Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sognebaand - Sognebud - Sognefjorden - Sognefoged - Sogneforstanderskab - Sognekald - Sognekommission - Sognekommune - Sognekørsler ell. Sognerejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den norske Missions Tjeneste Tilladelse til uden
for de regelmæssige Gudstjenester og kirkelige
Handlinger at benytte Sognekirken til
gudstjenesteligt og andet opbyggeligt Brug.
K. Ø.
Sognebud betød i det ældre Sprog dels en
Præsts Sygebesøg (særlig med Nadveren), dels
en Person, der som borgerligt Ombud forrettede
Budtjeneste i et Sogn ved Besørgelse af Breve
fra vedk. lokale Myndigheder. Saadanne S.
kunde navnlig Sognefogden rekvirere bl.
Sognets Husmænd til Befordring af Breve fra
Øvrigheden til andre Byer i Sognet end den, hvor
han selv boede, ell. til fremmede Sogne.
P. J. J.
Sognefjorden, den længste af Norges Fjorde
paa Vestkysten, med mange Forgreninger, af
hvilke de mest kendte er Fjærlandsfjorden,
Sogndalsfjorden og Lysterfjorden mod N.,
Aardalsfjorden mod Ø. og Aurlandsfjorden med
Næreimsfjord (Nærøfjord) mod Syd. S. er,
regnet til Bunden af den egl. Hovedfjord, c. 140 km
lang; regnet til Bunden af Lysterfjord er den
176 km. Dens Areal er, maalt inden for
Telegrafkablet ved dens kun 3 km brede Munding,
c. 935 km2, hvoraf c. 100 km2 falder paa
Lysterfjord; dens Kystlinie er, naar alle Fjordarme
medregnes, c. 850 km. S. og navnlig dens
Sidefjorde er bekendte for deres storslagne Natur,
hvorfor Fjorden, der har gode
Dampskibsforbindelser med Bergen, i Turisttiden er stærkt
besøgt. Naar Jernbanen gennem Flaamsdalen til
Bunden af Aurlandsfjorden bliver færdig, vil de
indre Dele af S. komme i god Forbindelse med
Oslo over Bergensbanen.
(N. S.). M. H.
Sognefoged. Allerede i 16. Aarh. høres der
om S., men om disse allerede da har været
alm. udbredte over hele Landet, vides ikke, saa
lidt som der haves nærmere Oplysninger om
deres Funktioner, der rimeligvis har varieret
en Del fra Sted til Sted, men hovedsagelig maa
have bestaaet i Polititilsyn. Undertiden kaldtes
de i St f. S. for Bondefogder, men dette Udtryk
havde ogsaa andre Betydninger. En for hele
Landet ensartet Ordning af
Sognefogedinstitutionen blev gennemført ved Frd. 11. Novbr 1791,
der endnu danner Grundlaget for de
herhenhørende Regler. Herefter skal der beskikkes en
S. for hvert Sogn, saaledes at Sognet danner
Sognefogeddistrikt, men Administrationen anses
dog for berettiget til i større Sogne at beskikke
fl. S., hvad ogsaa jævnligt sker, ligesom
omvendt til at forene fl. Sogne til eet Distrikt. Det
er Amtmanden, der udnævner og afskediger S.,
men han skal nu forinden Udnævnelsen høre
Sogneraadet og vælge en bl. 3 af dette
foreslaaede Personer. Enhver Beboer af Sognet er
pligtig til at lade sig udnævne og udføre Hvervet i
mindst 3 Aar, men for Udførelsen ydes der et
vist Vederlag, der udredes af Amtskommunen,
jfr. nu L. Nr 275, 30. Juni 1922. S.’s Pligter
bestaar i Alm. i at udføre Politimesterens
Ordrer og bringe Øvrighedens Befalinger til
Befolkningens Kundskab, men han har ved Siden
heraf ogsaa at udfolde en mere selvstændig
Virksomhed, navnlig ved Haandhævelse af Ro
og Orden og Anholdelse af Forbrydere.
