Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stabell, Adolf Bredo - Stabell, Fredrich Wilhelm Bruenech - Stabell, Harald Krohg - Stabelplads - Stabelret - Stabelstad - stabil - Stabilitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over, at han havde ladet sig lede ind paa de
store Skovspekulationer i Odalen, hvorved
Bankens Soliditet blev truet, lagde ham i Graven før
Tiden. (Litt.: O. Gjerløw, »A. B. S.« [i
»Morgenbladet« 1919, Nr. 1]).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Stabell, Fredrich Wilhelm
Bruenech, norsk Officer, f. i Hole paa Ringerike
25. Maj 1763, d. i Oslo 2. Juni 1836, var Elev af
den mat. Skole i Oslo, men gik p. Gr. a. de
smaa Befordringsudsigter over i
Underofficersstilling ved et slesvigsk, senere et holstensk
Regiment. 1788 blev han ansat som Officer ved det
nyoprettede norske Jægerkorps, deltog s. A. i
Indrykningen i Sverige og 1802 som Kaptajn i
Ekspeditionen mod de opsætsige Lærdøler og
udmærkede sig under Krigen 1808—09 som
Fører af de lette Tropper ved den Staffeldt’ske
Brigade i Solør, navnlig paa Kjelsaas (Trangen)
og ved Jaren. Oberstløjtnant ved Akershusiske
Skarpskytteregiment fra 1811 repræsenterede
han dette paa Rigsforsamlingen paa Eidsvold,
skønt han ogsaa var valgt som deputeret fra
Smaalenene (Østfold). Under Felttoget senere
paa Aaret førte han Avantgardens højre Fløj.
Efter Foreningen blev han 1814 Adjutant hos
Kronprinsen og det flg. Aar Generaladjutant og
Chef for Generalstaben, blev ved
Arméforandringen 1818 Oberst og Chef for 1. Akershusiske
Brigade, s. A. Generalmajor, 1821
Generalløjtnant og 1833 General. Han var en dygtig
praktisk Officer, begavet med en sjælden Evne til
at lempe sig efter Forholdene, men uden
videnskabelig Interesse.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Stabell, Harald Krohg, norsk
Akvarelmaler og Litograf, f. 23. Decbr 1874 i Strinden
ved Trondhjem. Han blev Student 1893 og tog
1897 Arkitekteksamen ved Trondhjems tekniske
Skole. Han var 1895 begyndt at samle sin
Interesse og sit Arbejde om Akvarelmaleriet, og
har efterhaanden naaet en grundig tekn.
Indsigt heri, særlig udviklet ved et længere
Ophold i England, hvor han ogsaa
studerede Arkitektur og Ornamentik. Senere har
han levet i forskellige norske Byer, skildret
baade Øst- og Vestland, Bygd som By, i
Sommer- og Vinterdragt, og har efter 1902 forladt
det udprægede Lysmaleri for at naa større
koloristisk Dybde og Rigdom. Vaaren 1908 drog
han atter til London og senere til Paris, hvor
han tegnede ved Akademierne og studerede
Impressionisterne. Høsten s. A. drog han over
Italien til Tunis, hvor han blev til Vaaren 1909,
derpaa om Høsten s. A. til Spanien (Madrid),
indtil han Juli 1910 blev ansat som Lærer i
Frihaandstegning og Akvarelmaleri ved den
nyoprettede tekn. Højskole i Trondhjem og
1918 Prof. i samme Fag. Han har ogsaa i de
senere Aar rejst meget i Norge samt i
England, Frankrig, Holland, Tyskland og overalt
hentet Motiver. I sine Akvareller behandler
han navnlig Landskab, til Tider Figurer,
og er adskillig paavirket af japansk og
særlig engelsk Kunst. Han kan stundom opnaa
megen Blødhed i Tonerne og en kølig
Delikatesse i Virkningen, som hører til Akvarellens
bedste Egenskaber. Fra 1920 har han arbejdet
meget med Tegning, mest Figurer og
Portrætter. 1922 begyndte han at litografere og har
gjort en Række gode Blade, saavel sorte som
Farvetryk. Arbejder af ham tilhører
Nalionalgaleriet i Oslo, Tromsø Kunstforening,
Nationalmuseet i Sthlm, British Mus. og Victoria &
Albert-Mus. i London. Han har udstillet paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo og ellers
ofte ude og hjemme.
C. W. Sch.
Stabelplads kaldes en Handelsplads, hvor
en vis Vare i stor Mængde indføres og
videreforhandles. Se endvidere Stabelstad.
Stabelret (jus emporii) var en Ret, der i
Middelalderen og længe ud over denne tilkom
visse Købstæder til at forlange, at Varer, der
passerede Købstaden ell. førtes forbi den, f.
Eks. paa en Flod, skulde oplægges og falholdes
i Byen en vis Tid, i Regelen 3 Dage. Retten
kunde i øvrigt have et meget forskelligt, snart
snævrere, snart videre Indhold. Undertiden gik
den saa vidt, at der bestod en Pligt for
Købmændene til at afsætte Varerne i Byen, saa at
de altsaa ikke maatte føres videre, men den
kunde paa den anden Side ogsaa indskrænke
sig til en Ret til at kræve Omladning af
Varerne og Viderebefordrihg af dem ved de i
Byen hjemmehørende Fragtførere. I Tyskland
fik S. en stor Udbredelse. Den hvilede her i
Regelen paa Privilegier, der egl. skulde
meddeles af Kejseren, men undertiden ogsaa
udstedtes af Landsherrerne; enkelte Stæder tiltog sig
den dog paa egen Haand. Oprindeligt en
hensigtsmæssig Foranstaltning til at hæve enkelte
Byers Handel blev den, efterhaanden som
Antallet af Stæder med S. voksede, til en stor
Hindring for Erhvervslivet, men holdt sig dog
langt ned i Tiden. Wienerkongresakten 1815
forbød Udøvelsen af den ved de internationale
Floder. I Danmark kom den ikke til at spille
nogen Rolle. Se endvidere Stabelstad.
P. J. J.
Stabelstad kunde i ældre Tid betegne en By,
der var i Besiddelse af Stabelret (s. d.),
men har dog særlig været brugt om Byer, i
hvilke den udenrigske Handel med alle ell. visse
Varer søgtes koncentreret ved Bestemmelser om,
at, kun disse Byer maatte handle paa Udlandet,
ell. at Udførsel ell. Indførsel af de paagældende
Varer skulde foregaa over dem. En saadan
Ordning bestod f. Eks. i en lang Periode i
England m. H. t. Uldhandelen med Udlandet,
der siden det 14. Aarh. (navnlig ved den
saakaldte ordinance of the staple af 1353)
samledes i visse Byer, til Tider i England, til Tider
i de lige overfor liggende Dele af Fastlandet,
saaledes meget længe i Calais, der paa den Tid
hørte under England. I Danmark forsøgte
Christian II at koncentrere Kornhandelen i
Købstæderne ved Øresund, og efter Enevældens
Indførelse vilde man under Frederik III samle
hele Udenrigshandelen i fem Byer, nemlig
Kbhvn, Korsør, Nakskov, Nyborg og Fredericia.
Dette blev dog aldrig virkelig gennemført, og
heller ikke en under Christian V truffet Ordning,
hvorefter kun et begrænset, omend væsentlig
større Antal Købstæder maatte handle paa
Udlandet, fik nogen varig Bet.
P. J. J.
stabil (lat.), bestandig, uforanderlig;
Stabilitet, Bestandighed, Varighed.
Stabilitet, se Statik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
