Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sohm, Gotthard Julius Rudolph - Sohn (tysk Malerfamilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sohm [zo.m], Gotthard Julius
Rudolph, tysk Retslærd, f. 29. Oktbr. 1841 i
Rostock, d. 16. Maj 1917 i Leipzig, 1866
Privatdocent i Göttingen, 1870 Prof. ekstraord. smst.,
s. A. Prof. ord. i Freiburg i. B., 1872 i
Strasbourg, 1887 i Leipzig. S. var en af den nyeste
Tids flersidigste og originaleste Retslærde:
Retshistoriker, Dogmatiker, Romanist,
Kirkeretslærer og Kirkehistoriker. Med indtrængende
Skarpsind og lysende Tankeklarhed forbandt han et
aandfuldt Storsyn over den hist. Udvikling; en
sjælden Viden, ogsaa paa det teologiske
Omraade, og vidtomspændende Lærdom forenedes med
en videnskabelig Fantasi og en næsten
digterisk Anskuen, der ogsaa prægede hans
Fremstilling og Sprog. Som Retshistoriker brød han
ny Vej, ikke mindst paa den frankiske
Retsordens Felter: »Der Prozess der Lex Salica«
(1867), det berømte, ufuldendte »Die Altdeutsche
Reichs- und Gerichtsverfassung. Erster Band.
Die Fränkische Reichs- und Gerichtsverfassung«
(1871. Nyt Optryk 1911. Oversat paa fr. af
Marcel Thévénin [1873]), »Fränkisches Recht
und römisches Recht. Prolegomena zur
deutschen Rechtsgeschichte« (1880) og Lex Ribuaria
et lex Francorum Chamavorum. Ex
monumentis Germaniæ historicis recusæ (1883); vigtige
retshistoriske Problemer behandlede han i »Das
Recht der Eheschliessung aus dem deutschen
und canonischen Recht geschichtlich entwickelt«
(1875), som mødte Modsigelse hos Emil
Friedberg i dennes Bog »Verlobung und Trauung«
(1876), der atter fremkaldte S.’s Svar »Trauung
und Verlobung« (1876), »Zur Geschichte der
Auflassung« (Festskrift til H. Thöl, 1879), »Die
deutsche Genossenschaft« (1889) og »Die
Entstehung des deutschen Städtewesens« (1890).
Efter Windscheid’s Udtræden af Kommissionen
til Udarbejdelse af en alm. borgerlig Lovbog for
Tyskland (1883) faldt Loddet paa S., der
udøvede betydelig Indflydelse paa Udkastet ved
dettes anden »Læsning«; i Afh. som »Ueber den
Entwurf eines bürgerlichen Gesetzbuchs für das
Deutsche Reich in zweiter Lesung« (1896), »Der
Gegenstand« — i S.’s, Ed. Hölder’s og E.
Strohal’s Festskrift til H. Degenkolb »Drei Beiträge
zum bürgerlichen Recht« (1905) — og
»Bürgerliches Recht« (i P. Hinneberg’s »Die Kultur der
Gegenwart« (II Afd. VIII 1906) behandlede S.
Spørgsmaal fra den borgerlige Rets Omraade;
S.’s »Der Gegenstand« fremkaldte E. I. Bekker’s
omfattende Protest-Bog »Grundbegriffe des
Rechts und Misgriffe der Gesetzgebung« (1910).
S.’s romanistiske Evner gav sig et glimrende
litterært Udslag i »Institutionen. Geschichte und
System des römischen Privatrechts« (1883, 17.
Opl., bearb. af Ludwig Mitteis, udg. af Leopold
Wenger 1923), en af de bedste
Romerretslærebøger, den nyere Tid har frembragt. S.’s
berømte »Kirchenrecht. Erster Band. Die
geschichtlichen Grundlagen« (1892), der hævder,
at Kirkerettens Historie er bestemt ved den
Grundtanke, at Kirkeretten er i Modstrid med
Kirkens Væsen, fremkaldte i Tyskland et Røre
omtr. som S. Kierkegaard’s sidste Skrifter i
Danmark og gav Anledning til en hel Litt.