Desuden har Lovgivningen paalagt ham en Rk.
mere spec. Pligter, bl. hvilke kan nævnes, at
han bistaar Underretsdommeren ved Foretagelse
af Eksekution, Udpantning og Tvangsauktion i
visse særlige Tilfælde samt ved Udførelse af
Begyndelses- og Registreringsforretninger i
mindre Dødsboer. Det er endvidere, hvor ikke
anden Bestemmelse ef truffet, ham, der forretter
borgerlig Vielse, og han er saa godt som altid
tillige Lægdsmand. S. findes kun paa Landet.
Paa Bornholm er Benævnelsen undtagelsesvis
Sandemand.
P. J. J.
Sogneforstanderskab var Benævnelsen paa
det ved Anrd. 13. Aug. 1841 oprettede Organ for
Landkommunalforvaltningens nederste Led,
hvilket ved L. 6. Juli 1867 omdøbtes til Sogneraad.
(C. V. N.). P. J. J.
Sognekald er Benævnelsen paa et
Præsteembede, der bestaar af eet ell. flere Sogne, og
som betjenes af en Sognepræst og muligvis af
en ell. flere residerende Kapellaner.
(O. D.). V. H.
Sognekommission. Under
Forstanderskaberne paa Færøerne er der, hvor Kommunen
omfatter fl. Sogne, for hvert af disse til Førelse
af det nærmeste Tilsyn med Skole-, Fattig- og
Vejvæsen anordnet en saakaldt S., bestaaende i
Reglen af 3, undtagelsesvis af 5 Medlemmer,
valgte af Forstanderskabet, saaledes at 1 af
dem stedse tillige skal være Medlem af dette
(L. 28. Febr 1872 § 15). Se endvidere ndf.).
(C. V. N.). P. J. J.
Sognekommune er i Danmark Navnet paa
Primærkommunerne paa Landet. Ordet er
først kommet i Brug siden Landkommunallov 6.
Juli 1867, idet der forinden taltes om
Sogneforstanderskabsdistrikter. Ved Siden af S.
anvendes ogsaa Sogneraadskreds, der dog nu
forekommer sjældnere end tidligere. Spiren til
S. blev lagt ved Regl. for Fattigvæsenet paa
Landet 5. Juli 1803, der bestemte, at de
trængendes Forsørgelse skulde deles efter
Sognedistrikter, saaledes at saa mange Sogne, som
var forenede under eet Præstekald, skulde
udgøre eet Distrikt. Hvert Distrikt skulde have
sin egen Fattigbestyrelse, kaldet
Sognekommission, og sin egen Fattigkasse, hvis
Midler skulde tilvejebringes ved Ligning paa
Beboerne. De saaledes oprettede
Fattigkommuner, der 1814 efterfulgtes af Skolekommuner,
bestod indtil Anord. 13. Aug. 1841, der for første
Gang gennemførte en alm. Ordning af
Landkommunalvæsenet. I Henh. t. denne forsvandt
de særlige Kommuner for Fattigvæsen og
Skolevæsen, og Styrelsen af samtlige kommunale
Anliggender, derunder ogsaa de nævnte, overgik
inden for hvert af de tidligere Sognedistrikter til
et Sogneforstanderskab. Hermed var S. skabt,
men først Landkommunallov 6. Juli 1867, der
som ovf. nævnt ændrede Benævnelsen, gav dem
dog den endelige Afrunding ved for hver
Kommune at gennemføre en samlet Ligning af alle
kommunale Udgifter paa hele Kommunen. Ang.
S.’s nuv. Ordning henvises til Kommune og
Kommunestyrelse.
P. J. J.
Sognekørsler ell. Sognerejser er
Pligtkørsler, der af en Sognekommune kan
paalægges Kommunens Hartkornsbrugere til visse i
Lovgivningen (Frd. 26. Juni 1844 § 5) angivne
Formaal, hvortil bl. a. hører Istandsættelse og
Vedligeholdelse af Kirker, Opførelse,
Istandsættelse og Vedligeholdelse af Skolebygninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
