- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenmorkel - Stenmølle - Stennødder - Steno - Stenograf - Stenograferemaskine - Stenografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har en uregelmæssigt rundagtig Form; den er
brun, hul, og paa Overfladen beklædt med
butte, bugtede Folder. Stokken er hul, ligesom
Hatten, bleg, svagt filtet og ofte let grubet;
den kan naa en Højde af 8—9 cm. S. er ret
sjælden i Danmark, men træffes dog af og til
om Foraaret i sandede Naaleskove. Som
Artsnavnet viser, er Svampen spiselig, men vel at
mærke kun efter et Opkog og Bortkastning af
Kogevandet, hvori den giftige Helvellasyre
findes opløst. Ved langvarig (mindst 1 Maaneds)
Tørring forflygtiges ligeledes Giftstoffet.
C. F.

Stenmølle, Stengang ell. Kantmølle,
bestaar af en tallerkendannet Sten, Liggeren,
der modtager Malegodset, som behandles ved, at
to diametralt paa en horisontal Aksel anbragte,
skivedannede Møllesten, Løberne, ruller
rundt paa Liggeren. Da Løbernes
Periferihastighed udvendig er for lille og indvendig er
for stor paa Grund af, at de er cylindriske og
ikke koniske, vil der ikke alene være en
rullende og saaledes blot knusende Bevægelse, men
Malegodset vil ogsaa gnides itu, hvad man i
visse Tilfælde, saaledes ved Krudtfabrikationen,
tillægger stor Betydning. Løberne holdes rene ved
Skrabere, og det Malegods, som vil ophobe sig
paa Siderne af Liggerne, føres ved Smaaplove
frem foran Løberne. Nu er Møllestene i S.
oftest erstattede med haardstøbt Jern. Trækket
til den staaende Aksel, paa hvilken Løbernes
Aksel er anbragt, var tidligere fra oven, nu er
det ofte fra neden. S. har været anvendt
navnlig til Knusning af Oliefrø foruden til
Krudtfabrikationen, hvor den foruden at bruges til
Maling af Svovl navnlig anvendes som
Inkorporationsmølle for den færdige, lidt
fugtede Sats og med mindre Portioner ad Gangen.
For at forebygge Ulykkestilfælde, som kan
forekomme ved, at enkelte Dele af Tallerkenen er
blottede for Sats, og en Løber pludselig falder
ned paa et saadant Sted, gøres nu Løberne
uafhængige af hinanden for Højdens
Vedkommende.
(F. W.). D. H. B.

Stennødder, se Elfenbensnødder.

Steno, se Steensen.

Stenograf (gr.) kaldes spec. den, der optager
stenografiske Referater af Taler, Diktater o. s.
v.; man skelner mellem Fagstenografer (f. Eks.
Rigsdagsstenografer) og Kontorstenografer,
hvilke sidste som Regel maa være Stenotypister
(s. d.).
A. W.

Stenograferemaskine, en Slags
Skrivemaskine med særlige Tegn og yderst faa
Tangenter, ved hvis Hjælp man skal kunne følge
Taler. Der findes en halv Snes forsk. saadanne
S., af hvilke den, der er opfundet af Italieneren
Michela, siden 1880 har været anvendt til
Gengivelse af Talerne i det ital. Senat. I den
nyeste Tid er der opfundet to, som det synes
endnu mere praktiske, S., i Amerika
Anderson’s Diktatype, i Frankrig Sténophile Bifort;
— sidstnævntes, til Stavelser og Ord, har
ligesom Michela’s S. kun 20 Tangenter, men
skriver rigtige Bogstaver, af hvilke imidlertid flere
nedtrykkes samtidig, hvorved der kan opnaas
en meget betydelig Hurtighed.
A. W.

Stenografi (af gr. στενός, snæver,
sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en Kunstskrift,
der er flere Gange kortere end den alm. Skrift,
og som ved Anvendelse af tilstrækkelig mange
dels vedtagne, dels frit valgte Forkortelser og
vilkaarlige Tegn kan skrives saa hurtig, at den
kan benyttes til ordret Gengivelse af det
mundtlige Foredrag. Den mindre forkortede Form af
S. kaldes Korrespondance- ell.
Kortskrift, den mere forkortede (til Gengivelse af
Taler) Debat- ell. Ilskrift. Den
nødvendige Korthed opnaas ved, at S. benytter de
enklest mulige Skrifttegn, opstiller særlige
Regler for disses Forbindelse til Ord, og i Reglen
ogsaa anvender faststaaende Forkortelser for
en Del Ord og Stavelser. Af det til Raadighed
staaende Materiale kan der til Dannelse af
stenografiske Tegn benyttes enten de simpleste
Træk af den alm. Skrift, som da forbindes ved
Hjælp af Bindestreger, der i de saakaldte
»vokalskrivende« Systemer faar Vokalbetydning,
ell. de simpleste geometriske Elementer,
Punktet, den lige Linie i forsk. Retning, Kredsen og
Dele af denne, der da forbindes umiddelbart.
Derefter skelner man mellem Skrift- eller
grafiske og geometriske Systemer. De
nævnte Elementer kan fordeles paa forskellig
Maade paa Alfabetets Konsonanter og Vokaler,
og der kan tillægges Tegnenes Stilling paa,
over ell. under Linien, deres Størrelse,
Retning, Tryk o. s. v. forskellig Betydning.
Saaledes er der opstaaet mange Hundrede
forskellige Stenografisystemer. De fleste af disse
er ganske vist atter opgivne eller glemte; men
dog anvendes endnu en Snes forskellige
Stenografisystemer, som har vist deres praktiske
Brugbarhed og derfor har vundet en større
eller mindre Udbredelse, og som hver for sig
har deres Fortrin, men ganske vist ogsaa deres
Mangler. Det almenanerkendte — end sige det
ideelle — System er nemlig endnu ikke
fremkommet og naas maaske aldrig.

Opr. anvendtes S. særlig til ordret Gengivelse
af Taler, men dette Maal naaedes og naas kun
af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa
have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel
Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug
er Systemets Korthed det vigtigste, og selv
Systemer, der ellers har væsentlige Mangler,
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa
dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere
og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt
Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige
Arbejder i det daglige Liv, og efterhaanden som
Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift
er vokset, er der ogsaa stillet større og større
Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed,
Konsekvens og Letfattelighed.

Det ældste Spor af S. findes i
Grækenland. En 1883 fundet Marmorindskrift fra
Midten af 4. Aarh. f. Kr. indeholder Regler for
en S., som adskillige tilskriver Historikeren og
Hærføreren Xenofon, andre Filosoffen
Aristoteles ell. Statsmanden Archinos. Særlig fra det
sidste Aarh. f. Kr. indtil 4. Aarh. e. Kr. blev
S. under Navn af »Tachygrafi« (Hurtigskrift)
anvendt i Grækenland, bl. a. i den gr. Kirkes
Tjeneste og ved Konciler. Den var en Slags
Stavelsesskrift, ɔ: hver Stavelse blev skrevet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free