- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stieda, Wilhelm - Stieglitz, Heinrich - Stiehle, Gustav von - Stieler, Adolf - Stieler, Karl - Stiernhielm, Georg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorhos han har leveret et større Antal Artikler
til »Hdb. der Staatswissens.«. Et af
Hovedemnerne for hans Studier er Hansa’ens
kommercielle Historie.
(K. V. H.). Sv. N.

Stieglitz [’∫ti.klets], Heinrich, tysk
Digter, f. i Arolsen 22. Febr 1801, d. af Kolera i
Venedig 24. August 1849. Han studerede
Filosofi og klassisk Filologi i Göttingen,
Leipzig, hvor han traf sin senere Hustru
Charlotte Willhöft, og Berlin, og blev 1827
Kustos ved det kongelige Bibliotek der. Han
debuterede med de sammen med Ernst Grosse
udgivne »Gedichte«, der efterfulgtes af »Bilder
des Orients« (4 Bd, 1831—33) og »Stimmen der
Zeit«, Bøger, der viser ham som en især af
Rückert paavirket Poet, uden virkelig
Originalitet og Skaberevne. Hans sværmeriske Hustru
fik nu den overspændte Idé, at en stor uventet
Sorg muligvis kunde forvandle den noget
lethargiske Mand, hos hvem Evne og
Ærgerrighed stod i diametral Modsætning, til en stor
Digter, og hun dræbte sig derfor 24. Decbr 1834
ved et Dolkestik. Hendes Idé viste sig højst
uheldig, thi S. knækkede nu helt sammen,
flakkede senere hvileløs og fortvivlet rundt, opholdt
sig vekselvis i München, Rom og andre Byer,
indtil Døden forbarmede sig over ham, og han
fandt sit sidste Hvilested paa
Sophiekirkegaarden i Berlin ved sin Hustrus Side. Efter hendes
Bortgang havde han kun faaet udgivet »Das
Dionysosfest« og »Bergesgrüsse«. (Litt.:
Theodor Mundt, »Charlotte S. ein Denkmal« (1835);
L. Curtze, »Briefe von H. S. an Charlotte«
(1859); Samme, »Erinnerungen an Charlotte«
(1863); Samme, »Autobiographie von H. S.«
(1865); Seillère, Une Tragédie d’amour
H. et Ch.
(1904); Betty Paoli, »Ges.
Aufsätze« (1908); Georg Brandes, »Det unge
Tyskland«.
C. B-s.

Stiehle [’∫ti.lə], Gustav von, preuss.
Generalløjtnant (1823—99). 1840 indtraadte han i
Hæren og kom 1855 som Kaptajn til
Generalstaben, overtog 1860 den hist. Afdeling her og
holdt Forelæsninger paa Krigsskolen. 1864
ansattes han ved General Wrangel’s Stab under
Krigen mod Danmark. 1866 udnævntes han til
Oberst og forrettede under Krigen med Østerrig
med stor Dygtighed Tjeneste i det store
Hovedkvarter. 1869 blev han Afdelingschef i
Generalstaben og var 1870 Generalstabschef ved 2.
Armé, i hvilken Stilling han indlagde sig særlig
Fortjeneste. S. sluttede Forhandlingerne med
den franske General Jarras angaaende
Overgivelsen af Metz. Efter at have beklædt flere
betydelige Stillinger blev han 1877
Generaladjutant og 1881 Chef for 5. Armékorps. 1884
udnævntes han til General for Infanteriet, 1886
til Chef for Ingeniør- og Pionerkorpset samt
Generalinspektør for Fæstningerne; 1888 tog
han sin Afsked.
(B. P. B.). E. C.

