- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stendyrkelse - Steneg - Stenemachos - Stenersen, Gudmund - Stenersen, Laurentius Borchsenius - Stenersen, Peder Christopher - Stenersen, Stener Johannes - Stenfrugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enten umiddelbart tjener til at forøge
Menneskenes Levedygtighed ell. dog til at afværge det
Onde. Derfor »Fødestene« o. l. Amuletter.
Senere forklarede man sig disse Kræfter som
fremkomne ved, at en Guddom havde taget
Bolig i Stenen (f. Eks. ved Lynnedslag).
Edv. L.

Steneg, se Quercus.

Stenemachos, se Stanimaka.

Stenersen, Gudmund, norsk Maler, f. 18.
Aug. 1863 paa Ringsaker, blev Student 1883 og
underkastede sig 1886 Tandlægeeksamen og
praktiserede til 1889 i Tønsberg. Allerede
tidligere havde han imidlertid forsøgt sig i
Malerkunsten og endog faaet et Billede: »I
Baadstøen« antaget ved Statens Kunstudstilling
(1885). Det vakte Opmærksomhed ved sin friske
Opfattelse. Efter at han havde ophørt med sin
Tandlægevirksomhed, rejste han til Paris og
uddannede sig her i Malerkunsten i
Vinterhalvaaret 1889—90 hos Bonnat, men han foretrak
at studere videre hos Cormon, hos hvem han
ogsaa 1891—92 efter et Studieophold i Sogn
med Stipendium af Finne’s Legat fortsatte sin
kunstneriske Uddannelse. 1892—94 fik han
Statens Stipendium og opholdt sig i denne Tid i
Paris, München og Italien. S. har fra 1885 jævnlig
udstillet paa Statens aarlige Kunstudstillinger
i Oslo og i Aarenes Løb udviklet sine solide, af
et ihærdigt og alvorligt Arbejde støttede
kunstneriske Egenskaber. Af hans ganske
omfangsrige Produktion kan nævnes »Skt Hansnat«
(1895, Sølvmedaille i Paris 1900, 2.
Guldmedaille i München 1901), »Njøsgaardene«
(1893—1902, Kunstmuseet i Oslo), »Messesøndag« (1893,
Trondhjems faste Galleri). »Til Havnegangen«
(1902, Bergens Galleri), »Ind til Dugurs« (1901,
den kgl. Malerisamling, Rom), »Gammel Lade«
(1901, tilhører Grosserer Eger, Oslo),
»Vinterdag i Gloppen« (tilhører Maleren Grønvold),
»Skt Hansaften, Odalen« (c. 1905, Gal. i
Budapest). I Konkurrencen om Plafondmaleriet til
Oslo Nationalteaters Foyer vandt han 1. Pris
(»Genier, der kæmper om en Ørnefjer«), men
fik dog ikke Udførelsen heraf (1897). S. har
for øvrigt været meget anvendt i
praktisk-kunstneriske Gøremaal; 1901 stiftede han saaledes
»Bildende Kunstneres Sygekasse«, i flere Aar har
han været Sekretær i Kunstnerstyret og har
fungeret som Viceformand og Formand i
»Bildende Kunstneres Fagforening«. 1907—09
Formand i Kunstnerforeningen i Oslo. S. har ogsaa
i de senere Aar fortsat med at male Landskaber
i jævn, naturalistisk Aand. Desuden har han
malt Portrætter, hvoriblandt adskillige af
højere Frimurere. Han har i de senere Aar raderet
en Del Blade (var repræsenteret paa den store
Udstilling af nordisk Grafik i Sthlm og Oslo
1924) og udg. to med Litografier illustrerede
Børnebøger, »Besøg i Skogen« og »Norske
Dyrebilleder«. Har ogsaa hyppig illustreret andre
Forfattere. I Anledning af sin 60-Aarsdag 1923
fik han Kongens Fortjenstmedaille i Guld.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Stenersen, Laurentius
Borchsenius
, norsk Filolog og Numismatiker, f. i
Ullensaker 27. Febr 1843, d. i Oslo 6. Marts 1921,
blev Student 1860, filologisk Kandidat 1866.
1875 Universitetsstipendiat i klassisk
Filologi og Arkæologi. Han tog 1877 den filosofiske
Doktorgrad paa Afh. De historia variisque
generibus statuarum iconicarum apud
Athenienses
(1877); 1888 Professor i klassisk, specielt
latinsk Filologi; Afsked 1914. Af hans Skrifter
kan mærkes: »Fidias« (1872); »En Rejse i
Grækenland« (1875); »Catul’s Digtning ...« (1887);
»Udsigt over den romerske Satires forsk.
Arter« (1887). Fra 1877 var han Bestyrer af
Univ.’s Møntkabinet; flere norske Møntfund er
beskrevne af ham. 1881—88 var han
Skulpturmuseets Direktør og senere Medlem af Museets
Bestyrelse.
(K. F.). Wt. K.

