Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stadsret - Staelbent - Staël-Holstein, Mme de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hvert Fald i Horsens og Æbeltoft, og kom
til at danne Grundlaget for Flensborg S., der
vistnok opr. udstedtes paa Latin 1284, men
ikke mange Aar efter oversattes og
omarbejdedes paa Dansk, hvorved den fik en noget mere
selvstændig Karakter. Noget paavirket af
Flensborg S., og derigennem af den slesvigske Ret,
men dog i det væsentlige selvstændig, er
Haderslev S. fra 1292, der kun kendes gennem
en gammel dansk Oversættelse, og helt
uafhængig af Slesvig er Aabenraa lat. S. af 1335,
sædvanlig kaldet Aabenraa Skraa. I Tønder og
i Burg paa Femern reciperedes den lybske Ret,
og denne kom ogsaa til at øve Indflydelse paa
Ribe S. af 1269, der er den eneste selvstændige
nørrejyske S. (se Riberret). Fra Fyn
kendes ingen Stadsretter fra den her omhandlede
Periode, hvorimod saadanne haves fra to
sjællandske Byer, nemlig Roskilde og Kbhvn.
Roskilde fik en lat. S. 1268; den overførtes
efterhaanden til næsten alle Købstæder paa
Sjælland undtagen Kbhvn og Helsingør samt til
Dels til Købstæderne paa Laaland og Falster.
Kbhvn fik i 13. Aarh. to S., begge udstedte af
Biskoppen af Roskilde, der var Byens Herre,
den ene 1254, den anden 1294. Den første er
dog ikke nogen egl. S., men snarere et Forlig
mellem Biskoppen og Borgerne, der synes at
have staaet i et spændt Forhold til deres Herre
og vistnok ogsaa har modsat sig S. af 1294,
skønt deres Samtykke til den paaberaabes i
Indledningen. S. af 1294, der er paa Latin, er
ejendommelig ved paa flere Omraader,
saaledes i Processen og Strafferetten, at vise
Paavirkning fra kanonisk Ret, hvilken selvfølgelig
skyldes den i Byen raadende kirkelige
Indflydelse. Fra Skaane foreligger en enkelt
gammel S., der alm. kaldtes for Birkeret (den
Skaanske Birkeret); den var affattet paa Dansk,
vistnok i 13. Aarh., og bredte sig efterhaanden
fra Lund ell. Helsingborg, hvor den hørte,
hjemme, til alle Byer i Skaane, Halland,
Bleking og Bornholm.
Flere af de ovenn. ældre S. blev i senere Tid
Genstand for Oversættelse ell. Bearbejdelse.
Saaledes blev siden c. 1400 først Slesvig S. og
senere Flensborg S.’s danske Tekst og
Aabenraa Skraa oversatte paa Plattysk, den første
med Optagelse af adskilligt nyt, og ligeledes
fremkom der længere Redaktioner af Ribe S.
og Roskilde S. (baade paa Latin og i
Oversættelse herfra paa Dansk), i hvilke mange nyere
Regler var indarbejdede i den ældre Tekst.
Endelig fik ogsaa den Skaanske Birkeret en
Række Tilføjelser. Vigtigere end disse
Bearbejdelser, der, selv om de maaske nok som oftest
foranstaltedes af Byerne, aldrig fik egl. officiel
Gyldighed, idet Kongen ikke stadfæstede dem,
var den nye Bearbejdelse af den kbhvn’ske S.,
som fremkom 1443. Denne var nemlig ikke blot
en virkelig Lov, udstedt af Kristoffer af Bayern,
efter at Kbhvn under hans Forgænger var
kommet ind under Kronen, men ogsaa en udførlig
og moderne Lov, der langt bedre svarede til
Tidens Behov end de gamle S. fra det 13.
Aarh. Det fulgte derfor ogsaa af sig selv, at
den i den flg. Tid vandt Indpas i mange Byer,
dels ved ligefrem at overføres til dem, være
sig fuldstændigt ell. i Udtog (den overførtes
saaledes til Helsingør, Malmø, Landskrona,
Halmstad og Skagen), dels ved at danne
Grundlaget for nogle saakaldte alm. S., der
prætenderede at have i det mindste subsidiær
Gyldighed i alle Byer og ogsaa, skønt de var
Privatarbejder, i stor Udstrækning opnaaede
en saadan, idet Praksis uden Hensyn til deres
Oprindelse behandlede dem som Love. Et Par
af de Tekster, der fremtræder som alm. S.,
bygger vel ikke paa den kbhvn’ske S. af 1443
(den ældste af dem, der ved en Misforstaaelse
blev henført til Erik Klipping, er saaledes
nærmest en Oversættelse af Ribe S.), men de
fleste og navnlig de vigtigste af dem har alle den
nævnte S. til Grundlag. Dette gælder navnlig
om et Par Tekster, der (uden Grund)
henførtes til Kristoffer af Bayern og Hans og vistnok
stammer fra Tiden omkr. 1500; dog indeholder
begge disse S. ogsaa ikke kjøbenhavnske
Bestanddele, den ene saaledes Bestemmelser
hentede fra den Skaanske Birkeret, der
i visse Haandskrifter ligefrem fremtræder som
alm. S., den anden Forskrifter, der er laante
fra den sv. Stadslag. De nævnte to S. fik en
overordentlig Udbredelse i de forskelligste Dele
af Landet og fortrængte vistnok paa flere
Omraader saa godt som helt S. fra
Middelalderen. Der var ogsaa 1648 Tale om at forsyne
dem med formelig Stadfæstelse, hvad dog ikke
skete. En meget omfattende og for alle Byer
gældende Købstadlov af virkelig officiel
Karakter udstedtes af Christian II 1522 (den kaldtes
tidligere, men mindre rigtigt hans »verdslige
Lov«); men denne Lov fik kun forbigaaende
Bet., idet den tilligemed den tilsvarende og
omtr. samtidige Lov for Landet (den »gejstlige
Lov«) ophævedes ved Frederik I’s
Tronbestigelse. Senere omgikkes Christian IV med
Planer om at udstede en alm. Købstadlov, men
disse førte ikke til noget Resultat, og den i 17.
Aarh. gældende Købstadret hvilede saaledes
foruden paa en Række nyere Speciallove, bl.
hvilke kan nævnes Frd. 7. Apr. 1619, væsentlig
paa de alm. Stadsretter og de Dele af de ældre
S., som endnu havde bevaret deres Gyldighed.
(Litt.: Poul Johs. Jørgensen, »Udsigt
over den danske Retshistorie«, I, 3. Udg., S.
112-142 [Kbhvn 1926]). - Angaaende S. i
Norge og Sverige, se Bjarkøretten.
P. J. J.
Staelbent, se Stalbemt.
Staël-Holstein [’sta.l-ål’stæ], Mme de. f.
Anne Louise Germaine Necker,
fransk Forfatterinde, f. i Paris 22. April
1766, d. 14. Juli 1817. Hendes Fader var
den berømte Genfer-Finansmand Necker, der
kort før Revolutionens Udbrud blev
Frankrigs Førsteminister; som han var hun hele
sit Liv igennem en liberal Doktrinær, udviklet
af Rousseau’s Ideer. Hendes Natur udfoldede
sig tidlig i Faderens rige Hus, hvor alle
Datidens litterære og filosofiske Berømtheder satte
hverandre Stævne, som et sjælfuldt og livligt
Underbarn, der var sin Faders Stolthed, men
stødte an mod sin Moders stive
Konveniensmoral. Som Protestant fik hun ikke Lov til at
ægte sin Ungdomskærlighed, hvorimod Moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
