- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sollier, Paul Auguste - Solmaaler - Solmaaned - Solmaskine - Solmikroskop - Solmisation - Solmona - Solms, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Psychologie de l’Idiot et de l’Imbécile, der udk.
1891 og fl. Gange senere og oversat til forsk.
andre Sprog. S. knyttedes derefter til Facultetets
Sindssygeklinik 1891—94, var Konservator ved
Bicêtres patol. Museum 1891—95, Lærer ved
Sygeplejerskeskolerne 1888—95, men grundlagde
derefter et Nervesanatorium i
Boulogne-sur-Seine og ledede det 1897—1922. S. udnævntes til
Prof. i Psykologi ved Bryssels nye Univ. 1898
og ved Institut des Hautes Etudes de Belgique
1919. I Soc. Médico-Psychologique, der tidligere
havde prisbelønnet hans Arbejder, er S.
Præsident for 1926, men dette er kun et enkelt af de
talrige Selskaber, der har hædret ham. Under
Verdenskrigen ledede han Frankrigs største
Hospital for Nervelidelser (i Lyon). S.’s
videnskabelige Arbejder drejer sig om Psykologi,
Nervefysiologi, Psykiatri, de kroniske
Forgiftninger, Idioti, Epilepsi etc. Foruden talrige
Tidsskriftartikler har han skrevet en Mængde
Arbejder, for største Delen oversatte til andre
Sprog, deriblandt Le Problème de ta Mémoire
(1900), Le mécanisme des émotions (1905), La
Doute
(1909), Morale et Moralité (1912), Du rôle
de l’hérédité dans l’Alcoolisme
(1887), Les
troubles de la mémoire
(2. Udg., 1901), Genèse
et nature de l’Hystérie
(1897), L’hystérie et son
traitement
(2. Udg., 1914), Idiocy (1897), forsk.
Værker om Neurastheni og Traité clinique de
neurologie de guerre
(1918), for hvilket han fik
Prix Lallemand 1920, samt desuden (sammen
med Courbon) Pratique sémiologique des
maladies mentales
(1924).
J. S. J.

Solmaaler, se Heliometer.

Solmaaned, se Maaned.

Solmaskine er en Dampmaskine, hvori
Drivkraften tages direkte fra Solen, idet
Solstraalerne bringes til at opvarme en Kedel med
Vand, i St f. at man ved de alm. Dampmaskiner
udnytter Kullenes Forbrændingsvarme.
Franskmanden A. Mouchot byggede en saadan Maskine
i Algier 1860; han benyttede en stor, indvendig
forsølvet Metaltragt; naar Solstraalerne ramte
den, blev de kastede tilbage hen paa en
cylinderformet Vandkedel, anbragt i Tragtens Akse.
Maskinen blev 1888 forbedret af Svenskeren
John Ericsson, der navnlig indførte parabolske
Glasspejle i St f. de meget dyre Metalspejle. I
den nyeste Tid er der udført storslaaede Forsøg
ved Kairo 1913 af Amerikaneren Shuman; han
anvendte 5 store Spejle, 60 X 4 m, opstillede
vandret med Længderetningen i Nord—Syd og
drejelige efter Solens Stilling paa Himlen; paa
denne Maade kunde han levere Elektricitet til
Kairo til Priser, der meget vel kunde
konkurrere med de sædvanlige Elektricitetspriser.
Men ved Bedømmelsen af Maskiner af denne
Art maa det erindres, at de kun fungerer i
Solskin. De kan derfor kun finde Anvendelse i
Troperne og kun til Formaal, hvor der ikke
kræves Døgndrift. Man har f. Eks. tænkt sig
Muligheden af deres Anvendelse til
Overrislingsanlæg i Ørkenegne.
A. W. M.

