Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneplov - Sneppe - Snepryd - Snerle (se Convolvulus) - Snerle (Plante) - Snerlefamilien - Snerleordenen - Snertingdal - Sneskade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pr Min.) og derved afskærer tynde Skiver af
Sneen og befordrer dem ind i en lige bagved
liggende Tromle; her gribes Sneen af et andet
Hjul, der roterer lige saa hurtig, men i modsat
Retning, og slynges derved ud gennem en
Aabning paa Siden af Tromlen. Hjulene drives af
en særlig Dampmaskine (paa c. 700 H. K.),
anbragt paa selve S., og S. føres ligesom ovf. frem
ved Lokomotiver. Med saadanne S. er der
opnaaet overordentlig gunstige Resultater ved
stærkt Snelæg (helt tilføgne Gennemskæringer)
— f. Eks. kan de arbejde sig frem i 3 m høj
Sne med en Hastighed af 15 km i Timen —, og
de anvendes en Del i Amerika og i de senere
Aar ogsaa i Europa (Alpebanerne, Bergensbanen
m. fl.). Konstruktionen er efterhaanden
forbedret af Leslie, som kun anvender eet Hjul
med Skovle, Jull selv o. a., og der er ogsaa
enkeltvis fremkommet Konstruktioner, der
afviger en Del fra den opr. I hosstaaende Figur
ses en Leslie’s roterende Sneplov for Skt
Gotthardbanen.
(A. O-d.). G. K.
Sneppe, se Snæppe.
Snepryd, Navn for Chionodoxa Luciliæ (se
Chionodoxa).
Snerle, se Convolvulus.
Snerle. Under dette Navn findes i Norden
2 Ukrudsplanter, Ager-S. (se Convolvulus)
og Gærde-S. (se Calystegia). Den første
er vedvarende og forekommer ofte som Ukrud
i Mark og Have og er overordentlig vanskelig
at udrydde p. Gr. a., at de vidtkrybende og
dybtgaaende Rødder med stor Lethed danner
Rodskud, ligesom ethvert løsrevet Rodstykke
udvikler sig til en ny Plante, hvorimod
Frøformeringen spiller en underordnet Rolle, dels
fordi der i det hele dannes lidt Frø, dels fordi
dette sjælden naar at blive modent, før
Afgrøden høstes. Hvor den forekommer i større
Mængde, anses den med Rette for en af de
skadeligste Ukrudsplanter, der ved at sno sig
omkr. Kornstraaene og trække disse ned kan
forringe Afgrøden i betydelig Grad, samtidig
med, at den besværliggør Høstarbejdet.
Udstrakt Dyrkning af Rodfrugter, der passes
meget omhyggelig med Renholdelse, hemmer den
noget; men kun ved godt gennemført Helbrak
med hyppig Pløjning, hver Gang efterfulgt af
Harvning, saa at den ingen Sinde faar
Lejlighed til at udvikle grønne Blade, er det muligt
at udrydde den.
Gærde-S. er ligeledes vedvarende. Om dens
Formeringsforhold gælder, hvad der er anført
for Ager-S. Den forekommer sjælden som
Markukrud, men den er en ret almindelig
Haveukrudsplante. Hvor den faar Indpas mellem
Frugtbuske og i Buskadser, er den
overordentlig vanskelig at udrydde. Det eneste
anvendelige Middel til dens Bekæmpelse bestaar i
vedholdende at skuffe ell. bortluge den, saa snart
dens grønne Skud viser sig over Jorden.
K. H-n.
Snerlefamilien, norsk Vindelfamilien
(Convolvulaceæ), tokimbladede og helkronede
Planter af Snerleordenen, en- ell. fleraarige
Urter, der ofte har Mælkesaft, Halvbuske ell.
Buske, sjælden Træer; Stænglen ell. Grenene er
hyppig slyngende (til venstre). Bladene er oftest
hele, men kan ogsaa være haand- ell. fjerdelte.
Blomsterne, som sidder enkeltvis ell. i
akselstillede Stande, er gerne store og smukke. De er
tvekønnede, regelmæssige og femtallige.
