Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småland - Smaalands Farvandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes af brugbare Mineraler i S. kun Jernmalmen
fra Taberg, hvilket Bjerg indeholder 30 %
Malm, nikkelholdig Magnetkis fra Klefva samt
Granit og Sandsten til Bygningsbrug. Af Søer
har S. særdeles mange, hvis Overflader som
Regel ligger 100—160 m o. H. De vigtigste er mod
S. Helgasjön (50 km2) og Åsnen (151 km2),
gennem hvilke; Mörrumsån flyder, samt Rottnen (34
km2) med Afløb Ronnebyån. Mod SV. har Søen
Möckeln (47 km2) Afløb gennem Helgeån. Mod
V. ligger Rusken (36 km2), Vidöstern (49 km2),
Flåren, Furen og Bolmen (187 km2), der
afvandes gennem Lagan. I Nærheden af
Landskabets Vestgrænse flyder Nissan, og den østlige
og nordøstlige Del har Afløb til Østersøen
gennem en Mængde Vandløb, af hvilke nævnes
Ljungbyån, Alsterån samt Emån, hvilken sidste
kommer fra Søerne Solg og Mycklaflon.
Jordbunden er ufrugtbar, naar nogle Kystegne
fraregnes. Kun 14 % er Agerland og 7 % naturlig
Eng, medens Skoven indtager c. 50 %. Skovene
er saa at sige udelukkende Naaleskov, mest
blandet Fyrre- og Granskov, undertiden ren
Gran- eller Fyrreskov og ofte isprængt Birk.
I det sydlige S. har Granen sin Sydgrænse og
i det nordlige S. har Bøgen sin Nordgrænse.
— I det mellemste S.’s Skove forekommer
Elsdyr. Det skadeligste Rovdyr er Ræven.
De vigtigste Jagtdyr er Raadyr, Hare,
Urfugl, Tjur og Agerhøns. — Befolkningen, de
saakaldte Smaländinger, til hvilke Kystboerne
som Regel ikke regnes, er intelligent, flittig og
nøjsom, men er i de senere Tider udvandret i
Tusindvis. I Løbet af 1880’erne aftog
Folkemængden endogsaa med c. 20000; men i
1890’erne blev der atter Fremgang. Om
Næringsvejene henvises til de enkelte Län. Til S. hører
14 Jurisdiktioner (Domslag) med 21 Tingslag
under Göta Hofrätt, 23 Herreder, idet Mo Herred
i Jönköpings Län regnes til Västergötland, samt
278 Sogne. Af Købstæder findes Kalmar,
Oskarshamn, Västervik, Vimmerby, Växjö, Jönköping,
Eksjö, Gränna, Tranås, Västlanda, Värnamo,
Nässjö og Huskvarna. I gejstl. Henseende er S. delt
mellem 2 Stifter, saaledes at Växjö Stift dannes
af den vestlige og sydøstlige Del, medens den
nordøstlige hører under Linköping Stift. —
Endnu i Middelalderen var S. et øde Skov- og
Klippeland, der hverken hørte under Danmark ell.
Sverige. Grænselandet S. var ikke et admin.,
men et geogr. Begreb, der fik sit Navn af de
mange smaa Nybygder omkr. i Skovene. Nogle
Distrikter havde særskilte Betegnelser som
Värend, Njudung og Finnvid, der udgjorde
største Delen af de nuv. Kronobergs og Jönköpings
Län, og til hvilke Navnet S. undertiden
indskrænkes. En Tid lang dannede de nævnte
Distrikter en egen Jurisdiktion, Tiohärad, der
havde sin egen Lovgivning, hvoraf Kirkeloven,
endnu er tilbage.
(H. P. S.). M. H-n.
Smaalands Farvandet er Farvandet mellem
Sjælland paa den ene Side, Laaland, Falster og
Møen paa den anden Side. Fra Store Bælt har
S. F. 3 Indgange, nemlig: Agersø Sund mellem
Sjælland og Agersø, Omø Sund mellem Agersø
og Omø samt Farvandet mellem Grundene S. f.
