- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
101

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spøgelser - Spøl - Spörer, Friedrich Wilhelm Gustav - Spørgsmaalstegn - Spøttrup - Sq. - Squalida - Squalodon - Squalus - Squama - Squamipinnes - Squamæ - Squarcialupi, Antonio - Squarcione, Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralfrankrig; de er alle overmaade følsomme
over for Kulde. Australien er vistnok for
Øjeblikket det Land, hvor de er stærkest udviklede.
I palæozoiske Dannelser findes en Del
kæmpemæssige, c. 1/2 m store, Insekter, som man har
kaldet Protophasmidæ, men deres Slægtskab
med S. er tvivlsomt. S. kendes fra Rav og fra
Tertiærdannelser, men ikke fra mesozoiske
Dannelser.
C. W.-L.

Spøl, d. s. s. Bærme.

Spörer [’∫pø.rər], Friedrich Wilhelm
Gustav
, tysk Astronom, f. 23. Oktbr 1822 i
Berlin, d. 7. Juli 1895 i Giessen, studerede i
Berlin, fik 1846 en Lærerstilling i Bromberg,
senere i Penzlau og kom 1849 til Anclam, hvor
han virkede, til han 1874 blev ansat ved det
nyoprettede astrofysikalske Observatorium i
Potsdam. 1894 tog han sin Afsked. S. har
vundet sig et agtet Navn som en samvittighedsfuld
og ivrig Iagttager af Solpletter. Hans
Observationer strækker sig fra 1860 til 1894, og de vil
have blivende Værd for Studiet af Solpletternes
Egenbevægelse. Observationerne er publicerede
i 6 Bd, de to første er udgivne af
»Astronomische Gesellschaft«: »Beobachtungen der
Sonnenflecken zu Anclam« (1874, 1876), en Del af disse
var udgivne allerede i Anclam (1862, 1863, 1868);
de fire øvrige Bind indeholder hans Observationer
fra 1871 og er samlede i »Publikationen des
astrophys. Observ. zu Potsdam« (Bd I, II, IV og
X, 1879—94). S. benyttede den saakaldte
Projektionsmetode og havde fra først af meget
smaa Hjælpemidler til sin Raadighed. Af sine
Observationer udledede S. nøjagtigere Værdier
for Solens Rotationselementer og gav en bedre
Bestemmelse af den af Carrington fundne
empiriske Lov for Solens Rotationstid, ligesom
han først gav en mere indgaaende Beskrivelse
af Solpletterne i Løbet af en Solpletperiode
(S.’s Lov, se Solen, S. 909).
J. Fr. S.

Spørgsmaalstegn, se Skilletegn.

Spøttrup, Hovedgaard i Rødding Herred
NV. f. Skive, forekommer første Gang 1404, da
den skødedes til Viborg Bispestol af Hr. Joh.
Skarpenberg, hvis Morfader Hr. Niels Bugge
den antages at have tilhørt. S. blev styret af
biskoppelige Fogeder og menes at være bleven
brændt 1534 af Skipper Clement. 1559
forlenedes Rigsmarsken Otto Krumpen med S., og 20
Aar senere fik Henrik Below den som et
arveligt Len. Gennem en Række skiftende Ejere kom
den i Hænderne paa Kammerraad Mathias
Richter, der 1776 købte den for 39800 Rdl. 1784
vurderedes den til 45000 Rdl., da den
mageskiftedes til Peter Nissen, hvis Søn Nis Nissen
overtog den 1803 for 61500 Rdl. Denne Ejer
drev en betydelig Studeopdrætning paa S., der
ved hans Død 1848 gik over til et Konsortium,
af hvilket 1855 Niels Brejnholt blev Eneejer.
1874 solgtes den for 250000 Kr. 1900 overgik
S. ved Tvangsauktion til Vallø Stift, der 1903
solgte den for 175000 Kr. S. er en af Danmarks
ejendommeligste og var — indtil ovenn. Brejnholt
lod indrette et Brænderi i Nordfløjen — en af
dets bedst bevarede gamle Gaarde. Store Partier
af den er middelalderlig Bygning. Den bestaar af
3 sammenbyggede Fløje paa 3 Stokværk og har
hvælvede Kældere og til Dels hvælvede Rum i
1. Stokværk. Mod Vest forbindes Nord- og
Sydfløjen ved en Mur — omtr. 2 m svær og 7 m
høj — med et 3 Stokværk højt Porttaarn paa
Midten og med en Vægtergang ovenpaa, der
forbinder de to Fløje. I Borggaarden to
Trappetaarne, et rundt og et firkantet. Trods Forfald
og Omdannelse (store Vinduer blev sat ind i
Slutn. af 18. Aarh.) er S. dog endnu en af
Danmarks bedste Typer paa en middelalderlig
Borg; det har flere Gange været paa Tale, at
Staten skulde købe den. S. har opr. været
omgivet af dobbelte Volde og Grave, som endnu
delvis er bevarede paa Nord- og Østsiden og er
af betydelig Højde (omtr. 8 m).
B. L.

illustration placeholder
Spøttrup.


Sq. (sq.), ved eng. Fladeangivelser
Forkortelse af square.

Squalida [skva-], se Hajer.

Squalodon [skva’lodån], en Slægt af uddøde,
primitive Tandhvaler, hvis Fortænder og
forreste Kindtænder var spidse og kegleformede,
medens de bageste Kindtænder havde en
sammentrykt, trekantet Krone med savtakkede
Rande. S. er funden i oligocæne og miocæne
Aflejringer (bl. a. i Jylland).
J. P. R.

Squalus [skva.-], se Pighajer.

Squama [skva.-], se Krebsdyrene og
Malacostraca.

Squamipinnes [skva-], se Skælfinnefisk.

Squamæ [skva.-], se Skæl.

Squarcialupi [skwart∫a’lupi], Antonio, med
Tilnavn »degli organi«, ital.
Orgelspiller fra Midten af det 15. Aarh., var Organist
ved Domkirken i Firenze og stod i saa stort Ry,
at læg og lærd fra alle Lande strømmede til for
at høre hans Kunst. Hans Dødsaar sættes til
c. 1475.
A. H.

Squarcione [skwar’tsione], Francesco,
ital. Maler, f. 1397 i Padova, d. efter 1468, var
opr. Skræder og omtales som saadan endnu
1423, men som Maler først 1429; han blev
optagen i Malernes Lav. Ved Rejser i Italien og
Grækenland havde han dels samlet, dels
eftertegnet talrige Kunstværker, særlig antikke, og
var derved kommen i Besiddelse af en
betydelig Kunstsamling, der blev et værdifuldt
Studiemateriale for den Kunstskole, han dannede i
sin Fødeby. Ikke mindre end 137 Elever skal
være udgaaede fra dette »Akademi«, som S.,
der hædredes med Navnet »Kunstnernes
Fader«, ledede, og hvor der ikke tegnedes og
maledes efter Naturen, men efter Skulptur.
Som kunstnerisk Vejleder og Arbejdsleder har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free