Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - spansk Væg - Spanter - Spar - Sparadrap - Sparagmit - Sparassis - Sparaxis - Sparbu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spansk Væg (fr. paravent, eng.
folding-screen) er en skærmbrædtlignende, flyttelig Væg,
som opstilles i et større Rum for at dele det i
fl. mindre; s. V. anvendes meget ved
Udstillinger og Kunstsamlinger til Ophængning af
Malerier.
(E. S.). C. B-r.
Spanter (Søv.) tjener til at give Skibet Form
og Styrke og kan betragtes som Skibets
Sideben, udgaaende fra Kølen, der er Skibets
Rygrad. De egl. S. ligger i et Plan lodret paa
Skibets Diametralplan, det midterste og bredeste
benævnes Midterspantet. I Skibets
Ender danner S. en større ell. mindre Vinkel med
Diametralplanet, de benævnes
Kantespanter. Paa S. befæstes Skibets Klædninger og
Dæksbjælkerne, der bærer Dækkene. I Træskibe
er S. dannet af to Lag, hvis enkelte Stykker
forløber hinanden, det ene bestaar af
Bundstokken, et buet Stykke Tømmer, der med Midten
af sin Bugt hviler paa Kølen, den forlænges
opefter med en ell. fl. Oplængere efter
Skibets Størrelse og øverst Hangeren; det
andet Lag bestaar nederst af Sitterserne,
der støder mod hinanden oven paa Kølens
Midte, opefter forløber de ligeledes i Oplængere
og ender i Stødholter. S. sammenboltes
til et Hele og fastholdes endvidere til Kølen ved
Kølsvinet, en svær Bjælke, der gaar fra
Stævn til Stævn langs Kølen oven paa S.
Kølsvin og S. boltes til Kølen med lange
Kobberbolte. Disse S. kaldes Fastespant, mellem
dem anbringes lettere byggede S.,
Fyldespanter. I Jernskibe er S. sammenbyggede
af Plader og Vinkler og bestaar af
Bundstok, der er en Plade, der gaar fra Kiming
til Kiming, og hvortil Spantevinklen
nittes; paa modsat Side af denne nittes
Kontravinklen, og oven over Bundstokken
nittes S. og Kontravinkel sammen. I større
Jernskibe haves ogsaa langskibs S., de saakaldte
Stringere, til at give langskibs Styrke. —
Spantebukke: Bukke, der benyttes til at
rejse S. paa Beddingen, hvor Skibet bygges.
Spanteloft: et stort Loftsgulv, hvorpaa
samtlige S. til et Skib opridses i fuld Størrelse.
Spanterids: en Tegning, der viser Formen
af alle Skibets S.
C. B-h.
Spar, se Spader.
Sparadrap, ældre Betegnelse for
Hæfteplaster, udstrøget paa Lærred.
Sparagmit (af gr. σπάραγμα, Brudstykke;
Navnet er indført af Esmark 1829) er en i
Skandinavien alm. anvendt Betegnelse for de
ældgamle (eokambriske), forsteningsfri
Sandstene. S. har rød, graa ell. gullig Farve, er ofte
meget grovkornet og delvis konglomeratagtig og
udmærker sig som Regel ved at være rig paa
Feldspatkorn. S. har sin Hovedudbredelse i et
bredt Strøg omkr. Gudbrandsdalen og
Østerdalen og videre mod Ø. ind i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Sparassis, se Blomkaalssvamp.
Sparaxis Ker., Slægt af Sværdliljefamilien,
fleraarige Urter med toradede, ridende og
sværddannede ell. bredt liniedannede Blade og
et Skaft med ret faa Blomster, der har et
tragtformet Bloster med kort Rør og næsten
ensdannede og flerfarvede Blade; Støvtraadene er
korte. C. 6 Arter (Kap). S. grandiflora (Delar.)
