Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Mathias Georg Gotthilf - Steenstrup, Poul - Steenstrupin - Steenwinkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at give en Historiens Filosofi«. Siden blev S.’s
Navn hovedsagelig knyttet til Redaktør- og
Udgivervirksomhed. 1855—68 redigerede han
»Dansk Maanedsskrift« og siden 1866 de af
Udvalget for Folkeoplysningens Fremme
udgivne Skrifter, til hvilke han selv har givet
Bidrag. 1876—88 var hans Statens Tilsynsmand
ved Højskolerne og skrev 1886 Forsvarsskriftet
»Anklagerne mod Højskolerne, belyste ved
Kendsgerninger«.
J. Cl.
Steenstrup, Poul, norsk
Bjergværksdirektør, f. 10. Decbr 1772 paa Hovedgaarden
Kjeldkjær ved Vejle, d. paa Kongsberg 9. Oktbr
1864, kom 1796 som Bjergstuderende til
Kongsberg. Da Sølvværket 1805 blev nedlagt, fik han
af Regeringen den Opgave at træffe
Foranstaltninger til Sysselsættelse af den ledigblevne
Arbejdsstok og anlagde Vaabenfabrikken, et
Jernværk og en Uld- og Linnedmanufaktur samt for
egen Regning en Staalfabrik. Han deltog i
Ledelsen af disse Bedrifter indtil 1824, da han
traadte tilbage med Ventepenge. Vinteren 1826
eksperimenterede han med et Lokomotiv paa
Fjordisen ved Oslo, og i England fik han
Patent paa et Dampskibshjul. 1831 blev han
Bjergmester, og 1833—39 var han Direktør for
Sølvværket. S. mødte som Repræsentant for
Kongsberg ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor
han sluttede sig til Selvstændighedspartiet, samt
paa Stortingene 1814 og 1824. En Buste af ham,
modeleret af Billedhugger C. Skalstad, blev 17.
Maj 1914 afsløret paa Kongsberg.
Wt. K.
Steenstrupin, et sjældent Mineral fra
Nefelinsyenitten ved Julianehaab i Grønland,
danner veludviklede, brune indtil sorte,
romboedriske Krystaller og udmærker sig ved sin
Rigdom paa sjældne Grundstoffer; den er i
Hovedsagen et fosfor- og niobsyreholdigt Silikat
af Ceriummetaller og Natrium.
(N. V. U.). O. B. B.
Steenwinkel, nederlandsk Kunstnerslægt,
som arbejdede i Danmark i 16.—17. Aarh.
1) Hans van, den Ældre, Arkitekt og
Billedhugger, f. i Antwerpen henimod 1550, d.
i Halmstad 1601. Faderen Laurens
(c. 1517—85) virkede især i Emden, hvor han 1574—76
opførte Byens anselige Raadhus. Den unge
Hans tegnede dets Trappe, men Foraaret 1578
var han draget til Helsingør, sikkert følgende
en Kaldelse fra Kronborgs Bygmester Antonius
van Opbergen for at arbejde paa Slottet som
Murmester. 1582 blev han kgl. Bygmester, i
hvilken Stilling han ikke uden Kongens
Tilladelse maatte arbejde for andre. En saadan
Tilladelse maa være givet mundtligt, thi han har
for Tyge Brahe bygget Stjerneborg (1584) og
malet den arkitektoniske Udsmykning paa hans
Murkvadrant, ligesom han har virket for
andre Adelsfolk; den nu nedrevne Orebygaard
paa Lolland, Næsbyholm paa Sjælland, maaske
ogsaa Engelsholm ved Vejle og Svenstrup i
Skaane kan med Sandsynlighed tilskrives ham.
I Smidstrup Kirke i Skaane findes et anseligt
Monument over Rigsraad Anders Bing.