M. Reischle, E. Friedberg, U. Stutz, W. Kahl
o. a. og i Norden G. Skagestad og E. Rohde —;
mod S.’s »Wesen und Ursprung des
Katholizismus« (1909) traadte Ad. Harnack i Marken med
»Entstehung und Entwickelung der
Kirchenverfassung und des Kirchenrechts« (1910), hvorpaa
S. svarede i et Forord til andet Aftryk af den
førnævnte Afh. (1912). I en Festgave til Karl
Binding (1914) offentliggjorde S. et Udsnit af
Kirkerettens anden Del, »Weltliches und
geistliches Recht«, men det geniale Arbejde er
forblevet en mægtig Torso; efter S.’s Død udgav
Erwin Jacobi og Otto Mayer »Das altkatholische
Kirchenrecht und das Dekret Gratians« (1918)
og 1923 den ufuldendte anden Del »Katholisches
Kirchenrecht«. Ualmindelig Paaskønnelse i den
teologiske Verden vandt S.’s beaandede
»Kirchengeschichte im Grundriss« (1887, 19. Opl.
1917. Oversat paa Norsk af J. D. Johnson med
Forord af Gisle Johnson [Oslo 1891, 2. Opl.
1900), paa sv. af A. Fernholm [Sthlm 1890]).
Ogsaa en lang Rk. mesterlige Afh., Anmeldelser o.
l. udgik fra S.’s flittige Pen. S. var en ædel og
idealistisk Personlighed. Med Mund og Pen,
som Foredragsholder og i talrige Smaaskrifter
virkede han ivrig for sociale Fremskridt fra sit
dybtreligiøse Stade. (Litt.: Frantz Dahl i
»Tidsskr. f. Retsvidenskab« XXX [1917] S.
388—95; Hans Fehr i »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte, Germanistische
Abteilung« XXXVIII [1917] S. LVIIII—LXXVIII;
»R. S. Gedenkworte« von F. Rendtorff, R.
Schmidt, A. Hauck und V. Ehrenberg
[Leipzig s. a.]; Frantz Dahl i »Juridiske
Profiler« [Kbhvn 1920] S. 119—29]).
Fz. D.
Sohn [zo.n], tysk Malerfamilie, 1) Karl
Ferdinand S., f. 10. Decbr 1805 i Berlin, d.
25. Novbr 1867. S. fulgte 1826 med sin Lærer
Schadow til Düsseldorf. Efter en længere
Udenlandsrejse, bl. a. til Italien, blev han 1832 Lærer
ved Düsseldorf-Akademiet. Hans mangeaarige
Virksomhed her (fra 1838 Prof.) satte sit Præg
paa Düsseldorf-Skolen. Han var lyrisk
Romantiker, øste sit Stof fra litterære Kilder (Tasso,
Goethe etc.), malede med Forkærlighed skønne
Kvinder og raadede over en Teknik, der fra den
Tids Standpunkt syntes fremragende ved
Farvernes bløde Sammensmeltning og den fine
Karnationsbehandling. Det stærkt sentimentale
og sødlige i hans Kunst føltes af Samtiden
som et Plus i Værdi. Hans Arbejder nød stort
Ry: »De to Leonora’er« (Raczynski-Samlingen),
»Hylas’ Rov« (et af S.’s første Værker), »Romeo
og Julie«, »Loreley«, »Tasso og de to Leonora’er«
(Oslo-Galeriet) etc. Mange Kvindeportrætter.
Hans Blomstringstid falder i 1830’erne og
1840’erne. Hans Sønner 2) Paul E. Richard (f.
1834) og 3) Karl Rudolph (1845—1908) var
ligeledes Malere; den sidste virkede især som
Portrætmaler (Storfyrstinde Sergius, Dronning
Victoria etc.). Sønner af ham og Maleren A.
Rethel’s (s. d.) Datter er 4) Alfred
S.-Rethel (f. 1875), uddannet i Paris under Cormon
og Dagnan-Bouveret, Landskabs-, Genre-,
Portrætmaler og Bogillustrator, og 5) Otto S.
Rethel (f. 1877 i Düsseldorf), Portræt- og
Genremaler). 6) J. A. Wilhelm S. (1830—99)
indtager ligesom sin Onkel og Svigerfader,
ovenn. K. F. S., en fremtrædende Plads blandt
de düsseldorfske Malere. Han studerede under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