Stenersen, Peder Christopher,
Gejstlig, dansk-norsk Forfatter, f. 9. April
1723 i Gudbrandsdalen, d. som Præst i Tølløse
17. April 1776. S. blev Student 1738, Magister
ti Aar senere. Hans første literære Indsats var
en ret bidsk Kritik af Eilschov’s (s. d.) Forsøg
paa at afløse Fremmedordene i videnskabelig
Terminologi med danske. Det var ogsaa S.’s
sproglige Interesse, som lod ham forsøge sig som
Digter i Klopstock’s Stil. I »Kritiske Tanker
over rimfri Vers« protesterer han mod Rimets
Tvang og praktiserer sin Teori i nogle Oder,
der vakte en vis Opmærksomhed ved deres
metriske Smidighed efter antikt Forbillede (bedst
kendt er »Ode til Brudgom og Brud«).
J. Cl.

Stenersen, Stener Johannes, norsk
Teolog og Prof., f. i Jevnaker 18. Aug. 1789, d.
i Oslo 17. Apr. 1835, blev Student 1808, cand.
theol.
1811, hvorefter han det flg. Aar blev
Kateket ved Vor Frelsers Kirke i Oslo. Han
var tidlig kommen under Paavirkning af
Grundtvig, der for ham stod som den store
Mester, og med lige saa stor Varme sluttede
han sig senere til Prof. S. B. Hersleb, efter at
han fra 1814 var bleven dennes Medlærer ved
det ny norske Univ., først som Lektor, senere
(fra 1818) som Professor. Hersleb og S.,
»Dioskurerne«, øvede en meget vidtstrakt Indflydelse
paa den norske Kirke i Alm., først og
fremmest gennem de Teologer og Præster, de fra
deres Lærestole opdrog; deres Minde er
gennem et Legat ogsaa knyttet til det teol.
Fakultet. Af S.’s Skrifter, der slutter sig temmelig
nøje til hans Forelæsninger, mærkes hans
1818—19 udgivne »Udsigt over den Lutherske
Reformation« (ny Udg. 1864), »Den christne
Kirkes Historie i Udtog« 1—2 (1823; ny Udg.
1834—35), »Hans Nielsen Hauges Liv« (1827) og
hans Kommentar til de kat. Breve (1829) og de
Paulinske Breve, de sidste paa Latin i 3 Bd.
(1829—34). — Hans Søn, John Anton
Christian Nicolaus S.
, f. paa Oslo
Ladegaard 11. Maj 1832, d. i Oslo 3. Febr 1873,
cand. theol. fra 1856, Seminarielærer 1857—66,
senere Stiftskapellan og residerende Kapellan i
Skjeberg, besørgede en ny Udgave af Faderens
Reformationshistorie og skrev selv
monografiske Skildringer af den mosaiske Gudstjeneste
og Metodismens Historie.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Stenfrugt (bot.) (hertil en farvetrykt
Tavle) er en saftig Frugt, hvis indre Parti af
Frøgemmet er udviklet som den eller de
saakaldte »Stene« (ɔ: haarde Vævmasser af
Stenceller), som omslutter Frøet eller
Frøene. I Reglen er saadanne Frugter enfrøede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free