- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyttegrav - Skytteild - Skyttekæde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forholdene tillader det, helt undgaa Opfyldning f.
Eks. paa Dæmninger ell. stejle Skraaninger,
idet det her vil være let at fjerne den udgravede
Jord. I Terræn, hvor Grundvandstanden staar
højt, eller hvor det af andre Grunde er
vanskeligt at grave sig ned, maa man anvende høje
Brystværn, og det kan endog blive nødvendigt
at anlægge en ydre Grav for at faa
tilstrækkelig Jord til Brystværnet, hvis Tykkelse i alt
Fald i saadanne høje Brystværn helst maa være
3—4 m. Da Anslagshøjden for en knælende
Skytte er 1 m og for en staaende Skytte 1,40 m,
er dermed Afstanden mellem Gravbunden og
Brystværnskronen bestemt i de tilsvarende S.
I den forstærkede S. sættes den tilsvarende
Afstand, Dækningshøjden, til mindst 1,40 m.
Under Verdenskrigen blev Profilet ofte meget
kraftigere, idet man anlagde Grave med indtil 2,50 m
Dækningshøjde og med en Bredde i Bunden paa
indtil 1 m og med fl. Trin mellem Bunden og
Bankettet, saaledes at Gravens Bredde foroven
blev 3—4 m. Samtidig forsynedes Graven med
Rygværn, der gjordes noget lavere end
Brystværnet, og som havde til Formaal at give
nogen Dækning bagud, men som ogsaa var
nødvendig, fordi det vilde volde alt for meget
Arbejde at lægge al den udgravede Jord frem i
Brystværnet. Endvidere anlagdes for hver
10—12 løbende m af Graven Traverser, der i
Modsætning til de før Krigen anvendte ret smaa
Sprængtraverser gjordes 4—5 m tykke,
og som foruden at begrænse Virkningen af et
springende Artilleriprojektil til et enkelt
Traversmellemrum tillige havde til Opgave at lette
et Forsvar paa langs af Graven, af hvilken
Grund de som Regel forsynedes med et Banket
paa begge Sider, hvorfra Forsvareren kunde
møde Angriberen med Geværild ell.
Haandgranater.

S.’s Grundrids dannede tidligere lange
sammenhængende Linier, følgende Terrænets
Former og liggende paa Forsiden af Bakkerne
paa den saakaldte militære Krete, d. v. s. det
Sted, hvorfra man fik det bedste Skud ud over
Terrænet og samtidig undgik den døde Vinkel,
der som Regel vilde opstaa ved Bakkens Fod,
hvis man lagde S. helt op paa Toppen af
denne. Under Verdenskrigen, hvor
Maskingeværerne kom til at spille en stadig større Rolle,
voksede Bet. af den flankerende Ild, og det blev
derfor nødvendigt for at kunne udnytte denne
Ild at gaa over til et mere brudt Grundrids,
medens den forøgede Artilleriild og
Observationen fra Luften medførte, at Beliggenheden
paa Forsiden af Bakkerne var meget udsat, og
at man derfor i mange Tilfælde saa S. anlagt
paa Bagsiden af Bakkerne, hvor den var bedre
skjult og beskyttet.

S.’s Udstyr omfatter dels Anlæg til
Beskyttelse for Besætningen, naar den er ved Ildlinien,
og naar den er i Beredskab i Graven, og dels
Anlæg, der har til Formaal at gøre Opholdet og
Færdselen i Graven nogenlunde bekvemt. Til
Beskyttelse for Mandskabet ved Ildlinien
anvendtes allerede inden Verdenskrigen særlig p.
Gr. a. Erfaringerne fra den russ.-jap. Krig en
lille med Skydeskaar forsynet, af
Sandsække ell. Græstørv dannet Vold oven paa
Brystværnet ell. ogsaa en saa høj Vold, at man
ved i denne at indlægge Trækasser uden Bund
ell. paa anden Maade at udspare Aabninger
kunde tilvejebringe Skydehuller,
hvorigennem der kunde skydes, og man gik
endogsaa saa vidt, at man for at beskytte
Mandskabets Hoveder, der, selv om det stod bag
saadanne Skydehuller, var udsat for at blive ramt
af Sprængstykker fra en over Graven
springende Brisantgranat, satte Volden i Forbindelse
med et lille med Jord dækket Halvtag, der gik
ud over Bankettet, hvorved opstod de saakaldte
Hoveddækninger. Alle disse
Konstruktioner saavel som helt overdækkede S., hvor
man skød ud gennem en Skydespalte ell.
Skydehuller under Taget, blev dog efterhaanden
opgivne under Verdenskrigen, idet det viste sig, at
Artilleriet hurtig fik Bugt med dem, ligesom
deres Nærforsvar under Stormangreb var meget
vanskeligt. Til Beskyttelse for Besætningen,
naar den ikke var ved Ildlinien, anvendtes
i Begyndelsen af Verdenskrigen saakaldte
Skærmtage, lette Trækonstruktioner, der,
dækkede med et Tag af Planker og c. 0,50 m
Jord og aabne bagud, var indbyggede i
Brystværnet i et saa rigeligt Antal, at hele
Besætningen her kunde faa Siddeplads. Efter en
Overgang, hvor man forbedrede Skærmtagene ved at
lukke dem bagud, maatte ogsaa disse
Konstruktioner i alt væsentlig opgives, men vil dog den
Dag i Dag finde Anvendelse under de første
Kampe i Feltkrigen, inden der er blevet Tid til
at anlægge de i den senere Del af
Verdenskrigen anvendte mere modstandsdygtige Rum
enten i Form af smaa Betonrum c. 5 X 5 m
af krigsarmeret Beton med c. 1 m tykke Vægge
og Lofter ell. i de længere tilbageliggende Dele
af Stillingen i Form af minerede Rum i
10—12 m Dybde. Vandafledningen i S.
viste sig under Verdenskrigen at være af den
største Bet., og hvor S. ikke laa i vandsugende
Jordlag, maatte de forsynes med et fuldstændigt
Vandafledningssystem og Bunden af Graven
udstyres med Løberiste (Tremmegulv),
ligesom Siderne maatte beklædes, hvortil særlig
anvendtes Rispakning. Kun naar disse Arbejder
var udført, kunde man sikre sig, at Færdselen
og Transporten af Saarede, Ammunition og
Proviant kunde finde Sted. De ovf. omtalte
Skyttehuller gives Profil som anført for de alm.
Skyttegrave, men den udgravede Jord lægges som
Værn omkr. hele Udgravningen. Arbejdet maa
som Regel begynde med, at Manden i liggende
Stilling udgraver en Fordybning i Jorden, hvori
han selv kan ligge, og derefter foretager den
ønskede Udvidelse, indtil han eventuelt naar et
Profil som fastsat for den forstærkede S.
Skyttehullerne vil til at begynde med ligge 10—20 m
fra hinanden og kan saa efterhaanden sættes i
indbyrdes Forbindelse, hvorved der vil opstaa
korte Skyttegravsstykker.
Sch. P.

Skytteild, se Skydning.

Skyttekæde (ell. Skyttelinie), den
Formation, der bruges af det i forreste
Fægtningslinie udviklede Fodfolk. Afstanden mellem
Skytterne i S. veksler fra 1 à 2 Haandsbredder til
4 à 6 Skridt, undertiden mere, alt efter den
Kraft, S. skal udvikle ved Afgivelsen af sin Ild.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free