- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snapsting - Snare (Fælde) - snare (Fiskeredskab) - Snarrer - Snarøen - Snau - Snavegedde - Snayers, Peeter - Sne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Herredstingene), som holdtes efter Jul ell.,
hvad der kom ud paa det samme, efter
Helligtrekongersdag 6. Jan. Navnet er særlig kendt
som knyttet til Viborg Landsting
(Snapslandstinget den anden Lørdag efter
Helligtrekonger), men brugtes ogsaa i store Dele af
Jylland om de første Byting og Herredsting i det
ny Aar. Enkelte Steder anvendtes der andre
Navne, f. Eks. Drikting (s. d.). I Viborg By
synes der at være holdt S. ogsaa om
Efteraaret, men alm. var dette i hvert Fald ikke.
S. var altid stærkt besøgt, hvad i ganske særlig
Grad gjaldt om Snapslandstinget i Viborg, der
regelmæssig samlede en stor Del af den jyske
Adel, og i Forbindelse med hvilket der ogsaa
holdtes Marked og Omslagstermin (indtil 1671).
Grunden til dette stærke Besøg er uden Tvivl
til Dels at søge i, at S. i Middelalderen fulgte
efter Julehelgen, der varede over en Maaned
og nærmest var en Retsferie (se Helg), men
det er muligt, at ogsaa andre Forhold, hvis
Rødder rækker meget langt tilbage i Tiden,
har gjort sig gældende. Ordet er tidligere
blevet forklaret saaledes, at Snap- skulde være
dannet af Forbogstaverne i de latinske Ord:
sessio novi anni prima (ɔ: det første Ting i det
ny Aar), men denne Forklaring er sikkert
urigtig.
P. J. J.

Snare af Messing-, Jern- ell. Staaltraad
(hyppigst Telefontraad) er et af Krybskyttens
farligste Vaaben. Anvendes fortrinsvis over for
Raavildt og Harer. Af Traadens ene Ende dannes
en Glideløkke, den anden Ende fastgøres til
Træer ell. Buske paa Steder, hvor Vildtet har
sin Gang, hyppigst i Hegn og Buskadser, saa S.
falder sammen med Kviste og Ris. Under
Bestræbelsen for at frigøre sig trækker Offeret
den tynde, elastiske Metaltraadsløkke sammen
om Halsen paa sig og kvæles. — S. til Fangst
af Agerhøns og Kramsfugle bestaar af
sammenslyngede Hestehaar, der for Agerhønens Vedk.
anbringes i Markfurer ved Hjælp af Smaapæle,
og for Kramsfuglenes i Skov og Krat, ophængt
i Rammer af Røn- ell. Pilegrene, de saakaldte
»Doner«. Al Snarefangst er forbudt i Danmark.
S. F.

snare (snøre) Gedder, se
Fiskeredskaber, S. 153.

Snarrer, d. s. s. Misteldrossel (Turdus
viscivorus
), se Drossel. S. 438.

Snarøen, Bærum Herred, Akershus Fylke,
kaldes den yderste, sydligste Del af Halvøen
Fornebolandet, som ligger 4 km V. f. Oslo. Paa
S. er der talrige Villaer, tilhørende
Hovedstadens Beboere. Ved et et Par Hundrede m bredt
Eid er S. forbundet med Fastlandet. Der er
Automobilruteforbindelse og
Dampskibsforbindelse med Oslo. Ved Snarøsundet er den skilt
fra Grimsøen. Den nærmeste Jernbanestation er
Lysaker.
M. H.

Snau (Snov), Betegnelse paa en ældre —
nu udgaaet — Type af mindre Orlogsskibe,
armerede med faa og lette Kanoner. S. havde opr.
2, senere ogsaa 3, Master. Typen svarede i Beg.
til »Brig«, senere løb den over i Letfregats- ell.
Korvettypen. Jævnlig finder man saaledes i
Arkiverne fra 18. Aarh. det samme Skib betegnet
snart som S. og snart som Fregat. —
Snaumast, et Spir, anbragt paa Agterkant af store
Skibes Stor- og Fokkemast, hvortil Masteliget
af henholdsvis Store- og Forregaffelsejl
fastgøres.
C. B-h.

Snau.
Snau.


Snavegedde er et Lokalnavn for
Tangsnarren; se Hundestejle.

Snayers [snajərs] (Snaijers), Peeter,
flamsk Maler, f. 1592 i Antwerpen, d. 1667 i
Bryssel, hvor han fra 1628 var Hofmaler hos
Ærkehertug Albrecht, var Elev af Seb. Vrancx
og dyrkede ligesom denne Slagmaleriet. Hans
tidligste Arbejder virker hovedsagelig som
Landskabsbilleder med en livlig Staffage af
Rytterfægtninger, Plyndringsscener. Jagtliv o. l.
Senere, da han som Hofkunstner blev »officiel«
Bataillemaler, maatte den friere kunstneriske
Anordning vige for Kravet om topografisk og
strategisk Nøjagtighed og Anskuelighed i de
store Lærreder. Terrainet udbreder sig
landkortagtig; paa denne vide Scene fremstiller S.
Slaget i en Række detaillerede Optrin, hvor
Helhedsvirkningen gaar tabt. Hovedværker af
S. findes i Bryssel (Belejringen af Courtrai,
Slaget ved Prag. Hochst o. a.), i de habsburgske
Samlinger i Wiens og Madrids Museer samt
endvidere i Dresden og Berlin (»Skovvej«).
(A. R.). A. Hk.

Sne. Naar en Luftmasse afkøles til en Temp.
under Dugpunktet, og dette ligger under
Frysepunktet, fortættes en Del af dens Indhold af
Vanddamp til Iskrystaller; foregaar denne
Fortætning under saadanne Omstændigheder, at
Iskrystallerne falder helt ned til Jordens
Overflade, som ellers Regnen gør, kaldes de S. De
enkelte Iskrystaller har en noget forsk. Form
efter de Forhold, hvorunder de dannes.
Undertiden falder de som ganske fine Isnaale ell. som
smaa Korn, undertiden som større Krystaller.
S. kan falde under meget forsk. Temp. ved
Jordens Overflade, fra mange Graders Frost til
8—10 Graders Varme; i sidste Tilfælde er S.
naturligvis dannet højere oppe i Luften, hvor
Temp. har været under 0°. Ved den saakaldte
Tøsne, som falder ved Temp. af 0° ell.
derover, hænger de enkelte Krystaller sammen i
store Klumper ell. Fnug, idet der paa
Krystallerne dannes ganske smaa Draaber af
Smeltevand, der virker som Klæbemiddel; man har
observeret Snefnug, som var 10 cm store.
Snedækket, som lægger sig paa Jorden, »fylder«
omtr. 10 Gange saa meget som den dertil
svarende Regn, d. v. s., at et Snedække, som f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free