Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinbach, Fritz - Steinbrück-Schmelzers Mørtelblander - Steincke, Karl Kristian - Steindorff, Georg - Steinen, Karl von den - Steiner, Jacob - Steiner, Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævde saaledes, at Kapellet under hans Ledelse
nød et stort Ry, der yderligere befæstedes paa
forsk. Kunstrejser. S.’s særlige Styrke var
Udførelsen af Brahms’ Musik. Efter Wüllner’s
Død kom S. til Köln som Leder af
Gürzenich-Koncerterne (1902—14). S. har komponeret
Kammermusik og Sange.
W. B.
Steinbrück-Schmelzers Mørtelblander
[’∫ta^inbrøk-’∫mæltsərs-] er et Laboratorieapparat,
der i Tyskland og andre Lande bruges til
Blanding af Cementmørtel, naar dennes Styrke skal
prøves. Det er en Slags Kollergang, hvis
Tromle roterer paa Stedet om en vandret Akse,
medens der under den roterer en
Støbejernstallerken i samme Retning, men med mindre
Hastighed, saa at Mørtelen, foruden at
komprimeres af Tromlens Vægt, tværes ud,
hvorpaa den af Skrabere løsnes og vendes. Naar
Mørtelen er haandblandet 1/2 Minut tør og 1/2
Minut vaad, fordeles den jævnt i Blanderen, der
roterer 8 Gange i Minuttet; efter 20
Omdrejninger lyder et Klokkeslag, og Mørtelen er da
færdig.
E. Su.
Steincke, Karl Kristian, i 25.
August 1880 ved Kalundborg, Søn af en Lærer
i Folkeskolen, blev Student 1899, cand. jur.
1906, var derefter ansat i Frederiksberg
Forsørgelsesvæsen, indtil han 1921 blev Præsident
i den nyoprettede Invalideforsikringsret. Fra
ganske ung overbevist Socialdemokrat har han
drevet omfattende sociale Studier og udg.
politiske Pjecer samt det store Værk
»Fremtidens For sørgelsesvæsen«, I—II (1920—21).
Han er en Forkynder af marxistisk Socialisme,
men med en selvstændig Holdning over for sit
Parti og med en i flere Henseender »reaktionær«
Moralopfattelse. 1918 blev han Landstingsmand,
Apr. 1924 Justitsminister i Ministeriet
Stauning. Han har vist Tilbøjelighed til at anlægge
et samfundspædagogisk Syn paa sin Opgave
som Minister og til at fravige det rene
Retsstandpunkt, hvor det efter hans Opfattelse — som
ved Internering af Sædelighedsforbrydere —
drejede sig om en almen Velfærdssag.
H. J-n.
Steindorff [’∫ta^indårf], Georg, tysk
Egyptolog, f. i Dessau 19. Novbr 1861, studerede
Ægyptologi og orientalske Sprog i Berlin og
Göttingen. Han knyttedes tidligt til det
ægyptiske Museum i Berlin som Ad. Erman’s
Medarbejder og blev 1891 Privatdocent ved Berlins
Universitet. 1893 kom han til Leipzig som
ekstraordinær Professor efter Georg Ebers, hvis
mangeaarige Sygdom ikke tillod ham at
fortsætte. Her virker han indtil nu, fra 1904 som
ordinær Professor. Han har beskæftiget sig med
alle Sider af sit Fag, den religionshistoriske,
den arkæologiske og den sproglige og har siden
1908 været Redaktør af den tyske Ægyptologis
Hovedorgan »Zeitschrift für ägyptische Sprache
und Altertumskunde«, til hvis Redaktion han
havde været knyttet allerede siden 1894. Han
har indlagt sig stor Fortjeneste ved sin
»Koptische Grammatik« (Berlin 1894) og ved Udgaver
af koptiske Tekster. Hans Bearbejdelse af
Baedeker’s »Ägypten« er en udmærket
Haandbog. S. har foretaget vigtige Forskningsrejser
og Udgravninger i Ægypten og udfoldet en
betydelig Virksomhed for at vække Interessen i
videre Kredse for den gammelægyptiske
Kultur.
