- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
294

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sthen, Hans Christensen - Stheneboia - Sthenelos - Sthyr, Hans Valdemar - Stiavnica, Banská S. - Stibiconit - Stibiner - Stibium - Stibnit - Stibolt, P. K. - Stich, Johann - Stichomanti - Stichometri - Stichomythi - Stickeen - Sticta - Stiebel, Emile - Stieda, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i »Festskrift til H. F. Feilberg« [1911]; »H. C.
Stenius. Af hans Vandrebog« ved Carl S.
Petersen
og H. Brix [1914]).
L. M.

Stheneboia [stene’bå^ia], Datter af Iobates i
Lydien, spiller i Tragikernes Behandling af
Sagnene om Bellerofontes samme Rolle
som ellers Anteia. Hun havde ægtet Kong
Proitos i Tiryns, men dræbte siden sig selv, da
Bellerofontes ikke gengældte hendes Kærlighed
til ham.
H. A. K.

Sthenelos [’ste’nelås] er Navn paa forsk. gr.
Sagnpersoner. Den mest kendte af dem hører
hjemme i de argiviske Sagn. Han var Søn af
Perseus. Hans ældre Broder, Elektryon,
arvede Kongedømmet i Mykenai, men dræbtes
uforsætligt af Brodersønnen Amfitryon. Som
Følge heraf kunde S. bemægtige sig
Kongemagten. Hans Søn var Eurystheus, der efter
Skæbnens Villie blev Herre over Amfitryon’s (Zeus’)
langt mere fremragende Søn, Herakles.
H. A. K.

Sthyr, Hans Valdemar, dansk Biskop,
f. i Frederikshavn 3. Oktbr 1838, d. i
Charlottenlund 5. Marts 1905. S. blev Student 1856 fra
Aalborg, cand. theol. 1861. Han levede som
Manuduktør i Kbhvn, var 1863—66 paa Studierejse
i Udlandet, især i Frankrig, blev lic. theol. 1870
for en Afhandling om »Reformationens
Forberedelse og Begyndelse i Frankrig indtil
1523« og 1871 Censor ved teologisk
Embedseksamen. 1873—77 var han Sognepræst i
Alslev og Hostrup i Ribe Stift, 1877—87
Professor ved Universitetet i nytestamentlig
Eksegese, 1881 blev han Lærer ved
Pastoralseminariet, 1894 Æresdoktor i Teologi. Da han ejede
en Landejendom i Alslev, kunde han 1886 blive
valgt til Landstingsmand for 11. Valgkreds, og
han holdt sit Mandat i 8 Aar. 1887—97 var han
Biskop over Lolland-Falster Stift. 1894 blev han
Dr. theol. 1897—1900 var han Kultusminister i
Hørring’s Ministerium og var saaledes med til
at gennemføre Skoleloven af 24. Marts 1899.
1900 blev han Biskop i Odense, men maatte 1903
nedlægge sit Embede p. Gr. a. Sygdom. 1868
var S. med til at stifte »Den danske Forening
til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske
Søfolk i fremmede Havne«, og til sin Død
virkede han for den danske Sømandsmission.
L. M.

Stiavnica, Banská S. [’banjska.-stjiavnetsa],
(tysk Schemnitz, magyarisk
Selmeczbanya), By i Tschekkoslovakiet, i Zupa (Dept)
Zvolen, ligger 135 km ØNØ. f. Bratislava
(Pressburg) i en Bjergdal i Karpaterne, har (1921)
13814 hovedsagelig katolske slovakiske
Indbyggere. Et gammelt og et nyt Slot, et Kloster,
Bjergakademi, Realgymnasium. Der findes
Fabrikation af Papir, Landbrugsmaskiner og
Chamottevarer, men Hovederhvervet dannes af
Bjergværksdriften, som her allerede var kendt
i Oldtiden, og som især leverer Bly og Sølv.
I 12. Aarhundrede blev S. ophøjet til kongelig
Fristad.
(Joh. F.). O. K.

Stibiconit, et bleggult, pulverformet Mineral,
som bestaar af vandholdigt Antimonilte
(Sb2O4H2O) og af og til træffes sammen med andre
Antimonforbindelser bl. a. ved Goldkronach i
Bayenu
(N. V. U.). O. B. B.