Omø og Laalands Nordkyst. Mod Østersøen har
det tre Hovedløb, nemlig: Bøgestrøm mellem
Sjælland og Nyord, Grønsund mellem Møen og
Falster og Guldborg Sund mellem Falster og
Laaland. Endvidere findes et Løb mellem Nyord
og Møn, Ulvshale Løb, men det kan p. Gr. a.
sin ringe Dybde kun benyttes af Baade. S. F.’s
vestlige Del er bred og har ret store Dybder,
saa at den kan besejles af de største Skibe; men
hen imod Vordingborg indsnævres Farvandet
betydelig, og Udløbene til Østersøen har alle
ringe Dybde. Gennem Bøgestrøm kan kun Skibe
med 2,7 m’s Dybgaaende passere. I Mundingen
af Grønsund ligger forsk. Sandbanker, der er
bestandige Forandringer underkastede, og
derfor kun kan befares med 3,5 m’s Dybgaaende,
med Undtagelse af den gravede Rende over
Tolke Barren, der kan passeres med
Dybgaaende af c. 5 m. Guldborg Sund benyttes kun lidt
til Gennemsejling, da Sundet S. f. Nykøbing er
meget snævert og kroget og kun har 2,5 m’s
Dybde. — S. F.’s Grænse mod Store Bælt er en
Linie fra Korsør over Vestsiden af Øerne
Egholm, Agersø og Omø samt til Østpynten af Onse
Vig paa Laaland. Grænsen mod Østersøen er ud
for Bøgestrøm en Linie uden om Sandene til
Bøgestrømstønden, ud for Grønsund en Linie
uden om Tolken og ud for Guldborg Sund en
Linie fra Flinthorne Rev til Skelby. — I den
vestlige Del af S. F. skyder sig i vestlig
Retning ud for Knudshoved et Rev og en Række
landløse Grunde, nemlig Vene Grunde og
Kirkegrund. Bugten mellem Sjællands Kyst og Vene
Grunde kaldes Karrebæksminde Bugt og er med
Dybder til 13 m fuldstændig ren til
Landgrunden. Karrebæksminde Havn kan søges af Skibe
med 5 m’s Dybgaaende. Ud for Laalands
Nordkyst ligger vestligst Øerne Raagø-Kalv, Raagø
og Lindholm; paa det fra Stensøre udskydende
store Flak ligger Askø, Lilleø, Fejø, Skalø og
Vejrø; paa det fra Vigsnæs udskydende Flak
ligger Vigsø og Fæmø. De væsentligste Løb
mellem Øerne er: Raagø Sund mellem Raagø og
Laaland; Staaldyb, der har store Dybder og
gaar Ø. om Raagø og Laaland, men V. om Skalø
og Fejø; det fortsættes af Lindholm Dyb,
Bandholm Rende og Sakskøbing Fjord; Fæmø Sund
mellem Fæmø og Fejø. De øvrige Løb har ringe
Dybde og kan kun besejles af smaa Skibe.
Bandholm, der er Havn for Maribo, kan søges med
indtil 5,5 m’s Dybgaaende, Sakskøbing med 4,5;
Guldborg Sund kan N. fra til Nykøbing besejles
af Skibe med indtil 6 m’s Dybgaaende, Syd fra,
som nævnt, kun med 2,5 m’s Dybgaaende. Den
østlige Del af S. F. deles af Møen og de V. f.
denne liggende Grunde og Øer i et nordligt og
et sydligt Farvand. Det nordlige
Farvand gaar tæt Syd om Sjælland og bestaar af
flg. Underafdelinger: 1) Masnedsund med
Jernbanebro mellem Sjælland og Masnedø, Ø. f.
Broen ligger paa Nordsiden Masnedsund Havn
med 5,5 m’s Dybde; en Rende med 2,25 m Vand
til Vordingborg; 2) Færgestrøm mellem Sjælland
og et udstrakt Flak mellem Masnedø og Farø;
3) Ulvsund mellem Sjælland og Langø paa den
ene Side og Lilleø, Tærø og Møen paa den anden
Side; Ulvsund har flere Steder særlige Navne,
saaledes hedder den vestlige Indgang til Sundet
Ny-Farvand, og Løbet V. f. Langø hedder Langø
Vrid; 4) Bøgestrøm, mellem Sjælland og Nyord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
