- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
223

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stein, Mark Aurel - Stein, Sigfred Frederik Edvard Valdemar - Stein, Sophus August Vilhelm - Steinach - Steinach, Eugen - Steinamanger - Steinau - Steinbach, Fritz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralasiens Udforskning, først og fremmest
gennem de vidunderlige Haandskriftfund. Af
Forskere, der har taget Del i Tolkningen af de
nyfundne, ofte utydelig« og dunkle, Haandskrifter,
kan bl. a. nævnes Vilhelm Thomsen for enkelte
tyrk. Teksters Vedk. Foruden de nævnte
Værker har S. udg.: Chronicle of Kings of Kashmir
(1900); Sand-buried Ruins of Khotan (1906) og
Ancient Khotan (1907).
F. de F.

Stein, Sigfred Frederik Edvard
Valdemar
, dansk Kemiker, nedenn.’s Søn,
f. i Kbhvn 14. Apr. 1836, d. smst. 1. Febr 1905.
S. tog 1857 farmaceutisk Eksamen, blev to Aar
senere Assistent paa Groth og Ørsted’s
Laboratorium i Kbhvn, og 1863 Medejer af dette
Laboratorium. 1865 overtog han dette som Eneejer,
og fra 1867 fik det Navnet »V. Stein’s
analytisk-kemiske Laboratorium«. Medens Laboratoriet
tidligere tillige havde meddelt Undervisning og
drevet Handel med Kemikalier, blev det fra
den Tid udelukkende
Undersøgelseslaboratorium, og under S.’s dygtige Ledelse kom det
efterhaanden til at nyde betydelig Anseelse,
hvad der ogsaa har givet sig til Kende derved,
at offentlige Institutioner i Tidens Løb har
overdraget Laboratoriet vigtige Hverv. 1882
blev S. Landhusholdningsselskabets Konsulent,
1886 titulær Prof. og 1887 Statens Konsulent i
Agrikulturkemi. 1888 oprettedes
Sundhedskommissionens Laboratorium og 1891 Laboratoriet
for Statens Undersøgelser af Levnedsmidler
(deriblandt Margarine). Foruden S.’s store
Arbejdsiver og Arbejdsevne skyldes det hans
Samvittighedsfuldhed og Redelighed, at dette egl.
private Laboratorium har faaet en meget stor
almen Betydning for Danmark.
(O. C.). S. P.

Stein, Sophus August Vilhelm, dansk
Anatom og Kirurg, f. 29. Juli 1797 i Kbhvn, d.
der 14. Maj 1868. S. studerede ved kir.
Akademi, fra hvilket han blev Stipendiar, samtidig
med at han ansattes som Kandidat ved Alm.
Hospital, hvor han, efter 1819 at have taget kir.
Eksamen, blev Reservekirurg. Han fik 1820
Embede som Distriktslæge i Kbhvn, og 1821 blev
han Bataillonskirurg. S. søgte imidlertid
Adgang til Lægernes mere videnskabelige Kreds,
tog Studentereksamen 1831 og 1832 med.
Eksamen. Hans ikke meget store, men særdeles
fremragende litterære Virksomhed begyndte paa
denne Tid, idet han udgav Tabulæ anatomicæ
præcipuarum humani corporis regionum, in
qvibus graviores operationes chirurgicæ
suscipiuntur
(1831), et monumentalt Tavleværk, af
hvilket dog kun to Hefter udkom. Det efterfulgtes
af hans Disputats: De thalamo et origine nervi
optici in homine et animalibus vertebratis
, og
kort efter begyndte han som Privatdocent at
undervise i Anatomi i et lille lejet Lokale.
Begavet med et sjældent Tegnetalent og et fint
Blik for Kunst og Skønhedsværdier var det
naturligt, at han 1835 ansattes som Prof. i Anatomi
ved Kunstakademiet, hvad der gav Anledning
til Udgivelsen af »Haandbog i Menneskets
Anatomi, udarbejdet m. H. t. Maler- og
Billedhuggerkunsten« (1840). Til Univ. knyttedes han
1837 som Docent i Anatomi, blev 1844
Overkirurg og Aaret efter Prof. ord. i Kirurgi, en
Udnævnelse, der blev kritiseret meget, da man
mente, at S. ikke var Repræsentant for de
moderne Retninger i Lægekunsten. Han viste sig
imidlertid snart som en overlegen Dygtighed,
hvis plastiske Operationer og Stenknusninger
skaffede ham et saa stort Ry, at han sammen
med S. E. Larsen nævnes som Grundlæggere af
den danske kir. Skole. Sine Erfaringer
publicerede han i Hospitalsmeddelelser, og som
Overkirurg ved Augustenborg Lasaret (1849) fik han
Lejlighed til at vise sin fremragende Teknik. S.
oprettede 1848 det første kbhvn’ske
Riffelskyttekorps til Hovedstadens Forsvar og var nær
knyttet til Skandinavismen. Han tog sin Afsked
fra Univ. 1854 og fra Kunstakademiet 1868.
J. S. J.