Desuden forestod han 1585 Istandsættelsen af Skt
Petri Kirke i Kbhvn og 1588 Opførelsen af
Slangerup Kirke. Senere virkede han især ved
Fæstningerne i Halland og Norge, Halmstad,
Varberg, Bohus og Akershus, og Aaret før sin
Død medvirkede han ved Grundlæggelsen af
Kristianopel i Blekinge. Adskilligt taler for, at
han har bygget Spirene paa Helligaandskirken
og Blaataarn i Kbhvn samt Lundehave (nu
Marienlyst) ved Helsingør og leveret de første
Udkast til Christian IV’s Frederiksborg.
2) Hans van, den Yngre, foreg.’s Søn,
f. i Kbhvn 24. Juni 1587, d. 6. Aug. 1639,
Bygmester og Billedhugger. Uddannet under
Faderen og senere under den nederlandske
Arkitekt Henrik de Keyser, hvis Stil paavirkede
ham, blev han 1619 kgl. Bygmester og
Tilsynsmand ved alle Kongens Bygninger, men havde
allerede før den Tid haft meget Arbejde for
Kongen. Saaledes blev der 1614 gjort Akkord
med ham om at forfærdige det betydelige Sten-
og Billedhuggerarbejde til Karruselporten paa
Frederiksborg, og han havde i det hele meget
at gøre med Kongens mange og store
Byggeforetagender. Efter sin ældre Broder Lorenz’
Død fuldførte han Børsen i Kbhvn, Christian
IV’s Gravkapel ved Roskilde Domkirke og
Kristianstads Kirke i Skaane. Paa
Frederiksborg har han bygget Terrassen foran den
indre Slotsgaard og Galleriet ved Hovedfløjen,
Audienshuset og det ydre Porttaarn. I
1630’erne forestod han Kronborgs Genopførelse og
Udvidelse af Nicolai Kirke samt byggede
Valdemarsslot paa Taasinge og Trinitatis Kirke
med Rundetaarn, hvis Sneglegang har sit
nærmeste Forbillede paa Varberg.
3) Hans ell. Johan, vistnok en Søn af
ovenn. Hans v. S. den Yngre, var omtr. fra 1670
kgl. Bygmester, men nævnes tillige som
Billedhugger. Han ombyggede 1670 og de flg. Aar
Ibstrup, hvis Navn blev forandret til
Jægersborg, og han byggede især en Del paa
Dronninggaard, Gyldenlund o. fl. kgl. Slotte. I sine
seneste Aar havde han meget at gøre med den
ny pragtfulde Altertavle til Frelserskirken paa
Christianshavn, der dog først blev fuldført
længe efter hans Tid.
4) Lorenz van, Broder til Hans v. S. den
Yngre, d. 1619. Han var, ligesom Broderen,
saavel Bygmester som Billedhugger og
gennemgik en lgn. Uddannelse. 1610—12 var han
Mestersvend paa Laholm Slot, men 1613 blev der
gjort Akkord med ham om Opførelsen af
Christian IV’s Gravkapel i Roskilde og om at levere
det dertil fornødne Stenhugger arbejde. Kapellet
var endnu ikke færdigt Efteraaret 1619, da S.
døde, og det blev derefter fuldført af Broderen
Hans. Det samme gælder om Børsbygningen
o. fl. a. paabegyndte Arbejder, saasom en Brønd
til Rosenborg og Stenhugger arbejder til
Vesterport i Kbhvn.
5) Oluf van, Bygmester og Ingeniør. Han
arbejdede 1643 paa Nykjøbing Slot; men i
samme ell. det flg. Aar blev han beordret til Malmö
for at forestaa Arbejdet ved
Fæstningsværkernes Reparation. Her kom han i Strid med en
Vognmand og tilføjede ham med sin Daggert
et Saar, der havde Døden til Følge. S. blev
dømt fra sin Fred, som han dog senere fik
tilbage af Kongen. 1651 blev han beskikket til
Stadskonduktør i Kbhvn og fik Ret til at
udføre privat Arbejde. Men de kbhvn’ske
Murmestre, der mente, at dette stred mod deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