Stibiner, Forbindelser af Antimon med
Alkoholradikaler, svarende til Aminer og
Fosfiner. De kan afledes af Antimonbrinte, SbH3, ved
Erstatning af Brint med Alkoholradikaler.
Saaledes er Trimetylstibin, Sb(CH3)3, en
farveløs Vædske, der hurtig ilter sig i Luften,
koger ved 81°, har Vægtfylde 1,52 og forener
sig energisk med Ilt, Svovl, Klor, Brom og Jod
til krystalliserende Forbindelser.
Triætylstibin er en Vædske, der lugter som
Hyacinther, og som har saa stor Lighed med et
togyldigt Metal, at det endog kan udvikle Brint
med Saltsyre og danne Kloridet Sb(C2H5)3Cl2.
Tetrametylstiboniumjodid, (CH3)4
SbJ, er krystallinsk og letopløseligt i Vand; det
giver ved Behandling med Sølvilte og Vand
Hydratet (CH3)4Sb . OH, som er en stærk Base.
(O. C.). S. P.

Stibium, d. s. s. Antimon.

Stibnit, d. s. s. Antimonglans.

Stibolt, P. K., se Stenografi.

Stich [stek], Johann, ital. Giovanni
Punto
, böhmisk Hornvirtuos (1746—1803), en
af de berømteste Kunstnere paa sit Instrument,
berejste det meste af Europa, slog sig 1782 ned
i Paris, hvor han under Revolutionen var
Dirigent ved et Mile Vaudevilleteater; siden levede
han, til sin Død, i Prag. Beethoven har skrevet
sin Sonate for Horn og Klaver (Op. 17) for S.
W. B.

Stichomanti [-ko-] (gr.), en Slags Spaaning,
som anvendtes i Oldtiden. Den foretoges ved
at der af en Urne udtoges Sedler, hvorpaa der
var skrevet Digtervers, hvori der kunde lægges
en eller anden Betydning.
H. H. R.

Stichometri [-ko-] (gr.) Linietælling, fandt
ofte Sted i Oldtiden ved Afskrivning af
Litteraturværker, idet Afskrivernes Løn rettede sig
efter Liniernes Antal. Som Normallinie
betragtedes et daktylisk Heksameter. Linietallene
anbragtes i Randen af Haandskrifterne og er
derved i mange Tilfælde blevet bevarede til vore
Dage.
H. H. R.

Stichomythi [-ko–’thi’] (gr.) kaldes i dram.
Digtning et Replikskifte, hvorved hver Person
kun siger en Verslinie ad Gangen; ofte danner
da den enkelte Replik et skarpt og træffende
Svar til den foregaaende. I denne Form
forekommer S. især hyppig hos Euripides.
H. H. R.

Stickeen, se Stikine.

Sticta, se Lungelav.

Stiebel [’sti.bəl], Emile, svensk
Operasanger, f. i Sthlm 29. Jan. 1876, debuterede 1902
paa Operaen som Leporello i »Don Juan«, og
har siden den Tid udført en stor Række
Baryton- og Baspartier, som Figaro, Bartholo,
Dulcamara o. s. v.
S. L.

Stieda [∫ti.da], Wilhelm, tysk Statistiker
og Socialhistoriker, f. 1852 i Riga, 1878-82
Prof. i Dorpat, 1882—84 knyttet til det tyske
Riges statistiske Centralbureau, 1884—98 Prof.
i Statsvidenskaber i Rostock, derefter i Leipzig.
Foruden at udgive en hel Række selvstændige,
socialstatistiske og hist. Undersøgelser har S.
redigeret de af »Verein für Sozialpolitik«
iværksatte, omfangsrige »Untersuchungen über die
Lage des Hausiergewerbes in Deutschland«
(»Schriften des Vereins«, Bd 77—81, 83, 88,
Leipzig 1878—99) og foretaget en
Nybearbejdelse af W. Roscher’s »Nationalökonomik des
Handels- und Gewerbfleisses« (7. Udg. 1899),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free