd 122 (Paris 1864) samt
i lat. Overs. (Venedig 1570). Til Erstatning
tjener den senere Historieskriver Kedrenos’
Krønike, der er meget stærkt afhængig af S.
H. H. R.

Skylla er en Personifikation af Malstrømmen.
Særlig bekendt er Skildringen i Odysseen (2.
Sang) af Odysseus’ Sejlads mellem S. og
Charybdis. Der er 2 Klipper, høje og utilgængelige,
omgivne af en tæt Taage. Deri er der mod N.
en mørk Hule, og i den bor S., Krataiis’ Datter,
et skrækkeligt Uhyre med Stemme som en Hund,
12 Forben og 6 lange Halse, der hver bærer et
Hoved med 3 Rækker skarpe Hugtænder. Kun
Forkroppen er synlig, Underkroppen ligger i
Hulens Mørke. Til daglig nøjes hun med at
fortære Sælhunde og Delfiner, men kommer et
Skib i Nærheden, maa det enten opsluges af
Hvirvlen ved Charybdis ell. give sit Mandskab
som Føde til S. For Odysseus lykkedes det som
bekendt at slippe igennem med et mindre Tab.
Senere henlagdes alm. S. og Charybdis til
Messina-Strædet, skønt Forholdene her kun lidet
svarer til Odysseens Skildring. Ogsaa Sagnene
om Herakles berettede om S. Da han kom
tilbage fra det yderste Vesten med Geryoneus’
Okser, røvede S., der i dette Sagn kaldes Datter
af Havguden Forkys, en fra ham, men blev
herefter dræbt af Herakles. Af Korlyrikeren
Stesichoros kendte Oldtiden et Digt, S., hvori
hun kaldtes Datter af det vampyragtige Uhyre
Lamia. Opr. havde hun været en skøn
Dronning; men da Zeus skænkede hende sin
Kærlighed, berøvede Hera hende af Skinsyge hendes
Børn. Af Harme og Sorg blev hun da til et
Uhyre, der søgte at berøve lykkelige Mødre
deres Børn. Atter andre Sagn sætter hende i
Forbindelse med Havguddommene, f. Eks.
Poseidon og Glaukos.

En hel anden Figur af s. N. er den fra
megariske Sagn bekendte Kong Nisos’ Datter S., der
forraadte sin Fader til den kretiske Kong
Minos, ved at røbe, at hans Magt var knyttet til
et purpurfarvet Haar paa hans Hoved.
H. A. K.

Skyllaion kaldtes i Oldtiden det østligste
Forbjerg paa Peloponnes, den yderste Spids af
Landskabet Argolis, nu Sky1i.
H. H. R.

Skylleboring, se Boring, S. 709.

Skylning. 1) En Fremgangsmaade, ved
hvilken Pæle ell. Planker bringes ned i Grunden
ved. Hjælp af en ved en Trykpumpe frembragt
stærk Vandstraale. idet denne løsner og fjerner
Jorden, medens Pælen samtidig bringes til at
synke enten ved Ramning ell. ved en
Belastning, som hyppigst tilvejebringes ved, at Pælen
under Nedsynkningen styres langs Mægleren af
en Rambuk, hvis Ramklods hviler paa Pælens
øvre Ende. For at S. med Held kan anvendes,
maa Grundens Beskaffenhed hverken være
særlig haard ell. stenet; bedst lykkes S. i fint leret
Sand og i rent lerfrit Sand ell. Grus. I første
Tilfælde har Grunden ofte en tilstrækkelig stor
Kohæsion til, at man med Vandstraalen kan
bore et Hul, hvis Sider ikke straks styrter
sammen, naar Straalen ophører at virke, og i dette
Hul anbringes da Pælen og sikres ved et Par
Slag af Ramklodsen, hvorved Jorden til Dels
skyder sammen om den. Hullet bores ved, at
Straalen gennem et paa Siden af en Stage fæstet
Straalerer føres ned i Grunden. I lerfrit Sand
og Grus er Kohæsionen i Reglen altid for ringe
til, at et saadant boret Huls Sider vil holde sig,
og her føres Straalen gennem et langs Pælens
Side ell. en Not i denne ført Jernrør ned til
selve Pælespidsen, hvorved Sandet under denne
skylles bort, medens Pælen samtidig trykkes
ned ved den paa dens øvre Ende hvilende
Ramklods. Naar Pælen er ført ned til den ønskede
Dybde, trækkes Jernrøret op, og Sandet ell.
Gruset falder sammen om Pælen. Rørformede
Jernpæle bringes ned i Grunden ved S., ved at
man indvendig i Pælen indfører en Vandstraale
gennem et Jerntrykrør af lidt mindre Diameter
end Pælens, hvorved det af Vandstrømmen
løsnede og oprodede Materiale skylles opad i
Mellemrummet mellem de to Rør og flyder bort
foroven; ved at forsyne Trykrørets nedre Ende
med en Mejsel, med hvilken man stadig hugger
mod Grunden, kan man sætte Vandstrømmen i
Stand til ogsaa at fjerne haard Grund. Efter
Nedskylningen fyldes Røret i Reglen med Beton.

2) En Fremgangsmaade, ved hvilken det i
Havne- og Sejlløb aflejrede Slik, Dynd ell.
Mudder fjernes ved en stærk Strøm,
Skyllestrøm. Da Frembringelsen af en stærk Strøm
altid kræver et vist Fald paa Vandet, kan S.
kun med Fordel anvendes ved Kyster, hvor
Forskellen mellem Ebbe og Flod er stor. Efter som
man til S. benytter en naturlig Strøm, som
forstærkes, ell. man benytter en ved Kunst
frembragt Strøm, kaldes S. naturlig eller
kunstig.

Naturlig S, kræver særlige Naturforhold
for at kunne iværksættes.

Løber der langs Kysten en til Tider
forholdsvis stærk Strøm, kan denne benyttes til S. ved,
at en Del af den ved særegent formede
Lededæmninger opfanges og tvinges ind i det snævre
Løb, der ønskes skyllet (ved Esbjerg benyttedes
saaledes tidligere den langs Kysten løbende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free