- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
951

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonne, Jørgen Valentin - Sonne, Ole Christian Saxtorph - Sonneberg - Sonneck, Oscar - Sonnemanm, Leopold - Sonnenburg - Sonnenfels, Joseph von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynde paa Istandsættelsen, skønt det synes at
være yderste Tid. Som i denne Frise
Liniekompositionen var væsentlig og af afgørende Værdi,
var den det i Grunden i hele S.’s maleriske
Værk. Den enkelte Figur var ham først og
fremmest et Led i Helheden, medens
Landskabets Linier og Farver er bærende for
Stemningen. S. blev aldrig Naturalist i samme
Forstand som Eckersberg og hans Elever; det ældre
Slægtleds Arbejden i Værkstedet laa ham dybt
i Blodet, og det er let at gøre Enkeltheder i
hans Billeder til Genstand for Kritik. Men han
havde i fuldt Maal det foregaaende Aarh.’s Sans
for Kompositionens Rytme og Stemningens
Enhed. I Forbindelse med hans dybe poetiske
Følelse hæver dette ham op blandt de bedste i
dansk Malerkunst.
P. J.

Sonne, Ole Christian Saxtorph,
dansk Landøkonom og Politiker, Søn af Provst
H. Chr. Sonne, f. 21. Apr. 1859 i Møgeltønder.
Allerede 14 Aar gl kom han til Landbruget, og
1880 tog han Landbrugseksamen. To Aar efter
blev han Leder af Landhusholdningsselskabets
Hvede- og Maltbygforsøg, som han forestod med
overlegen Dygtighed, og ved den store nord.
Udstilling 1888 var han Sekretær i
Landbrugsafdelingen, for hvilken Virksomhed han
hædredes med Fortjenstmedaillen i Guld. 1898
valgtes S. til Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad, og Aaret efter blev han
Medlem af den af Regeringen nedsatte
Landbrugstoldkommission. Han har udg. et Par
Smaaskrifter om Toldspørgsmaalet og var i sin Tid
en veltalende og slagfærdig Talsmand for en
moderat Landbrugsbeskyttelse. 1889 overtog
han Forpagtningen af Knuthenborg Avlsgaard,
som han opgav, da han 1907 blev Forpagter af
Rosenlund ved Sakskøbing; han fratraadte
denne Forpagtning 1919, men har stadig en
mindre Gaard, Grængegaard, i Forpagtning.

Den store Anseelse, S. nyder i Landbruget,
førte 1902 til hans Valg til Medlem af
Landstinget. Indtil Jan. 1904 stod han uden for
Landstingets Partigrupper, men traadte da ind i den
frikonservative Gruppe. I Febr 1908 under
Landstingets Forhandlinger om det kommunale
Valgretsforslag rettede S. imidlertid et skarpt
Angreb mod det ved den frikonservative
Gruppes Medvirkning tilvejebragte Valgretsforlig, og
samtidig udtraadte han af Gruppen, i hvilken
han dog atter genindtraadte i den flg.
Rigsdagssamling. I Efteraaret 1909 valgtes han til
Landstingets Formand; han røgtede Stillingen med
stor Dygtighed, men genvalgtes ikke 1910; 1918
udtraadte han af Landstinget, men var i Apr.
1920 Landbrugsminister i Ministeriet M. P. Friis.

Ved den sjældne Forening af praktisk og
teoretisk Dygtighed, stor Veltalenhed, stærk
Hukommelse, smidig og dog fast Forhandlingsevne
S. er i Besiddelse af, har han i de senere Aar
udført et meget stort Arbejde inden for
Landbruget. Under Verdenskrigen var han Medlem
for Landbruget af Erhvervenes Fællesudvalg og
deltog i fl. Rejser til England og Tyskland, han
valgtes i Decbr 1919 til Medlem af
Landhusholdningsselskabets Præsidium og i Juni 1925 af
Landbrugsraadets, han er Formand for
Vildmosekommissionen og Landbrugsmus., Statens
Repræsentant i og Næstformand for
Hedeselskabet samt Medlem af forsk. Kommissioner og
Tilsynsraad vedrørende Landbruget. Hans
omfattende Samfundsinteresse og store
Arbejdsevne er imidlertid ogsaa taget i Brug i
erhvervsmæssige ell. kulturelle Foretagender uden for
Landbruget, saaledes at mangfoldige Traade,
med hvilke han altid har nøje Rede, løber
sammen i hans Hænder.
H. H-l.

