- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyts - Skytsblendering - Skytspatron eller Værnehelgen - Skytte - Skytte, Jens Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skruegænger paa en særlig Maade (den
ægdannede Skrue) kan man afkorte de forsk.
Bevægelser saa meget, at de kan udføres i
Fortsættelse af hinanden ved en enkelt Drejning af
et Haandtag. Den ekscentriske
Bundskrue
er en kort, cylindrisk Klods, som
sidder i et i Forhold til Sjælen ekscentrisk
anbragt Bundskrueleje, saaledes at Bundskruens
Akse ligger lavere end Patronlejets Underkant.
I Bundskruens ene Side er udboret et
Ladehul, i den anden Side er Affyringsmekanismen
indsat. Naar Bundskruen drejes saaledes, at
dens Ladehul kommer opefter i Forlængelse af
Patronlejet, kan Kanonen lades; ved en
Drejning af Bundskruen paa c. 180° dækker dennes
massive Del med Affyringsmekanismen
Patronens Bund og danner Stødbund for denne. Ved
denne Konstruktion undgaas Udtræk og
Udsvingning af Skruen, og denne er godt dækket.
Foruden de foran omtalte Hovedformer for
Bundstykker findes der talrige andre Former
(lodret Kile, Bundstykker til Maskinskyts og
Skyttegravsskyts o. s. v.).

Tætning. Ved Tætningen tilvejebringes
den gastætte Aflukning bagud. De anvendte
Tætningsmetoder er; Tætning ved Tætring
og Tætplade, Tætning ved Tætkrans
(plastisk Tætning) og Tætning ved
Metalhylster. Tætning ved Tætring og
Tætplade frembringes ved, at en i et Leje
bagtil i Kamret indsat og nøje tilpasset
elastisk Staal- ell. Kobberring ved Krudtgassens
Tryk presses dels ud mod Ildrørets Vægge og
dels tilbage mod en i Bundstykket anbragt
Tætplade. Berøringsfladerne mellem Ildrør og
Tætring og mellem Tætring og Tætplade er
omhyggelig tilslebet, og de forsk. Dele holdes
mod hinanden med et fast Pres ved det lille,
men kraftige Tryk, hvormed Bundstykkets
Lukning afsluttes. Tætning ved Tætkrans ell.
Obturatør frembringes ved, at en Ring af en
plastisk Masse (Blanding af Asbest og Talg indsyet
i Lærred) er indsat paa Rondellestilken mellem
Bundskruen og Rondellehovedet. Ved
Krudtgassens Tryk paa Rondellehovedet presses den
plastiske Ring sammen mellem Hovedet og
Bundskruen, saa at den udvider sig radielt og
trykker ud mod Kamrets Vægge. Ved
Tætning med Metalhylster (Ladningshylstre,
Patroner) presser Krudtgassen Hylstrets Vægge ud
mod Lejets Vægge. Tætning ved Tætplade og
Tætring og ved Metalhylster kan anvendes ved
alle Baglademekanismer; plastisk Tætning kun
ved Bundskruemekanismer.

Mekanismedele. Ved Skyts, der
anvender Patron ell. Ladningshylster, er Slag-,
Aftrækker-, Spænde-, Udkaster- og
Sikringsmekanismerne samlet i
Bundstykket. Slagmekanismen spændes
automatisk umiddelbart efter Affyring, saaledes at
ny Affyring straks kan udføres.
Udkasteren er en Staalplade, der kan dreje sig om
en lodret Stamme, og som ved to Arme griber
om Hylstrets Bund. Ved Bundstykkets Aabning
slaar Armene tilbage og kaster det brugte
Hylster ud af Ildrøret. Sikringerne skal hindre
Affyring i Utide og sikre imod, at Bundstykket
aabner sig af sig selv. Ved Skyts, der ikke
anvender Patron ell. Ladningshylster, lægges
Ladningen løst ind i Kamret, og Antændelsen
sker ved en Fængstraale fra et Tændmiddel,
der indsættes i Fænghullet, en i
Kerneliniens Forlængelse gennem Bundstykket boret
Kanal.

Eksempler paa svært Skyts. Det
største f. T. eksisterende Kaliber er en fr. 52
cm Haubits
, der er affuteret fast i en
Jernbaneaffutage (16 Hjulaksler). Haubitsen skyder
et 1400 kg tungt Projektil ud paa en
Maksimumsafstand af 18 km. Begyndelseshastigheden er
500 m/Sek. Til Forsvaret af New York har
Staterne konstrueret en 40,5 cm Kystkanon
i Forsvindingsaffutage. Kanonen er 21 m lang
og vejer 154 t. Begyndelseshastigheden er 820
m/Sek. Projektilet vejer 1080 kg, og Ladningen
vejer 385 kg. Skudvidden, svarende til 30°
Elevation, er 36 km. For svindingsaffutagen
vejer 850 t. Den af Tyskerne 1918 til
Beskydning af Paris benyttede 21 cm
langtrækkende Kanon
havde en Længde af 37 m.
Den var fremstillet af et 21 cm Kernerør, der
var indlagt i en udboret 38 cm L/45
Marinekanon, som var 17 m lang; i Forlængelsen af
denne blev uden paa Kernerøret lagt et andet
14 m langt Rør, og endelig forlængedes hele
Kanonen med et 6 m langt uriflet Stykke.
Kanonen vejede 136 t. Projektilet vejede 120
kg; det blev udskudt med en
Begyndelseshastighed paa 1500—1600 m/Sek., og under en
Elevation paa 55° naaede det en Skudvidde paa 120
km; den hertil svarende største Ordinat var
38 km. Da Begyndelseshastigheden var saa
stor, turde man ikke regne med, at de
sædvanlige Føringsbælter af Kobber vilde være stærke
nok til at tvinge Projektilet til at følge
Riffelgangenes Snoning, og af Projektilets Gods var
der derfor desuden udstøbt Ribber, der svarede
til Riffelgangene, hvis Antal var 64. Kanonens
Levealder blev anslaaet til c. 50 Skud. Den i
Verdenskrigens Beg. saa meget omtalte tyske
42 cm Haubits
havde en Længde af 5 m
(Kaliberlængde 12). Projektilet vejede 820 kg,
Skudvidden var c. 11 km; Skudhastigheden c
1 Skud hvert 4. Minut. 75 mm L/40
Feltkanon
(U. S. A.). Projektilvægten er 6,8 kg;
Begyndelseshastigheden 665 m/Sek.; største
Skudvidde 13,5 m. 105 mm
Bjerg-Haubitz
. Projektilvægten er 12 kg;
Begyndelseshastigheden er 300 m/Sek.; største Skudvidde
er 6 km. Hele Systemet vejer c. 800 kg.
P. W. Mørner.

Skytsblendering, se Blendering.

Skytspatron eller Værnehelgen, se
Helgen.

Skytte, se Vævning.

Skytte, Jens Nielsen, dansk Forf., en
Gaardmandssøn fra Trelde ved Fredericia, f. 10.
Febr 1845. Sin væsentlige Uddannelse fik han
paa forsk. Højskoler, særlig Askov, og virkede
indtil 1880 som Højskolelærer. Som Forf. af
mindre Fortællinger i forsk. Almanakker o. s. v.
var han allerede optraadt 1871, 1880—86 var
han Redaktionssekretær ved Højskolebladet,
1886—1917 Redaktør af »Børneblad for
Nordslesvig«. 1888 kom hans første Bog »Jævne
Folk«, der fulgtes af andre større og mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free