- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
839

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneskærm - Snespurv - Snestopper - Snetryk - Sneugle - Sneum Aa - Sneværling - Sniatyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behøver at sikres, men dette vil meget ofte ikke
være tilstrækkeligt og overholdes ikke strengt,
navnlig ikke paa Hovedbanerne, der skal holdes
aabne selv ved
vedblivende Fygning.
Muligheden for Dannelse af
store Aflejringer vokser
med Udstrækningen af
det flade Land foran
Banelinien, altsaa med
Fygningsoplandet,
og det regnes gerne, at
en Drives Tværsnit,
maalt i Fogets Retning,
kan blive 3—5
Kvadratmeter for hver 100 m
løbende Oplandsdybde. —
Da Snelæg altid fremkommer med bestemte
Vinde, i Danmark nordlige og østlige, er det
som Regel kun den ene Side af en
Baneindskæring, der skal dækkes mod Tilfygning;
imidlertid kan det modsatte ogsaa være Tilfældet, i
Danmark har saaledes Baner i Retningen Ø.—V.,
bl. a. Roskildebanen, Snedækning baade N. f.
og S. f. Banelinier.

Hvor Foget møder en Hindring, et
Stengærde for Eksempel, vil der danne sig
Lærum foran og bag ved denne, og i disse
Lærum vil da Sneen lejre sig, indtil de er fyldte,
hvorefter Foget fortsætter uhindret over
Driven. Er Hindringen ganske aaben, f. Eks. en
Hæk, er det forreste Lærum gerne uden Bet.,
medens det bageste derimod kan være meget
anseligt og vise mægtige Aflejringer. Er
Hindringen høj og tæt, f. Eks. en Mur, vil
Tilfygningen til en Begyndelse holde sig foran denne,
og først efterhaanden som Driverne her vokser
op, vil Foget gaa over Hindringen og fylde
Lærummet bagved. Hver Hindring, som Foget
træffer, byder Aflejringsmuligheder efter de
Lærum, den danner, og kan opholde Foget,
indtil disse er fyldte, men yder derefter ikke
længere nogen Dækning for det bagved liggende
Land. — En S. skal netop tjene som en
saadan Hindring for Foget.

En simpel S. lader sig fremstille som en
Væg af gamle Sveller, der anbringes i
Banehegnet lige uden for Grøften, og denne
Form har tidligere meget ofte været anvendt.
Den har imidlertid den Mangel kun at
gøre Fyldest ved mere kortvarige Fygninger,
da Lærummet foran Skærmen temmeligt hurtigt
fyldes, og Foget derefter gaar over den; hvis
Vejret ikke bedager sig, vil Skærmen tilmed
gøre Skade, da Lærummet over Sporet forøges
med Skærmens Højde, og Driverne derfor her
kan blive saa meget desto større. Væsentlig
bedre Forhold opnaas ved højere Skærme, og
en Bræddeskærm paa 2,6 m Højde har i en
Aarrække været overmaade udbredt paa de
sjællandske Baner, hvor den imidlertid viste
sig alt for bekostelig i Vedligeholdelse. I vore
Dage anvendes for det meste Skærme i større
Afstand fra Sporet, saaledes at ogsaa
Lærummet bagtil kommer til Nytte. I nogle Tilfælde
bruges transportable Træskærme, opstillet paa
lejet Grund uden for Banernes Grænse, for at
Skærmene kan tages ned om Sommeren og de
indtagne Arealer atter frigives til Dyrkning.
Mere alm. bruges imidlertid faste Skærme; ved
de danske Statsbaner fremstilles Snedækningen
saaledes gerne ved en Jordvold med
Beplantning paa Toppen 25 m fra Sporet (Fig. 2).
Ogsaa en ren Beplantning af en passende Bredde
giver ypperlig Dækning, men den viser sig først
nyttig, naar den er vokset til, og maa ved
stadig Klipning; holdes tæt forneden. I egl.
Snedistrikter, højere Bjergegne f. Eks., maa
Sporet, for at holdes aabent, ofte overbygges med
et tæt Galleri, gerne udført af Træ med Stolper
og løse Flager, der tages ned om Sommeren af
Hensyn til de Rejsende. Undertiden
foretrækkes det at lægge Sporet i Tunnel gennem
Klippen, ofte med et Sommerspor uden for
Tunnelen til Brug i Turistsæsonen.
J. F.

Fig. 1. Snebælte med Svelleskærm i Afstand fra Banen.
Fig. 1. Snebælte med Svelleskærm i Afstand fra Banen.


Fig. 2. Snebælte med Jordvold i Afstand fra Banen.
Fig. 2. Snebælte med Jordvold i Afstand fra Banen.


Snespurv, d. s. s. Sneværling (Emberiza
nivalis
), se Værlinger.

Snestopper, Snegitter, Jernstativ, der
efter Byggeloven skal anbringes paa glatte
Tage for at hindre Sneen i ved Tøbrud at rutse
ned paa Gaden.

Snetryk kaldes den Belastning, man maa
regne med paa Tagværker o. l. Konstruktioner,
fra Sne. Her til Lands (og i Mellemeuropa)
regnes S. gerne til 75 kg pr m2 af en vandret
ell. svagt hældende Flade, aftagende til Nul
ved en Taghældning paa c. 45°. Ganske i Alm.
afhænger S.’s Størrelse af Stedets Breddegrad
og Højde over Havfladen. For Tyskland mener
saaledes Schaller, at man ved 500 m
Højde over Havfladen maa regne med 140 kg pr
m2, medens Frænell for Sveriges Vedk.
regner en c. 3 Gange saa stærk Voksen af S. med
Højden for nødvendig.
A. O-d.

Sneugle (nýclea nivea), se Ugler.

Sneum (Snedum) Aa, i det sydvestlige
Nørrejylland, udspringer fra et Kær paa Heden
Ø. f. Agerbæk Station (Faaborg Sogn, Skads
Herred, Ribe Amt), løber mod SV., for det
meste dannende Grænsen mellem Skads og
Gørding Herreder, og falder ud i Vesterhavet over
for Fanø c. 6 km N. f. Kongeaa. Aaen, ved hvis
Udløb der er Marskenge, fremkalder undertiden
store Oversvømmelser, som kan strække sig
langt op i Dalen og beskadige
Jernbanedæmningen. Af dens mange smaa Tilløb er
Holsted Aa, som falder i dens venstre Bred, og
som selv optager Ilsted Aa, det største. S.
Aa er i det hele c. 40 km lang og har et Opland
paa 509 km2.
(H. W.). M. S.

Sneværling (Emberiza nivalis), se
Værlinger.

Sniatyn [’snjatyn], By i polsk Vojevodi
Stanislawow, ligger ved den rum. Grænse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free