Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smedekunst - Smedelighed - Smedelighedsprøver - smedeligt Jern - Smedepresse - Smederevo - Smedeskæl - Smedevogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nürnberg, og ypperlige Sværdklinger kom fra
Toledo, Passau og Solingen.
Selv om 16.—17. Aarh. betegner et
Højdepunkt, bevarede Haandværkerlavene i
Hovedsagen de vundne Resultater indtil den moderne
Maskintid. Gitterteknikken levede videre under
Barok og Rokoko; den fr. Skik at lægge
Palæernes Hovedbygninger bag om en Forgaard, som
hegnedes med et Portgitter, bød statelige og
fornemme Opgaver, og under mere borgerlige
Forhold kunde Trapperækværker, Portvinduer,
Lygtearme, Udhængsskilte og Gravkors smedes
paa ign. Maade. Endnu i 18. Aarh. udførtes
Klejnsmedearbejder og Vaaben med den største
Sirlighed. Men Nyklassicismen, der paa dette
Omraade manglede antikke Forbilleder, var
ikke S. gunstig, og derefter fulgte Støbejernet
og Maskinerne. Alligevel har S. haft en
betydelig Modstandskraft gennem 19. Aarh.
Bundet til Materialet, som den er, har den i sine
mest typiske Arbejder haft vanskeligere ved at
følge de skiftende Stilmoder end
Guldsmedekunst, Keramik og Møbelkunst, men netop i
Materialets uafviselige Krav har der i
Kunsthaandværkets Dekadencetid ligget en Styrke. (Litt.:
F. S. Meier, »Handbuch der Schmiedekunst«
[Leipzig]; Brüning, »Die S. seit dem Ende
der Renaissance« [Leipzig, 1902]; Fhoulkes,
Decorative ironwork [Lond. 1913]).
C. A. J.
Smedelighed, den hos visse Metaller og
Legeringer i Glødhede herskende Plasticitet, der
betinger, at de kan formes ved Hammerslag,
Valsning og Presning.
Jern er smedeligt, naar det indeholder under
c. 1,7 % C. Grænsen afhænger imidlertid ikke
blot af Kulholdigheden, men ogsaa af Jernets
øvrige Bestanddele. Et Par ‰ Fosfor forøger
S., men ogsaa Jernets Tilbøjelighed til at blive
forbrændt. Krom og Svovl nedsætter S. (se
Rødskørhed). Naar det smedelige Jern
opvarmes tilstrækkelig stærkt, gaar det jævnt
over i en dejgagtig Tilstand, i hvilken det let
kan formes ved Smedning, Valsning, Presning
o. s. v. i Modsætning til Støbejern, der
pludselig smelter analogt med Stearin. S. aftager med
voksende Kulindhold: Jern, der skal undergaa
store Formforandringer i glødende Tilstand, bør
derfor være saa kulfattigt som muligt. Den
gunstigste Smedetemperatur ligger des lavere, jo
mere Kul Jernet indeholder; opvarmer man for
stærkt, bliver Jernet forbrændt (s. d.).
Foruden Jern er Kobber, Nikkel,
Zink-Kobberlegeringer med 37—45 % Zn (Muntzmetal,
Yellowmetal, Sømetal, Deltametal,
Duranametal), kobberrige Tinbronzer. Aluminium-,
Mangan- og Nikkelbronzer med flere smedelige.
E. Su.
Smedelighedsprøver tjener til Bedømmelse
af Metallers Smedelighed og udføres i
Rødglødhede. For Jern bruges navnlig 1)
Udsmedningsprøver. Prøvestrimlernes
Bredde tages tre Gange saa stor som Tykkelsen. De
udsmedes med Hammerpennen, indtil Bredden
ell. Længden er blevet 1 1/2—2 Gange større.