Ker. med lyserøde Blomster og S. tricolor
(Curt.) Ker., med gule og orange, sort tegnede
Blomster dyrkes begge i forsk. Varieteter.
A. M.
S. formeres ved Sideknolde, som til
Pottekultur lægges i Oktbr, fl. i hver Potte. Efter
Afblomstringen anbringes Potterne paa Friland,
hvor de henstaar uden at vandes indtil
Efteraaret. Knoldene kan ogsaa lægges paa Friland
i Oktbr paa en lun Rabat med varm,
sandblandet Jord. Om Vinteren dækkes de med Blade,
som fjernes, saa snart Faren for Nattefrost er
ovre. De omplantes hvert 3. Aar.
(L. H.). P. F.
Sparbu, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, 258,7 km2 med (1920) 2917 Indb., altsaa
11,3 pr km2 Land. S., der omfatter Mære og
Henning Sogne af S. Præstegæld, begrænses af
Herrederne Inderøy, Beitstad, Egge, Ogndal og
Værdal. S. ligger S. og SØ. f. Ladestedet
Steinkjer og støder mod V. til Trondhjemsfjordens
Arme, Steinkjerfjorden og Borgenfjorden,
almindeligvis kaldet Borgen. Herredet har sin
største Udstrækning fra V. mod Ø. med en mod
Ø. stadig aftagende Bredde. Nogenlunde paa
Midten af Sydgrænsen skærer det temmelig
store Leksdalsvand (c. 6,4 km2 inden for S., 83 m
o. H.) sig ind i Herredet, som deles i 2
Hoveddele ved dette Vand og dets Afløb, den mod
NV. og N. til Steinkjerfjorden løbende Elv
Figga. De bedst dyrkede Egne inden for Herredet
er Figgas Dalføre samt Partiet langs
Borgenfjorden saavel som mellem denne Fjord og
Steinkjerfjorden. For øvrigt bestaar Herredet
hovedsagelig af Aas og Fjeldstrækninger, hvis
højeste Partier findes Ø. f. Figga og
Leksdalsvandet. Af herværende Toppe kan nævnes
Selistensberget (551 m), Ivermyrtjernhaugen (500
m) og Høgmanden (498 m).
Fjeldstrækningerne er som Regel nogenlunde flade samt for
største Delen skovklædte. Den bedste Skov findes
i Herredets sydøstlige Del og paa Skraaningen
mod Leksdalsvandet. Inden for Herredet findes
temmelig mange Myrstrækninger, bl. hvilke
særlig maa nævnes Mæresmyren, der indtager
et stort Areal (4,5 km lang og op til 1,6 km
bred), er lavt liggende og støder i sin søndre Ende
til Borgenfjorden. Den anses i hele sin
Udstrækning skikket til Dyrkning, og Opdyrkningen er
nu paabegyndt. Herredet er vel skikket for
Agerbrug, hvilket ogsaa drives som
Hovednæringsvej. Ved Siden heraf indtager Fædrift en
fremragende Plads, men ogsaa Skovdrift og til Dels
Fiskeri er af Bet. Af Arealet er 34,2 km2 Ager
og Eng, 88,9 km2 Skov, 8,54 km2 Ferskvand.
Resten er Udmark og Myr. I Borgenfjorden
foregaar undertiden et ganske betydeligt
Sildefiskeri. Inden for Herredet er der fl. Steder
fundet Kobbermalme; men der er ikke nogen
Grubedrift. Paa fl. St. udvindes Klæbersten ell.
Grøtsten, som den her alm. kaldes, og paa
Gaarden Lein i Nærheden af Steinkjerfjorden
er et Marmorbrud, der bl. a. har leveret en Del
Marmor til Trondhjems Domkirke. Af
industrielle Anlæg mærkes fl. Uldspinderier,
Cementfabrikker, fl. Savbrug og Høvlerier,
Tørvstrøfabrikker og Mejerier. Af større Gaarde kan
nævnes Mære, hvor der er Landbrugsskole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