H. O. L.
Steinen [’∫ta^inən], Karl von den, tysk
Etnograf og Forskningsrejsende, f. 7. Marts 1855
i Mülheim (Ruhr). Opr. Læge foretog S.
1879—81 en Rejse omkr. Jorden, under hvilken han
paa Sydhavsøerne gjorde etnografiske
Studier; 1882—83 deltog han som Læge og
Naturforsker i en Sydpolarekspedition til
Syd-Georgien, men sit store Navn vandt han 1884 og
1887—88 ved de to Ekspeditioner til
Central-Brasilien, under hvilke han som den første
besejlede Xingú-Floden i hele dens Længde og
studerede talrige Indianerstammer, der
endnu var helt uberørte af Civilisationen. Senere
har S. genoptaget sine Forskninger i Sydhavet
(Marquesas-Øerne). 1900 udnævntes han til
Prof. i Etnologi i Berlin, 1904 til Direktør ved
Museum für Völkerkunde smst. S.’s Arbejder
spænder fra Iagttagelser over Sæler og Fugle
ved Syd-Georgien til grammatiske
Undersøgelser over forsk. indianske Sprog. Kendt i
vide Kredse er de ypperlige Rejsebeskrivelser
»Durch Zentralbrasilien« (1886) og »Unter den
Naturvölkern Zentralbrasiliens« (1894), af
hvilke især den sidste er et af den moderne
Amerikanistiks Hovedværker.
K. B.-S.
Steiner [’∫ta^inər], Jacob, tysk Matematiker,
f. 1796 i Utzendorf nær Solothurn, d. 1863, blev
efter at have undervist i Matematik ved en
tekn. Skole i Berlin 1835 Prof. ved
Universitetet smst. S. var en Geometrer af høj Rang.
Han har ligesom Chasles, men uafhængig af
denne, opbygget den nyere Geometri, særlig
Læren om Keglesnit og vindskæve
Hyperboloider, paa projektive Rækker og Bundter (se
Geometri). Af hans Hovedværk herom:
»Systematische Entwickelung der Abhängigkeit
geometrischer Gestalten von einander« (1832)
er kun 1. Bd fuldført; men i sine talrige Afh.,
navnlig i Crelle’s Journal, har han benyttet
samme Grundlag for sine Undersøgelser. Paa
hans Universitetsforelæsninger og efterladte
Manuskripter støtter sig to efter hans Død
udgivne Værker: »Die Theorie der Kegelschnitte
in elementarer Darstellung« (udg. af Geiser
1867) og »Die Theorie der Kegelschnitte
gestützt auf projektive Eigenschaften« (udgivet af
Schroeter 1867). Hans »Gesammelte Werke«
udgaves 1881—82 i 2 Bd af K. Weierstrass. I
sit Testamente skænkede S. Berlin-Akademiet
de nødvendige Midler til hvert andet Aar at
uddele den »S.’ske Pris« for en Besvarelse af
en stillet geometrisk Opgave eller som
Anerkendelse af et fremragende geometrisk Arbejde.
Chr. C
Steiner [∫ta^inər], Rudolf, Teosof
(Anthroposof) og filos. Forf., f. 27. Febr 1861 i Kraljevic
i Østerrig, d. 30. Marts 1925 i Dornach ved
Basel. Udgaaet fra den tekniske Højskole i Wien
drev han oprindelig naturvidenskabelige og
filosofiske Studier og blev Dr. phil. i Rostock
1891. Hans første Skrifter: »Erkenntnisstheorie«
(1888), »Wahrheit und Wissenschaft« (1892),
»Philosophie der Freiheit« (1894), er abstrakt
filosofiske, men han gik efterhaanden over til
mere personale Emner: »Friedrich Nietzsche«
(1895), »Goethes Weltanschauung« (1897),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