Sonneberg [’zånəbærk], By i den tyske
Fristat Thüringen i det tidligere Hertugdømme
Sachsen-Meiningen, 22 km NØ. f. Koburg ved
Thüringerwald, har (1919) 20764 Indb. Handels-
og Erhvervskammer, Amtsret. S. er en
betydelig Fabrikby med Fabrikation af S.-Varer,
Legetøj og Luksusvarer af Papirmasse, Træ, Ler,
Skifer, Porcelæn og Glas, stor Husindustri og
betydelig Udførsel. Paa Feilberg, 15 km S. f. S.,
brydes Skifer (til Grifler og Tavler) og Okker.
(Joh. F.). O. K.

Sonneck [’sånək], Oscar, amer. Musikforf.,
f. 6. Oktbr 1873, studerede i Tyskland (i
München hos Sandberger o. a. St.) og i Italien, blev
ved Hjemkomsten (1902) Leder af
Musikbiblioteket i Washington, siden Parthaver i
Schirmer’s kendte Forlag i New York. S., en
fremtrædende amer. Musikolog, har navnlig ydet
værdifulde, større og mindre, Bidrag til
Amerikas Musikhistorie, udg. forsk. Kataloger over
Musiklitteratur, Fagskriftet Musical Quarterly
(fra 1915) samt forfattet Artikler over ældre
europ. Musik — og nogle Bd lyriske Digte.
W. B.

Sonnemanm [’zånəman], Leopold, tysk
Politiker og Redaktør, f. 29. Okt. 1831, d. 30. Okt. 1909.
S. begyndte med at overtage sin Faders
Butiksforretning i Offenbach, som han omdannede til
en til Frankfurt henlagt Bankierforretning.
Stærkt politisk interesseret begyndte han 1856
at udgive en »Handelszeitung«, som i faa Aar
udviklede sig til den fortræffeligt redigerede og
efterhaanden saa indflydelsesrige »Frankfurter
Zeitung« (s. d.), hvis Eneejer han blev 1867. S.
var radikal Demokrat og en afgjort
Modstander af Preussen og den Bismarck’ske Politik.
Hans Blad blev derfor fl. Gange undertrykt og
han selv fængslet. 1871—84 sad han i den
tyske Rigsdag, hvor han talte og stemte mod
alle Tvangslove og oftere udkæmpede en skarp
Dyst med Jernkansleren. Hans Rigsdagstaler
foreligger samlet i »Zwölf Jahre im Reichstag«
(Frankfurt 1909). S. indtog en lang Aarrække
en ledende Stilling i Frankfurts
Kommunestyre, hvor hans Virksomhed navnlig satte Spor
i sociale Reformer. Endnu medens han levede,
blev der rejst ham en Marmorstøtte i
Frankfurts Bibliotek.
(K. V. H.).

Sonnenburg [’zånənbork], By i preussisk
Prov. Brandenburg, 10 km Ø. f. Küstrin, ved
Lenze, med (1919) 4037 Indb.
Johannitter-Ordenen havde 1514—1811 et Slot i S., som siden
blev Hovedresidens for den ny preuss.
Johannitter-Orden. Ø. f. Byen ligger et stort Tugthus.
Fabrikation af Metal- og Silkevarer.
O. K.

Sonnenfels [’zånənfæls], Joseph von.
østerr. Publicist, f. 1733 i Nikolsburg, d. 25. Apr.
1817 i Wien. S.’s Fader var en jødisk Lærd,
Lipmann Perlin, der ved sin Daab antog Navnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free