Steinach [’∫ta^inak], By i den tyske Fristat
Thüringen, i det tidligere Hertugdømme
Sachsen-Meiningen, ligger i den sydlige Ende af
Thüringerwald, 24 km NNØ. f. Koburg, og har
(1919) 7276 Indb. Fabrikation af Legetøj,
Attrapper, Glasvarer, Slibesten m. m.
O. K.

Steinach [’∫ta^inak], Eugen, østerr. Fysiolog,
f. 27. Jan. 1862 i Hohenems (Vorarlberg). S.
studerede i Genf og i Wien, tog med. Eksamen
1886 og var i mange Aar Assistent ved E.
Hering’s Laboratorium for fysiologiske
Undersøgelser. Han studerede desuden Fysiologi ved det
tyske Univ. i Prag 1890, blev ekstraordinær
Professor 1895 og oprettede der det første
Laboratorium for alm. og sammenlignende
Fysiologi i Tyskland og Østerrig. Han udnævntes
til ordinær Prof. 1907 og kaldtes senere til
Wien, hvor han er Leder af den fysiologiske
Afdeling af den biologiske Forsøgsanstalt. S.’s
Arbejder strækker sig over de fleste af
Fysiologiens Omraader, saaledes har han udgivet
en Række Monografier over Nervernes og
Musklernes Fysiologi; andre Afh. omhandler
Pigmentcellerne, Farveskiftet og Hudens
kromatiske Funktion, atter andre Iris og
Pupillarreaktionen, Nyrernes Fysiologi og
Summationsfænomenerne. De fleste af disse Afh. er trykt i
Pflüger’s Archiv. Ganske ny Omraader aabnede
S. ved sine Undersøgelser over
Forplantningens Fysiologi, og paa disse Felter naaede han
Verdensberømmelsen. Han viste saaledes, at
man ved at fjerne Kønskirtlerne hos et ungt
Dyr og ved at implantere Kønskirtlerne fra et
Dyr af modsat Køn i det kunde skabe Kønnet
om fra Han til Hun og omvendt, noget, der
har faaet en uhyre Bet. for Læren om
Hormonerne, der produceres af disse Organer. Han
viste ogsaa, at man ved et kirurgisk Indgreb
paa Sædstrengen kunde faa de begyndende
Alderdomssymptomer til at svinde (S.’s
Operation).
J. S. J.

Steinamanger [’∫ta^in am ’aŋər], se
Szombathely.

Steinau [’∫ta^ina^u], By i preussisk Provins
Schlesien, 52 km NV. f. Breslau, 2 km V f.
Oder, har (1919) 5132 Indb.,
Skolelærerseminarium, Sæbe- og Sukkerfabrikation, Mølledrift og
Kornhandel.
(Joh. F.). O. K.

Steinbach [’∫ta^inbak], Fritz, tysk Musiker,
(1855—1916), begyndte tidlig sin Virksomhed
som Kapelmester og kom i denne Egenskab 1886
til at staa i Spidsen for Meininger Hofkapellet,
hvis Traditioner fra Bülow’s Tid han vidste at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free