- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
706

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyttervæsen, det frivillige - Skyttesalve - Skyttetegn - Skæbne - Skæfte - Skæg (se Haar- og Skægmoder) - Skæg (Uldfløjl) - Skæg (Søv.) - Skægabe - Skægfugle - Skæggegræs - skæghaaret - Skæglav - Skægmejse - Skæl (se Fisk) - Skæl (i Medicinen) - Skælbark - Skælde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anlagt med Statsbidrag, er derhos pligtige til
at give Skoler, hvor Skydning er indført, og
militære . Skydepligtige Adgang til at benytte
Banen til Udførelse af deres Skydning. Staten
yder aarlige Bidrag til Skytterstyrets
Administration, til Landsskytterstævner og til
Instruktørlønninger samt bærer Halvdelen af
Udgifterne ved alle godkendte Skydebaner. Forøvrigt
støtter den Skytterlagene med en Bevilling, der
fordeles paa Skytterlagene i Forhold til deres
Antal af 30 Skuds Skyttere. Disse Bidrag
anvendes hovedsagelig til Ammunition for de
nævnte Skyttere samt til Riflebidrag og til
Skytterstævner. For Budgetaaret 1925—26 er
bevilget 150000 Kr. De aktive Medlemmers
Antal var 1924 43935, hvoraf 2446, der havde
deltaget i Instruktionsskydningen uden at være
Medlemmer af noget Skytterlag.
Wt. K.

Skyttesalve, se Skydning.

Skyttetegn, se Skydning.

Skæbne, Skæbnetro, se Fatalisme
og Moirer.

Skæfte, egl. det samme Ord som Skaft,
bruges i enkelte Forbindelser, saaledes
Geværskæfte. At skæfte er at sætte Skaft ell. S. paa
(en Økse, et Gevær).
(F. W.). D. H. B.

Skæg, se Haar- og Skægmoder.

Skæg, en Slags groft, langhaaret Uldfløjl, der
bl. a. benyttes til Polering af Luven paa
Cylinderhatte.
K. M.

Skæg (Søv.), en buet Tømmerkonstruktion,
der i tidligere Tid sattes uden paa Træskibenes
Stævn og dannede Skibets fremspringende
Forparti under Sprydet. Det støtter forneden paa
Yderkrigen og er fastgjort til Stævnen ved Bolte
Skægbolte — og yderligere sammenføjet
og fæstnet til Skibssiden ved Træ- ell.
Jernribber og Knæ. S. danner undertiden Støtte for en
Galionsfigur.
C. B-h.

Skægabe, se Bavianer.

Skægfugle (Capitonidæ) kaldes en Gruppe
af Skrigefugle med over 150 Arter, delte i 14
Slægter, nærmest beslægtet med Tukanerne
(Rhamphastidæ). De er af Størrelse fra
Gærdesmutte til Solsort, er udbredte over de tropiske
Dele af Asien, Afrika og Amerika. Navnet har
de af de Børster, som altid findes ved
Næbroden; 1. og 4. Taa vender bagtil, 2. og 3. er
delvis sammenvoksede. S. bebor Skovrande og
mindre Bevoksninger, er ret træge Fugle, der
kun nødigt flyver; de fleste yngler i Træhuller.
(Litt.: E. H. & G. F. Marshall, A Monogr.
of the Capitonidæ
[London 1870—71]).
O. H.

Skægfugle.
Skægfugle.


Skæggegræs, Benævnelse for Andropogon
Ischæmum
(se Andropogon).

skæghaaret kaldes en Plantedel, paa
hvilken der langs en Linie eller fra bestemte
Punkter udgaar flere lange og tætsiddende
Haar.
A. M.

Skæglav (Usnea [Dill.]), Slægt af
Skivesvamplaver med buskagtigt, traadformet og
stærkt grenet Løv, der med Alderen bliver
hængende; Grenene er trinde. Frugternes Rand er
dannet af Løvet. Alm. S. (U. barbata [L.]
Ach.) er ofte langt nedhængende (over 1/3 m),
graagrøn og meget fint forgrenet. Den vokser
paa Skovtræer og er alm. i Jyllands Skove paa
Rullestenssandet; ligeledes hyppig i Norge. Den
fruktificerer sjælden og formerer sig mest ved
Soredier.
A. M.

Skægmejse (Panurus biármicus), se
Mejser, S. 861.

Skæl, se Fisk, S. 133.

Skæl (Squamæ) kaldes i Medicinen tørre,
afstødte Overhudsdeie, der kan være smaa,
klidformige ell. danne større, sammenhængende
Flager.
(E. P-n.).

Skælbark (bot.) kaldes den særegne Art af
Skorpebark, ved hvilken de paa skraa ind i
Barken opstaaende Korkkambier afskærer
større ell. mindre, skæl- ell. pladeformede
Barkstykker, som afkastes. S. findes f. Eks. hos
Taks, Fyr og Platan.
(V. P. A.). A. M.

Skælde. For at forebygge Fangst af umoden
Fisk og Fiskeyngel kan man ved Lov fastsætte
Maskevidder, under hvilke de anvendte
Redskaber ikke maa være bundne. Til Rettesnor for
Bindingen anordnes da visse S., ɔ: autoriserede
Metalpinde af et i Loven nærmere angivet
Omfang. Saadanne S. har fra gl Tid været
lovbefalede for Limfjordsfiskeriets Vedk. og findes
endnu i den nugældende Limfjordslov. Uden
for Limfjorden er de dog ikke komne i
Anvendelse, uagtet Christian V’s D. L. tilsigter at
gøre dem anvendelige over hele Riget.

De S., der efter den nugældende Lovgivning
af 1917 skal benyttes ved Binding af
Redskaber i Limfjorden er flg.: Vodgarn-S. (det Maal,
hvorefter Rad og Arme til Bundgarn og Ruser
bindes) 46 mm i Omkreds; Sildevodkalve-S. (det
Maal, hvorefter Sækken ell. Kalven i
Sildevoddet bindes) 44 mm i Omkreds; Aale-S. (det Maal,
hvorefter Armene i Aalevoddet bindes) 33 mm
i Omkreds; Aalevodkalve-S. (det Maal,
hvorefter Sækken ell. Kalven i Aalevoddet bindes)
26 mm i Omkreds. Til Maaling af
Fiskeredskaber benyttes Metalmaalere (kegleformede, der
sættes ned i Masken og i hvis Underkant
paahæftes et Lod, for at trykke Keglen ned i
Masken), efter hvilke Maskerne i det mindste skal
holde flg. Maal i Omkreds: I Garnredskaber
bundne efter: Vodgarn-S. 83—85 mm,
Sildevodkalve-S. 79—81 mm, Aale-S. 59—61 mm,
Aalevodkalve-S. 46—48 mm.
F. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free