Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørbedømmelse - Smørblomst - Smørbuk - Smørbuttingen - Smøreapparater - Smøreksporten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svejstrup-Østergaard. Man vilde forhindre, at
Smør fra andre Lande skulde kunne sælges som
dansk Vare, og man ønskede, at den danske
Regering skulde tage sig af Sagen. — Dette
skete dog ikke straks. — Lurmærket blev
indregistreret for Mælkeriet paa Ladelund, hvis
Ejer, Forstander Niels Pedersen, gav alle
Smørmærkeforeningens Medlemmer Tilladelse til at
benytte Mærket. — Foreningen naaede det
første Aar at faa 500 Medlemmer, to Aar senere
var Tilslutningen 1155 af Landets c. 1300 store
Mælkerier, og inden 5 Aar var forløbne, havde,
praktisk talt, alle Landets Mælkerier sluttet sig
til Foreningen for frivillig at forpligte sig til at
benytte Lurmærket, og først derefter fik Mærket
Lovhjemmel.
30. Marts 1906 stadfæstedes Lov om Handel
med samt Ind- og Udførsel af
Landbrugsprodukter, der gjaldt, indtil Loven af 12. Apr. 1911
om Handel med Smør og fremmede
Landbrugsprodukter m. m. traadte i Kraft, og denne
nugældende Lovs Paragraffer indeholder ikke
alene detaillerede Bestemmelser om Smørrets
Mærkning m. m.; men Mælkerierne, der vil
producere Smør til Eksport, forpligtes til at
indsende Smør til Forsøgslaboratoriets
Bedømmelser, der virker som en offentlig Kontrol
med, at Smørret er kernet af pasteuriseret
Fløde, at Vandindholdet er under 16 %, at
Kvaliteten i enhver Henseende er god m. m. Er
Smørret ikke, som det bør være, kan
Mælkeriet indtil videre bliver berøvet Retten til at
benytte Lurmærket, og dermed er det samtidig
afskaaret fra at faa sit Smør eksporteret. Er
Vandindholdet mellem 16 og 20 %, maa det
kun sælges herhjemme under Betegnelsen
Vandsmør, og er Vandindholdet over 20 %,
maa det slet ikke forhandles. Loven indeholder
strenge Bestemmelser om Konfiskation af
Smørret og eventuelle Bøder; men ogsaa Anvisning
til ved Statskonsulentens Hjælp at faa Smørret
forbedret, saa at Retten til Lurmærkets
Benyttelse kan genvindes.
B. B.
Smørblomst, se Ranunculus.
Smørbuk, se Sedum.
Smørbuttingen, se Kutlinger.
Smøreapparater tjener til under
Maskineriets Gang at tilføre den fornødne Smørelse til
de Maskindele, som glider paa hinanden, f. Eks.
Tapper ell. Aksler i deres Lejer. Der gives
mange forsk. Former af S. Ved simpelt
Maskineri, og hvor der ingen Vanskeligheder er
— ringe Tryk og langsom Gang — kan S.
indrettes meget enkelt, f. Eks. blot som en
skaalformet Fordybning i Lejets Overdel og derfra
et Hul ned til Tappen. Fra en Smørekande
hælder man saa af og til lidt Olie deri, naar
man skønner, at det behøves. Ved bedre
Maskineri og i vanskeligere Tilfælde — stort Tryk
og hurtig Gang — maa der bruges mere eller
mindre indviklede servsmørende Apparater.
Heraf haves mange forsk. Former, saaledes f.
Eks. et Glas med Olie, lukket med en
Træprop, hvori der er et Hul. Glasset sættes i
omvendt Stilling paa Lejet, og en Metalstift, der
passer med noget Spillerum i Proppens Hul,
gaar ned gennem dette og hviler med sin nedre
Ende paa Akslen. Ved dennes Rystelser under
Maskineriets Gang lokkes Olien langsomt ud og
siver langs Stiften ned til Akslen. Olietilførslen
ophører, naar Akslen staar stille, hvad der
er en Fordel. Endvidere haves S. med
Bomuldsvæge, der suger Olien op ved
Haarrørsvirkningen og lader den sive ned til Akslen. Ved
Vægesmøring vil Olietilførslen vedblive, selv om
Akslen standser, og Olien vilde altsaa spildes
under Stilstanden, hvis man ikke tog Vægen op,
naar der standses. Nu bruges ogsaa mek. S.,
som pumper ell. presser Olien derhen, hvor den
skal bruges, selv om der her hersker et stort
Tryk, f. Eks. ind i det Indre af en
Dampcylinder til Smøring mellem Stempel og
Cylindervæg. Det mest kendte af disse er Mollerup’s
S. Der bruges ogsaa Gentralsmøreapparater. Et
saadant kan ved et Rørsystem fordele Olien til
mange Lejer o. a. Slidesteder.
S. C. B.
Smøreksporten fra Danmark er fra en
ringe Beg. siden 1870’erne blevet af den
allerstørste Bet. for alle danske Landmænd. Indtil
Midten af 19. Aarh. var Prisen paa Smør ofte
kun 70—95 Øre pr kg. Fynsk og holstensk Smør
omtaltes som det bedste. En Del af det simplere
Smør eksporteredes til Norge, og det bedre gik
over Kiel og Hamburg til England. Krigen
1848—50 gav Stødet til, at man søgte at frigøre sig
fra Hamburg, og Købmændene prøvede
derefter af og til at sende smaa Sejlskibsladninger
direkte til England; men nogen egl. Gænge fik
den danskei Smørhandel dog først efter 1865, da
det kgL danske Landhusholdningsselskab fik et
skotsk Rederi til at oprette en regelmæssig
ugentlig Dampskibsfart mellem Kjøbenhavn og
Leith.
I lang Tid blev der handlet med Smørret
ligesom med Korn o. a. holdbare Varer.
Paa Herregaardene gemtes alt Sommersmørret,
til Grossereren om Efteraaret kom og købte det
altsammen paa een Gang, hvorimod de mindre
og mellemstore Producenter solgte Smørret paa
nærmeste Torv ell. leverede det, naar det var
dem belejligt, til deres Købmand, som
afregrede det i Kontrabogen. Købmanden sorterede
og omæltede Smørret, som derefter ved en
Mæglers Mellemkomst solgtes til en Grosserer.
Denne eksporterede det til England, hvor det
af Kommissionærer solgtes til Grossister, der
atter solgte det til Detaillisterne.
Senere gjorde enkelte Grosserere
Smørhandelen til deres Specialitet og lod sig Smørret
fra Herregaardene levere Uge efter Uge eller
oprettede Pakkerier, hvor Omegnens Bønder
visse Ugedage mod kontant Betaling kunde
aflevere Bøttesmørret, der sorteredes, omæltedes
og sloges i Dritler for straks at afsendes til
England. — Disse danske Smørgrosserere fandt
snart Fordel i at omgaa de eng.
Kommissionærer og derimod ved personligt Besøg knytte
direkte Forbindelser først med de eng. Grossister
og senere ogsaa med Detaillisterne, med hvem
Handelen ordnedes saaledes, at de hver Onsdag
telegraferer til de danske Eksportører, hvor
meget Smør der næste Dag skal sendes med
Dampskibet (frit om Bord). Englænderne betaler
Fragten, og Prisen retter sig efter Kbhvn’s
Notering paa Afskibningsdagen. — Smørret er
saaledes solgt ved frit-om-Bord-Handelen, forinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