Hammerpennen maa staa vinkelret paa den
Retning, Udbredelsen skal ske i, og dens
Afrundingsdiameter skal være 15 mm. Som Maal
for Udsmedningsevnen opgives 100 L/l ell. 100
N/b, hvor L og B er den udsmedede Længde ell.
Bredde i det Øjeblik., der kommer Revner. For
godt Materiale bør Udsmedningsevnen mindst
være 150. 2) Stukkeprøver.
Prøvelegemerne skal helst være Cylindre med Højden lig to
Gange Diameteren. Højden smedes ned, indtil
Cylinderen revner i Kanten, og man opgiver
Højdeforskellen i % af den opr. Højde.
Stukkeprøver gøres hovedsagelig med Rundjern til
Nittebrug, og ved godt Materiale bør
Højdeforskellen mindst være 67 %. 3)
Lokkeprøver (s. d.). 4) Opdorningsprøver (s.
d.). Foruden disse Prøver bruges ogsaa
Bøjelighedsprøver ved c. 600°, og for
Vinkeljern til Dampkedelbygning foreskrives ofte
en særlig Prøve, der bestaar i, at Fligene enten
bøjes sammen ell. rettes ud, indtil der kommer
Revner.
E. Su.
smedeligt Jern, se Jern, smedeligt.
Smedepresse, stor Presse til Behandling af
Jern og Staal i Varmen. Trykket, der kan
beløbe sig til fl. Tusind t, tilvejebringes ad
hydraulisk Vej. S. er i den senere Tid ofte traadt
i St f. Damphammeren, ikke alene fordi
Grunden ofte ikke taaler Stødene fra store
Damphamre, men ogsaa fordi S. mere behandler
Arbejdsstykket helt igennem og kræver mindre
Varme. S. finder fortrinlig Anvendelse ved
Tildannelsen af Blokke til Kanoner, store
Skibsaksler o. l.
(F. W.).
Smederevo [smædæ’rævå], Semendria,
Hovedstad i jugoslavisk Departement
Podunav, ligger 45 km SØ. f. Belgrad ved
Donau og ved Jesava, Moravas vestlige
Munding. 8000 Indbyggere. Egnen om S. er
frugtbar og frembringer megen Vin. Paa Grund af
sin Beliggenhed er S. af strategisk Vigtighed og
desuden en betydelig Udførselsby for Korn og
Svin. Af Interesse er den gl Fæstning med sine
Mure og mange Taarne. 6 km fra S. laa i
Oldtiden en By, som Romerne kaldte Aureus mons.
Det nuv. S. nævnes første Gang i 15. Aarh.
1430—59 var Byen Residens for de serb. Regenter,
og fra dette Tidsrum stammer Fæstningen, der
indtoges af Tyrkerne 1439, 1459 og 1690. 1717
maatte Tyrkerne overgive S. til Prins Eugen,
men 1738 tog de den atter tilbage. Endelig kom
Byen 1867 i Serbiens Eje. S. erobredes under
Verdenskrigen 11. Oktbr 1915 af
Centralmagterne. 28. Oktbr 1918 gik de tysk-østerr.
Tropper paa deres Tilbagetog til Ungarn over
Donau ved S.
(H. P. S.). N. H. J.
Smedeskæl, d. s. s. Hammerskæl.
Smedevogn, seksspændigt Køretøj med Ruf,
der vistnok opr. skyldes Gribeauval (s. d.),
og som hørte til Feltartilleriets Udrustning. S.
indeholdt alt, hvad der hørte til Udstyr af en
Grov- og Beslagsmodie samt Dyrlægens
Medicinkasse. S. var ubekvem og tung, navnlig
Blæsebælgens Størrelse og Virkning stod ikke i rette
indbyrdes Forhold, man har derfor i mange
Lande afskaffet S. som eget Køretøj og medfører
paa andre Vogne en Feltesse (se Esse) og alt
andet fornødent navnlig til Beslagsmedie. Ud
over dette vil man ved Reparationer, som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
