- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneskade - Sneskimmel - Snesko - Sneskred - Sneskærm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naaletræer. I Danmark har det vist sig, at
Bjergfyr og Hvidgran lider mest af S., medens
Løvtræer ofte rejser sig igen, naar Sneen er
smeltet.
C. V. P.

Sneskimmel (Calonéctria graminicola [I.
B. & B.]) er en Svamp, der optræder i
Vintersæd-, Kløver- og Græsmarker ved Tøbrudstid
efter snerige Vintre, især paa saadanne Steder,
hvor Sneen har ligget længe (langs Hegn o. l.).
De døde Planter lægger sig som et tyndt
papiragtigt Lag hen over Jordoverfladen; paa og
mellem de syge og døde Planter træffes
Svampens Mycelium som en løs vatagtig ell.
spindelvævsagtig Filt, hvis Farve er hvidgraa, ofte
med et rødligt Skær ell. med blegrøde Pletter.
Hvor den røde Farve findes, kan man under
Mikroskopet paavise talrige,
halvmaaneformede, oftest 4-cellede Knopceller (Fusarium
minimum
, Fckl., i tidligere Tid benævnt Lanosa
nivalis
Fr.). Sygdommen udvikler sig mest
ondartet, naar Sneen falder uden forudgaaende
Barfrost, og naar Bestanden er tæt og frodig
ved Sneens Komme. I de visne Blade og
Bladskeder udvikles siden Sporehuse af Calonectria
graminicola
, som modner og spreder deres
Sporer i Maj—Juni; der er derfor Mulighed for, at
baade Sæksporer og Knopceller kan overføres
til Kernerne af sunde Vintersædplanter i
Tiden mellem Blomstring og Modning, og derved
betinge Saasædsmitte. Jordsmitte spiller
efter det foreliggende en mindre Rolle.
Foruden S. kan Svampene ogsaa fremkalde andre
Sygdomsformer som abnorm Spiring, især hos
Vintersæden, Fodsyge og mangelfuld
Kerneudvikling; for Fremkomsten af Fodsyge og slet
Kerneudvikling spiller dog andre
Fusarium-Arter, særlig F. culmorum, en større Rolle.
Som Midler mod S. kan nævnes:
Afsvampning af Saasæden, helst med kvægsølvholdige
Midler, Frasortering af Smaakorn, Tørring af
Saasæden, Kontrol af Sneskimmelsmitte i
særlige Spireapparater, Afhugning ell. Afgræsning
af for svær Vintersæd om Efteraaret,
Opharvning af Vintersæden i det tidlige Foraar, samt
Spredning (Bortsmeltning med Chilisalpeter)
af Snedriverne om Foraaret. (Litt.: F.
Kølpin-Ravn
, »Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne«, 2. Udg. ved C.
Ferdinandsen
1922, S. 110—121).
(F. K. R.). C. F.

Snesko kaldes nogle ejendommelige
Færdselsmidler, som anvendes af Indianer-Stammer
i det nordlige Nordamerika. I Alm. bestaar S.
af en let Træramme med en, to, ell. fl.
Tværtræer, hvori er udspændt et Netværk af
Skindremme. Den Del af Netværket, som Foden skal
hvile paa, er ofte temmelig aaben og af særlig
svære Remme, og der er Løkke og Baand til
Fastgøring af Foden. Der findes en Mængde
forsk. Former af S., fra cirkelrunde til aflange
og spidst afsluttede bagtil ell. i begge Ender.
Ved Hjælp af S. færdes Indianerne paa dyb
Sne. Jægerne har i S. et fortrinligt
Hjælpemiddel, der gør det muligt at indhente
Rensdyr o. a. Hjorte paa Sneen. I Kanada bruges
S. ogsaa meget af hvide Jægere og
Sportsmænd. S. er typisk for de nordlige Skovegnes
Indianere. I den aabne Prærie har Indianerne
derimod ikke brugt S. Heller ikke er dette
Færdselsmiddel alm. udbredt hos Eskimoerne,
selv om nogle af de centrale og vestlige
Eskimoer anvender det. I Asien findes S. i Brug
længst mod NØ. hos Tschuktscherne. Meget
primitive S. kendes fra visse Indianerstammer
i det vestlige U. S. A. samt fra Ainuerne i det
nordligste Japan. I Skandinaviens Bjerge har
Bønderne fra gl Tid anvendt saakaldte
»trugor«, meget simple S. af Træ ell. Vidjer, og
lgn. Former kendes fra det nordlige Spanien. I
største Delen af det nordlige Asien og Europa
erstattes S. af Ski (s. d.). (Litt.: Mason,
Primitive Travel and Transportation [Rep. U.
S. Nat. Museum, 1894]; Hatt, Moccasins and
their relation to arctic footwear
[Mem.
American Anthr. Association
, 1916]).
G. Ht.

Snesko.
Snesko.


Sneskred, se Lavine.

Sneskærm paa en Jernbane, Anlæg til
Forhindring af Sneaflejringer i Sporet, som Regel
bestaaende af en Skærm, der under Fygning
opfanger Sneen, saaledes at den lægger sig foran
Banen i St f. at danne Driver paa denne.

Det ejendommelige ved et Snefog i Modsætning
til alm. Snelæg er, at Sneen blæser bort fra de
aabne Steder og lejrer sig, hvor der er Læ.
Gaar Foget hen over en Baneindskæring,
begynder det straks at bygge Driver ind paa
Skraaningskanten; Driverne bliver desto større, jo
længere Fygningen varer, og kan ende med
helt at lukke Indskæringen, saaledes at den
jævnes af i Højde med Terrainet. De lavere
Indskæringer, som hurtigst fyldes af
Tilbygningen, er under Sneforhold de vanskeligste, og
Snebeskyttelse tilvejebringes da først og
fremmest ved disse; i de dybere Indskæringer vil
Driverne sjældent naa at vokse ind over
Sporet, da Fygningen ophører forinden. Ved de
danske Statsbaner sættes i Alm. som en
praktisk Regel, at 3 m dybe Indskæringer ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free