Stieler [’∫ti.lər], Adolf, tysk Kartograf
(1775—1836), uddannede sig opr. som Jurist og blev
ansat i Ministerialdepartementet i Gotha, hvor
han 1829 blev Geheime-Regierungsrath. Af hans
kartografiske Arbejder er det kendteste »S.’s
Atlas«, 50 Blade, som han sammen med
Reichard udgav hos Perthes i Gotha 1817—23. Det
er senere fortsat og forbedret af Vogel,
Petermann, Berghaus, Habenicht, Lüddecke o. a. og
hører til de bedste fremkomne Verdensatlas’er.
Endvidere har han udgivet »Schulatlas« (1821),
der har opnaaet henad 100 Oplag, »Schulatlas
der Alten Welt« (1823), samt flere Specialkort
over Tyskland.
C. A.

Stieler [’∫ti.lər], Karl, tysk Dialektdigter,
f. i München 15. Decbr 1842, d. smst. 12. Apr.
1885. Han studerede Jura i sin Fødeby, blev
1882 Arkivar i Rigsarkivet, foretog forsk.
Rejser, som han livfuldt og underholdende
skildrede i »Allgemeine Zeitung«. Han udviklede
sig til en meget original, lidt sentimental
Digter i bayersk Dialekt og udgav Digtsamlinger,
som »Bergbleameln« (1865), »Weils mi freut«
og »Habt’s a Schneid«. Men ogsaa højtyske
Digte findes fra hans Haand, samlede i
»Hochlandslieder« og »Neue Hochlandslieder«. I »Ein
Winteridyll« viser S. sig som en stemningsfuld
og poetisk Landskabsskildrer. »Gesammelte
Werke« (3 Bd, 1908), »Gesammelte Dichtungen«,
højtysk med en biografisk Indledning af A.
Dreyer
(1908). »Bilder aus Bayern«,
Folkeudgave (1908). (Litt: Karl v. Heigel, »K.
S.« [1891]; Aloys Dreyer, »K. S.« [1905]).
C. B-s.

Stiernhielm [’∫æ.rnjælm], Georg, svensk
Digter og Sprogforsker, f. 7. August 1598 i
Dalarna, d. 22. April 1672. Han kom 1619
til Upsala som Student og tog da
Navnet Lillia, han havde oprindelig heddet
Göran Olafsson, men 1631 adledes han under
Navnet S. 1626 blev han Lektor ved Gymnastet
i Vesterås og tildrog sig allerede da Kong
Gustaf Adolf’s Opmærksomhed, og allerede 1631
blev han Assessor i Dorpats hofrätt, deltog 1642
i Lovkommissionen, udnævntes 1649 til
Rigsarkivar og anvendtes meget som Hofdigter og
maître de plaisir. Imidlertid faldt han i Unaade, i
alt Fald rejste han 1651 til Livland, hvor han
havde Len, men den russ. Krig fordrev ham
1656, og forsk. Besværligheder vanskeliggjorde
hans senere Leveaar, indtil han 1667
udnævntes til Formand i det da oprettede
Antikvitetskollegium.

S. var sin Tids mest ansete Polyhistor, og selv
om hans Værker nu kun har hist. Betydning, har
de dog i høj Grad bidraget til at oplade hans
Samtids Øjne paa de videnskabelige Omraader,
som han beherskede mere ved sin store
Kombinationsevne og Fantasi end ved grundig Viden.
Geijer har kaldt ham »i alt en stor Begynder«,
og dette gælder absolut som den bedste
Betegnelse, naar man m. H. t. hans Videnskab
tilføjer, at han skyldte sin Lærer, Autodidakten
J. Th. Bureus, de første Impulser til sin
Forskning. S. var Matematiker og bistod Regeringen
med Indførelse af justeret Maal og Vægt, han
var Retslærd og udgav »Vestgotalagen« (1663)
og gennemgik de ældre Love, han var Filosof
og indleder i sv. Tænkning Bevægelsen for en
»naturlig« Religion. Men de fleste af hans
Værker er utrykte ell. ufuldendte, hvorfor man nu
sikrest har Kendskab til hans filologiske og
digteriske Virksomhed.

Den sammenlignende Sprogvidenskab var
netop paa den Tid i sin Barndom, og de mange
Hypoteser, som den etymologiske Forskning
frembragte, maatte i høj Grad tiltale S. I
Indledningen til sin Udgave af »Ulfilas« (1671) giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free