Kronen er rør-, tragt-, klokke- ell. næsten
hjulformet; ofte er Lapperne meget utydelige. Meget
karakteristisk er Kronens Knopleje, idet den
i Knoppen er saaledes foldet efter Længden, at
kun fem, smalle og opefter tilspidsede Partier,
som følger Lappernes Midte, er synlige
udvendig, medens de mellemliggende Dele af Kronen
er indfoldede og i Farve, Behaaring samt i
Konsistens er forsk. fra hine; tillige er Kronen
snoet til højre. 5 Støvdragere, der er fæstede
ved Grunden af Kronrøret; inden for disse
findes en Honningring. Frugtknuden bestaar af to
Frugtblade, hvert med to Æg, og Frugten bliver
oftest en Kapsel. Frøhvide ringe ell. kødet;
Kimen er krum og har foldede samt ofte
tolappede Kimblade. S. tæller over 800 Arter og
findes i alle Verdensegne undtagen de koldeste;
særlig talrige er de i det tropiske Asien og
Amerika. Om den som en Gruppe af S. opfattede
Silke-Gruppe se Silkefamilien.
A. M.
Snerleordenen (Convolvulales),
tokimbladede og helkronede Planter, mest Urter med
spredte Blade uden Akselblade. Blomsterne er
regelmæssige, undersædige og 5-tallige, oftest dog
med mindre end 5 Frugtblade. Hertil:
Polemoniaceæ, Snerlefamilien og
Silkefamilien.
A. M.
Snertingdal, Herred, Toten, Vardal og
Biri Sorenskriveri, Opland Fylke, 219,29 km2
med (1920) 2175 Indb. S. omfatter S. Sogn af
Biri Præstegæld med de to Kirker Legaard og
Nykirke. S. gennemstrømmes af Stokkeleven,
som løber i Retning V. mod Ø. og falder ud i
Mjøsen 15 km N. f. Gjøvik, Elven danner midt
i Dalen den 3 km lange og smalle Ringsjøen,
397 m o. H. Dalen er temmelig trang, begrænset
i Nord og S. af skovklædte Højder, som paa
Sydsiden naar op i 600 m. Paa Nordsiden er
Fjeldene højere og Terrainet i det hele mere
kuperet, baade her og længere i NV. er
Herredet opfyldt af Myrer og gennemskaaret af
talrige Bække. Strandhakhøgda, trigonometrisk
Punkt, naar op i 643 m, Mushaugen 730 m og
Aaskar høgda 839 m. S. omgives af Herrederne
Biri, Vardal, Fluberg, Nordre Land, Torpa og
Faaberg. Gennem Dalen gaar der nu en
udmærket Hovedvej, som befærdes af Bilruter, der
gaar til Finden i Torpa. Vejen gaar paa Elvens
Nordside, og her ligger ogsaa den tætteste
Bebyggelse; Vej fører fra Legaard i SV. langs
Vestsiden af Landaas Vand til Fluberg Kirke
ved Randsfjorden, ligeledes fører Vej vestover
til Dokkas Dalføre. Jordbrug, Fædrift og
Skovbrug er de vigtigste Næringsveje. Af Arealet
er 20 km2 Ager og Eng, 3,47 km2 Udslaat og
Havnegange, 144,9 km2 Skov, 27,8 km2 Ferskvand.
Resten er Udmark og Myr. Af industrielle
Anlæg mærkes: flere Møllebrug, Ysterier,
Savbrug og en Brændtørvfabrik. — Antagen Formue
1920 var 10,6 Mill. Kr. og Indtægt 178270 Kr.
M. H.
Sneskade paa Skoven fremkaldes derved, at
Sneen falder afvekslende som Tøsne og som
Frostsne; den kan da ophobes i saa stor Mængde
paa Træernes Grene, at disse brydes af
Vægten, ell. at hele Stammen bøjes ell. knækkes;
S. optræder oftest paa Bjergskraaninger og i
tætte Bevoksninger, især af de vintergrønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