Solmikroskop, en Art Laterna magica med
stærkere Forstørring end den sædvanlige, for
at Billedet paa Skærmen kan blive tydeligt, selv
om Genstanden, f. Eks. et mikroskopisk
Præparat, er meget lille. Ved den stærke Forstorring
er stærk Belysning af Genstanden nødvendig,
hvorfor Sollys er blevet benyttet, men andre
kraftige Lyskilder, f. Eks. en elektrisk
Buelampe, kan ogsaa bruges.
(K. S. K.). A. W. M.

Solmisation, den i Middelalderen benyttede
Metode til Indøvning af de musikalske
Intervaller, der tilskreves Guido af Arezzo ell. hans
Tid, og som til Benævnelse af Tonerne i de
sekstonige Heksakorder, hvori Tonesystemet
var inddelt, anvendte Stavelserne ut, re, mi,
fa, sol, la
(de saakaldte aretinske eller
guidoniske Stavelser), efter
Begyndelsesstavelserne i flg. Vers af en Hymne til
den hellige Johannes; Ut queant laxis | Resonare
fibris | Mira gestorum | Famuli tuorum | Solve
polluti | Labii reatum | Sancte Johannes;
Melodien til disse Vers begyndte for hver Linie et
Tonetrin højere. Benævnelserne var altsaa ikke
Navnet paa bestemte Toner, men paa de
enkelte Tonetrin inden for hver Heksakord.
Oversteg en Melodi nu de seks Toner, og man
saaledes maatte gaa over fra den ene
Heksakord til den anden, forandrede Tonerne deres
Navn i Overensstemmelse med deres
Beliggenhed i den ny Heksakord, hvorhos
Overgangstonen fik dobbelt Navn (f. Eks. la-mi) efter
dens Stilling i begge Heksakorder. Denne
Overgang kaldtes Mutation og gav Anledning
til en stor Rk. mere og mindre spidsfindige
Regler og Bestemmelser, der voldte de
syngende store Vanskeligheder. Senere tilføjedes som
Navn paa den syvende Tone Benævnelsen si,
der var dannet af Begyndelsesbogstaverne i
Sancte Iohannes. Andre Tider forsøgte at
anvende andre Stavelser som Benævnelse paa
Tonerne, hvilket gav Anledning til Systemer
som Bocedisation, Bobisation,
Bebisation, Damenisation, o. s. v. I 17.
Aarh. gik S. efterhaanden af Brug, men de
romanske Folk bibeholdt de aretinske Stavelser
som Navn paa Tonerne, idet Italien dog
ombyttede ut med do.
L. S.

Solmona, se Sulmona.

Solms [zålms], Hermann, Greve af
S.-Laubach, tysk Botaniker, f. 1842 i Laubach, d. 1915
i Strasbourg. Efter 1865 at have taget
Doktorgraden i Berlin, blev han 1868 Docent i
Botanik i Halle og 1872 ekstraordinær Prof. i
samme Fag i Strasbourg. Fra 1879—88 var S. ord.
Prof. ved Univ. i Göttingen, hvorefter han blev
Prof. og Direktør for den botaniske Have i
Strasbourg (indtil 1908). S. har foretaget mange
Rejser og udfoldet en mangesidig bot.
Virksomhed. Foruden over Kryptogamer har han
publiceret en lang Rk. Arbejder over parasitære
Fanerogamer, hvis morfologiske Forhold i
første Linie interesserede ham. Monografier over
systematiske Enheder har han behandlet,
saaledes især Korsblomstrede. Slægten Ficus og
dens mærkelige Kønsfordeling har S. fulgt ad
kulturhistorisk og biologisk Vej, ligesom han
har studeret adskillige andre Kulturplanters
Historie. Endvidere har S. publiceret Arbejder
over Plantegeografi, men mest fortjent har han
sikkert gjort sig ved de fytopalæontologiske
Forskninger, han udførte, og de vigtige
Publikationer, han udsendte derom. I denne
Forbindelse maa nævnes den paa Engelsk oversatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free